Iværksætterpris uddeles til Fonden for Entreprenørskabs nytårskur
Fonden for Entreprenørskab holder nytårskur, hvor to gange 100.000 kr. bliver uddelt til unge, håbefulde iværksættere.

Fonden for Entreprenørskab inviterer til Nytårskur, hvor der blandt andet bliver uddelt to legater á 100.000 kr.
Det foregår fredag den 26. januar fra kl. 13 - 16 i Børsen. Uddelingen af legaterne finder sted fra kl. 15:45.
Der vil blive uddelt et Youth Startup Investment Potential legat (YSIP) til to forskellige spirende virksomheder. Den ene er en lovende life science virksomhed, og den anden er en lovende demokratisk virksomhed.
Billeder og interviews med modtagere vil være muligt.
Akkreditering er påkrævet til trine@ffefonden.dk senest den 25. januar.
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Prisen Årets Unge Iværksættere skal booste unge startups26.6.2025 12:53:22 CEST | Pressemeddelelse
Nytænkende iværksættere spiller en afgørende rolle for Danmarks fremtid som iværksætterland. Erhvervsministeren vil have flere unge talenter frem og åbner for indstillinger til Årets Unge Iværksættere 25. Konkurrencer virker, fortæller HTX-startup.
Danmarksmesterskabet i entreprenørskab: Ny løsning der modvirker drugging i nattelivet og inkluderende tøjunivers3.6.2025 16:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskabet i entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for korte og mellemlange videregående uddannelser i Axelborg tirsdag den 3. juni. Knap 100 studerende fra otte forskellige uddannelsesinstitutioner har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Prestigefyldte priser går til Professionshøjskolen UCN og Erhvervsakademi Dania3.6.2025 14:11:31 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholder i dag Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Start Up Programme for videregående uddannelser, og her blev Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution samt Årets Entreprenante Underviser kåret.
Invitatation: Kulturministeren gæster Danmarksmesterskab - På tirsdag kåres landets bedste ide28.5.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Knap 100 studerende fra videregående uddannelser landet over tørner tirsdag den 3. juni sammen i Danmarksmesterskabet i entreprenørskab. Foruden de studerende, der har været skarpe nok til at kvalificere deres projekter til DM, så kommer der fint besøg fra bl.a. kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter29.4.2025 23:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum