Ellen Hillingsø vækker Howards End til live
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.

Tirsdag 10. juni | kl. 17 - 18
Skuespiller Ellen Hillingsø besøger denne aften Nivaagaards Malerisamling i anledning af Bloomsbury-udstillingen og vækker E.M. Forsters roman Howards End til live med oplæsning af udvalgte passager.
E.M. Forster (1879-1970) var en del af Bloomsbury-gruppen, kendt for sine skarpe sociale iagttagelser og elegante prosa, der udfordrede tidens konventioner, og Howards End (1910) anses for at være hans hovedværk. Romanen er et tidsbillede af England på grænsen til det 20. århundrede, hvor sociale konventioner, klasseskel og ’den gamle orden’ udfordres.
En vigtig scene for romanens plot foregår under en opførsel af Beethovens 5. symfoni; med smukke og sjove beskrivelser af, hvad hver af personerne ser for deres indre øje, mens musikken spiller. I løbet af oplæsningen høres der små sekvenser af Beethovens 5. symfoni.
Forster udforskede i sine romaner menneskets dybe behov for forbindelse og forståelse. Han advarede mod, at materiel fremgang kunne ske på bekostning af åndelige og menneskelige værdier, som udtrykt i sin berømte opfordring: Only connect.
Pris: 120 kr. / 10% for årskortholdere
Cafeen serverer efter foredraget aftenens ret til 170 kr./10% for årskortholdere. Billetbestilling via nivaagaard.dk.

Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse
I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling30.5.2025 10:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Museet inviterer til frokost og tale i det grønne på torsdag den 5. juni - årets grundlovstaler er Stine Carsten Kendal.
Fernisering 2. juni kl. 11: Unge planter nye spirende ord i Nivaagaards Park – rapperen Carmon optræder27.5.2025 12:26:53 CEST | Presseinvitation
Der er gået seks år, siden det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de ikke spirende længere, og på mandag den 2. juni kl. 11 indvies næste generation af spirende ord anno 2025, frembragt af 200 elever fra 7.-8- klasser i Nordsjælland. Kom og se, om meme og giz er blevet erstattet af nye udtryk eller er gået ud af sproget igen, hvilke af de spirende ord fra 2019, der er blevet optaget i ordbogen, og om du kender de nye spirende ord, eller bare er stået helt af som elder millennial!
Bloomsbury TALKS: Kunsten at leve - kunsten at diskutere25.4.2025 12:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Den aktuelle Bloomsbury-udstilling inspirerer til nutidens tanker om, hvordan vi indretter vores liv. For 100 år siden mødtes de toneangivende britiske pionierer inden for kunst, økonomi, litteratur og filosofi i torsdagsklubber for at diskutere tidens strøminger. Nu inviterer Nivaagaards Malerisamling til at gøre kunsten efter i to tværfaglige TALKS om kunstneriske fællesskaber og fremtidens økonomiske samfundsstrukturer.
Nyt lydværk i Nivaagaards Park: Ann Lislegaards 'Extinction - The Lost Voices'22.4.2025 12:51:30 CEST | Pressemeddelelse
Tag plads på bænkene og oplev Ann Lislegaards lydværk af udsatte fuglestemmer, der besøger Nivaagaards Park og blander sig med parkens eksisterende fuglesang - fra den 24. april til 19. oktober 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum