Nivaagaards Malerisamling

Karikaturtegneren Jens Hage kommer på museum

Del

Når Nivaagaards Malerisamling den 26. august slår dørene op til den store efterårsudstilling ’Hvad der kan tænkes kan tegnes. Karikaturtegnerens Jens Hage’, er det første gang bladtegneren og illustratorens skitser og tegninger præsenteres på et kunstmuseum. Udstillingen byder på et helt særligt indblik i Hages enorme og fantasifulde produktion. Via Jens Hages enkle, underfundige og geniale streger føres publikum gennem de seneste fire årtiers vigtige begivenheder og personligheder, politisk og kulturelt.

I forbindelse med særudstillingen arrangerer museet en række omvisninger, talks, foredrag og begivenheder. Oplev bl.a. Jens Hage i samtale med Roald Als, få tegnet dit portræt af Jens Hage – også i chokolade - eller lad børnene tegne sammen med ham. Hør Bertel Haarder fortælle om at være tegnerens offer - eller om guldaldermaleren Marstrands brug af karikaturer og satiretegninger i 1800-tallet:

Hver søndag kl. 14 Introduktion til særudstillingen

30 min. Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt.

Søndag 2. september kl. 17

Særomvisning: Bag om udstillingen

Museumsdirektør Andrea Rygg Karberg fortæller om forberedelserne bag udstillingen. Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt.

Tirsdag 4. september kl. 17

Talk: Roald Als og Jens Hage i samtale


To af Danmarks største bladtegnere reflekterer sammen over, hvad det har bragt dem af oplevelser og tanker at arbejde på store (konkurrerende) dagblade, at bruge stregen som talerør og at være konkurrenter, branchekolleger - og venner. Pris: 100 kr. Halv pris for årskortholdere.

Tirsdag 18. september kl. 17

Foredrag: Marstrand og humoren


Guldaldermaleren Wilhelm Marstrand var særdeles produktiv og malede i flere forskellige genrer. Én af dem var satiren og karikaturen. Museumsinspektør Birgitte von Folsach dykker ned i malerisamlingens rige skattekiste, der rummer både malerier og et væld af tegninger, hvor Marstrand tager pulsen på høj og lav.

Pris: 100 kr. Halv pris for årskortholdere

Søndag 23. september kl. 16

Få tegnet dit portræt på to minutter


Jens Hage tegner museets gæster, der får et sjovt minde med hjem.

Gratis for årskortholdere eller når entreen er betalt

Tirsdag 2. oktober kl. 17

Foredrag: Tankestreger til tiden


Litteraturhistoriker Martin Zerlang har skrevet bogen ’Karikaturland. I krydsild mellem danske forfattere og tegnere’, for hvilken han i 2015 vandt Georg Brandes Prisen. Zerlang går helt tæt på forskellige tiders tegnere og forfattere og vil i dette foredrag placere bladtegner Jens Hage i den danske karikaturs historie.

Pris: 100 kr. Halv pris for årskortholdere

Søndag 7. oktober kl. 11.15

Familieomvisning: Tegn med Jens Hage

Oplev særudstillingen om bladtegning, humor og vittigheder med hovedpersonen selv. I udstillingsrummet kan børnene i dag tegne med Jens Hage og træde ind i karikaturtegnerens skøre og sjove univers. 

Gratis for børn u. 18, årskortholdere eller når entreen er betalt. Anbefalet alder: 4-12 år

Tirsdag 13. november kl. 19

Talk: Bødlen og tegneofferet – Jens Hage og Bertel Haarder


Det siges, at karikaturen altid indgår i et spil mellem anerkendelse og fornærmelse. Bladtegneren Jens Hages pen har utallige gange karikeret politikeren Bertel Haarder. Hør bødlen og tegneofferet i en personlig samtale om karikaturens kritiske væsen og betydning.

Pris: 100 kr. Halv pris for årskortholdere

Lørdag 24. november kl. 14-16

Velgørende chokoladeevent!

Sammen med den socialøkonomiske virksomhed Social Foodies afholder museet i julemåneden chokoladejulestue bl.a. flødebolle- og konfektworkshops. Åbningseventen den 24. november får et særligt velgørende skær, når gæsterne kan få tegnet spiselige portrætter af Jens Hage. Gæsterne vælger selv beløbet, som går ubeskåret til Røde Kors.                                                                                                                                    

null

Om Jens Hage og udstillingen

Jens Hage er kendt for sine daglige karikaturer til Berlingske og årlige satiretegninger i Blæksprutten og Svikmøllen, og han har blandt andet modtaget priserne Den Gyldne Tegnestift og Best European Political Cartoonist. Jens Hage fyldte 70 år den 19. juni 2018 og er i slægt med Nivaagaards Malerisamlings stifter Johannes Hage (1842-1923).

Alle står for skud, høj som lav, når Hage retter blikket mod det danske samfund. Politikerne revses i demokratiets tjeneste, og vi følger kønsrollernes udvikling og danskernes rolle i en stadigt mere global verden. Tilsammen udgør Hages tegninger et stykke Danmarkshistorie tilsat humor, bid, erotik og menneskekundskab. Hans enkle streger gør os klogere på os selv, hinanden og den tid, vi lever i.  

Udstillingen indeholder også private værker, især rejseskitser, hvor Hage af ren lyst og nysgerrighed indfanger nye steder og mennesker. 

I udstillingen indgår en interview-film med Jens Hage og en film med Mogens Lykketoft, Pia Kjærsgaard og Uffe Ellemann-Jensen, der fortæller om at være nogle af Jens Hages yndlingsofre.

null

Information og kontakt

Pressebilleder kan downloades fra museets hjemmeside

For information om udstillingen kontakt venligst kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17. 

Nøgleord

Kontakter

Kirsten Baltzer Kahr
Kommunikationsansvarlig
kbk@nivaagaard.dk
+45 93 88 01 81

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Nye spirende ord er flyttet ind i Nivaagaards Park2.6.2025 15:26:17 CEST | Pressemeddelelse

I dag blev en ny generation af spirende ord anno 2025 plantet i Nivaagaards Park af unge fra 7.-8. klasser i Nordsjælland. Det er seks år siden, at det populære 'Reservat for truede ord' fik selskab af de unges spirende ord - nye ord, der har fundet vej ind i sproget, og måske er kommet for at blive eller blot er på besøg. Nu er de skiftet ud med nye spirende ord: Kom og se, om du kender de unges ord som brain rot, dødnumse og pookie, eller bare er stået helt af som elder millennial!

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye