Nivaagaards Malerisamling genåbner 26. maj - og forlænger populær Scherfig-udstilling

Når Nivaagaards Malerisamling genåbner museet på tirsdag den 26. maj, er det med ekstra stor glæde! Det er nemlig lykkedes at forlænge den populære særudstilling 'Hans Scherfig. Myter og drømme' med yderligere tre måneder frem til 6. september, så publikum, der har glædet sig til at besøge Scherfigs fantastiske jungler, savanner og mytologiske universer, forhåbentlig ikke har ventet forgæves. Online billetsalg er åbnet!
Gæster i alle aldre strømmede til Scherfig-udstillingen i dens første fire åbningsuger, hvor den tegnede til at blive museets hidtil største publikumssucces - indtil coronakrisen lukkede landet ned. Udstillingens sidste åbningsdag var oprindelig sat til 7. juni, men takket være de mange udlåneres velvilje er det nu lykkedes at forlænge den frem til 6. september.
Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg glæder sig over forlængelsen i forbindelse med museets genåbning:
"Vi er alle udlånere til udstillingen dybt taknemmelige over, at de vil undvære deres elskede værker endnu en tid. Det har været uendelig trist at gå fra fyldte sale med børn og voksne, der myldrede rundt og talte tapirer og fandt nye detaljer i Scherfigs fantastiske verdener, til helt stille og mørklagte rum. Nu glæder vi os til at få publikums glade samtaler og beundrende blikke tilbage. Det bliver ikke med fyldte sale, som før. Nu byder vi vores gæster velkomne i et afgrænset antal hver halve time, så vi kan være sikre på, at alle kan nyde kunsten i trygge og sikre rammer under de gældende sikkerhedsanvisninger. Vi er både spændte på, om folk tør komme - og samtidig betænkelige ved om alle, der gerne vil besøge os, kan komme til det under de nuværende begrænsninger. Vi har dog de bedste forudsætninger med aftenåbent i hverdagene."
Også Eva Kochs banebrydende kunstværk VILLAR er det lykkedes at forlænge en sidste uge frem til 1. juni.
Begrænset adgang - billetter skal købes på forhånd
Nivaagaards Malerisamling har afsat den første ankomsttid i hverdage kl. 11 til seniorer, mens tirsdage og torsdage indtil videre reserveres til museets årskortholdere. For at sikre, at publikum fordeler sig hensigtsmæssigt over åbningstiden og ikke kommer forgæves, er der kun adgang til museet med forudbestilte online billetter.
Billetsalget er åbnet og kan besøges her: nivaagaard.billetexpressen.dk

Det meste er som før - og det mest nødvendige ændret
Når Nivaagaards Malerisamling genåbner dørene den 26. maj, vil meget være som før. Men for at give alle gæster den bedste sikkerhed og tryghed og sikre, at ingen kommer forgæves, vil man møde visse forandringer i forbindelse med museumsbesøget:
- Billet skal købes på forhånd pga. begrænset adgang i afgrænsede tidsrum. Det er kun muligt at besøge museet med forudbestilt billet på nivaagaard.billetexpressen.dk
- Billetten giver op til 2 timers adgang til museets udstillinger, butik og cafe.
- Første ankomsttid i hverdage kl. 11 er forbeholdt seniorer
- Tirsdage og torsdage er forbeholdt årskortholdere
- Der er ingen fast rute gennem udstillingerne - begrænset publikumsadgang sikrer mulighed for god afstand mellem de besøgende.
- Nem adgang til sprit-dispensere flere steder på museet. Ekstra rengøring sikrer høj hygiejnestandard på toiletter og udsatte flader.
- Butikken har åben, men pladsen er begrænset. Det er også muligt at handle på webshop: butik.nivaagaard.dk og afhente de købte varer på museet ifm. besøget.
- Betaling med kort eller mobilepay foretrækkes. Pga. coronasituationen undgås helst kontanter.
- Cafeen følger museets åbningstider og serverer lette anretninger og udvalgte drikkevarer, der kan nydes på terrassen og i parken. Færre borde indenfor end tidligere. Menuen opdateres løbende på nivaagaard.dk.
- Alle gæster bedes holde afstand og vise hensyn. Man skal blive hjemme ved sygdomstegn - af hensyn til andre besøgende vil gæster med symptomer blive bedt om at forlade museet og komme igen en anden gang.
Museets åbningstider er fortsat:
Tirsdag – fredag 11-20
Weekender og helligdage 11-17
_________________________________________________________________________________
Læs mere om:
Særudstillingen Hans Scherfig. Myter og drømme
Eva Kochs VILLAR
_________________________________________________________________________________
Pressefotos kan downloades her.
_________________________________________________________________________________
For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 93 88 01 81.
:
Kontakter
Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81
Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Sommerjazz med Nivaagards Park som bagtæppe23.7.2025 14:17:35 CEST | Pressemeddelelse
Sommerjazzen er tilbage på Nivaagaards Malerisamlings terasse under ledelse af saxofonist Peter Poulsen, der har inviteret sanger Rose Marie Kroner, guitarist Christian Frank, trommeslager Karsten Bagge samt bassist og sanger Kristin Korb til at levere musikken de tre fredage: 1., 8. og og 15. august.
Ny særudstilling om Janus la Cours landskaber hengiver sig til stilhed3.7.2025 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen udforsker den danske 1800-tals maler Janus la Cours kunstneriske univers, der insisterer på stille landskaber. Hvor moderne forstyrrelser er fraværende og en tilbagevenden til samme motiver en kraft.
Bloomsbury sommerferie på Nivaagaards Malerisamling1.7.2025 14:22:57 CEST | Pressemeddelelse
Sommerværkstedet er åbent - det er for alle aldre! Kom og skab dit eget venskabsbillede af gamle duge og lav venner-på-pind i Bloomsburys univers. Fortsæt legen med Vanessa Bell og Duncan Grant i det Bloomsbury-indrettede dukkehus. Og få skærpet sanser og samtaler i parken, hvor tabte fuglestemmer og truede ord møder nutidens fugleliv og unges spirende ord.
Nivaagaards Malerisamling erhverver sjældne 1600-tals værker af flamsk kvindelig kunstner13.6.2025 09:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling erhverver to ud af seks kendte malerier af den flamske kunstner Catharina Ykens II, der bliver den første kvindelige maler i museets nederlandske barok-samling. Værkparret To blomsteropstillinger kan opleves på museet fra den 17. juni.
Ellen Hillingsø vækker Howards End til live3.6.2025 14:18:01 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af den aktuelle Bloomsbury-udstilling vækkes et af medlemmerne E.M. Forsters roman Howards End til live på Nivaagaards Malerisamling med oplæsning ved Ellen Hillingsø til toner af Beethovens 5. symfoni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum