Nivaagaards Malerisamling

Invitation til pressevisning på Liljefors-udstillingen

Del
'Smuk og farlig. Naturen set af Liljefors' er titlen på efterårets udstilling med den store svenske naturmaler Bruno Liljefors. Åbner 29. september 2023.
'Smuk og farlig. Naturen set af Liljefors' er titlen på efterårets udstilling med den store svenske naturmaler Bruno Liljefors. Åbner 29. september 2023.



Torsdag 28. september kl. 11

  • Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen.
  • Kurator og museumsinspektør Maren Bramsen fortæller om særudstillingen.
  • Mulighed for fotografering og interviews

Efterårets særudstilling på Nivaagaards Malerisamling, Smuk og farlig. Naturen set af Liljefors, byder på vilde naturmalerier af den svenske maler Bruno Liljefors, en af Nordens betydeligste naturskildrere.

Bruno Liljefors (1860 – 1939) er særligt kendt for sine dramatiske dyremotiver. Hans vitale og kraftfulde malerier afspejler ofte kampen for overlevelse, men også de stille, observerende dyr opleves på langt eller nært hold i naturens omgivelser. Livet igennem færdedes Liljefors i de svenske skove som både jæger og fotograf, og hans malerier skildrer usentimentalt og med anatomisk og biotopisk korrekthed vilde dyr på eng og i skov eller rovfugle over et brusende hav og stille sø.

I udstillingen indgår de nutidige danske digtere og forfattere Caspar Eric, Birgitte Krogsbøll, Dy Plambeck og Emmy Laura Perez Fjalland, som med hver deres bidrag kaster lys over temaer hos Liljefors. Tanker om kropslige og samfundsmæssige normer, at være jæger, meditationer over naturoplevelser og poetiske og humoristiske digte er noget af det, publikum kan møde i det tekstlige landskab, der går i dialog med Liljefors' malerier.

Der er i vores tid en søgen efter det simple liv, som også vandt frem i Liljefors’ levetid, hvor verden blev ramt af en ny puls gennem dampskibe, jernbaner, fabrikker og urbanisering. Hans værker repræsenterer også en længsel efter noget oprindeligt og at være i ét med naturen.

Særudstillingen Smuk og farlig. Naturen set af Liljefors er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond og Furi Appel og Gunnar Niskers Fond til Almennyttige Formål. Åbner 29. september 2023 og vises frem til 14. januar 2024.

Læs mere om udstillingen her.

Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd og inden 27. september til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk

Kontakter

Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81

Billeder

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Barokkoncert, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen - og snart er gækken løs6.3.2024 12:58:16 CET | Pressemeddelelse

Med afsæt i den aktulle særudstilling Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark inviterer Nivaagaards Malerisamling til koncertforedrag om hollandsk barokmusik, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen, der mestrer hverdagens fortællinger - og museets traditionsrige påskearrangement 'Gækken er løs' med æggestafet i parken og det kreative værksted: Fra kop med skår til hønsegård. Vi holder af hverdagen!

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye