Nordisk Teaterlaboratorium

Internationalt teaterlaboratorium dykker ned i datidens overtro

Del

Adskillige nationaliteter er gået sammen om at opbygge en fortælling, der er baseret på folkesagnsvæsner fra deltagernes individuelle lande. Resultatet af deres fælles research, giver et indblik ind i den kulturbetingede ur-frygt, som vi alle sammen har med os fra fordums tid.

Heksen Baba Yaga er blot ét af de vinter-væsner, som laboratoriet har importeret fra de slaviske folke-fortællinger. Hendes hus stod efter sigende på store kyllingeben, og kunne vandre rundt i de mørke skove efter behov.
Heksen Baba Yaga er blot ét af de vinter-væsner, som laboratoriet har importeret fra de slaviske folke-fortællinger. Hendes hus stod efter sigende på store kyllingeben, og kunne vandre rundt i de mørke skove efter behov. Foto: Amanda Appel Nordisk Teaterlaboratorium

Der findes et væld af ansatte med forskellige nationaliteter hos Nordisk Teaterlaboratorium. Arbejdspladsen har ansatte fra blandt andet Canada, Italien, Spanien, Polen, Sri Lanka, England, Grønland, USA, Slovakiet, Filippinerne og selvfølgelig Danmark.

De mange forskellige nationaliteter er gået sammen og har alle bidraget til at opbygge en fortælling, der er baseret på folkesagnsvæsner fra deres egne, individuelle ophavslande Resultatet af den fælles research, samt opsamlingen af sagnhistorier fra de ansattes egne multinationale baggrunde, giver et dybdegående indblik i den menneskelige psyke, på tværs af landegrænser.

Dette har Nordisk Teaterlaboratorium valgt at anvende til at skabe en forestilling om folketroen ud fra et multikulturelt perspektiv. Researchen til "VinterVæsner" begyndte som et enkelt redskab til at opbygge en fortælling - men endte med at udvikle sig til en spirende ny arbejdsmetode, der gav teamet bag produktionen et større indblik i den kollektive forståelse af mørket, kulden og det ukendte.

Heksen Baba Yaga, frostens hersker Morozko og kæmpekatten Jólakötturinn, er alle eksempler på nogle skrækindjagende sagnvæsner, og de repræsenterer fortællinger fra forskellige lande. Men det er ikke kun de grusomme skikkelser, som laboratoriets team har indsamlet; På Grønland var det Angakkoqens opgave at gøre ånderne tilfredse, så livets gode balance kunne vende tilbage. Og Sankta Lucia er ikke nødvendigvis ondskabsfuld af natur, selv om hun dog oplevede ondskabsfuldheder fra menneskehedens hånd.

Ifølge projektleder Christian Søgaard Hersker, giver det en bedre forståelse for overtroen, når man hører om den fra de mennesker, der er vokset op med den:

"Jeg er overrasket over effekten på os alle, der udspringer af at inddrage folketroen fra så mange forskellige lande. Overleveringerne til instruktørerne (Kai Bredholt og Donald Kitt) har været ekstremt levende, fordi der er tale om mennesker som er vokset op med fortællingerne. Vi har ikke googlet os frem til den frygt man føler som lille, når man hører om heksen Baba Yaga; Vi har fået levende beretninger fra bankende menneskehjerter - fra dem, der har oplevet gysene som små.", forklarer projektlederen.

Arbejdsmetoden med at inkludere nytænkende empiri ud fra et multikulturelt ståsted, er et koncept som Nordisk Teaterlaboratorium ønsker at videreudvikle. Grundstenene er lagt til nye teoretiske arbejdsgreb, og forestillingen VINTERVÆSNER er på mange måder en prototype, som Nordisk Teaterlaboratorium kan være stolte af.

Kontakter

Billeder

Heksen Baba Yaga er blot ét af de vinter-væsner, som laboratoriet har importeret fra de slaviske folke-fortællinger. Hendes hus stod efter sigende på store kyllingeben, og kunne vandre rundt i de mørke skove efter behov.
Heksen Baba Yaga er blot ét af de vinter-væsner, som laboratoriet har importeret fra de slaviske folke-fortællinger. Hendes hus stod efter sigende på store kyllingeben, og kunne vandre rundt i de mørke skove efter behov.
Download
Kæmpekatten Jólakötturinn er en kæmpestor og modbydelig kat fra den islandske overtro, som efter sigende lurer i det sneklædte landskab i juletiden - for at spise folk, der ikke får nyt tøj før juleaften.
Kæmpekatten Jólakötturinn er en kæmpestor og modbydelig kat fra den islandske overtro, som efter sigende lurer i det sneklædte landskab i juletiden - for at spise folk, der ikke får nyt tøj før juleaften.
Download
Sankta Lucia er en skytshelgen for de blinde, ofte portrætteret med sine udstukne øjne, båret på en plade.
Sankta Lucia er en skytshelgen for de blinde, ofte portrætteret med sine udstukne øjne, båret på en plade.
Download

Links

Nordisk Teaterlaboratorium

NORDISK TEATERLABORATORIUM er et internationalt kunstnerisk produktionscenter.

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye