Tænketanken Prospekt

I forvalterens perspektiv - den grønne dagsorden

Del
Projektkonsulent Tinna Stengaard og direktør Søren Peter Hansen, Tænketanken Prospekt
Projektkonsulent Tinna Stengaard og direktør Søren Peter Hansen, Tænketanken Prospekt

”Det handler ikke kun om dig. Det handler (også) om alle andre end dig. Det handler om generationer af mennesker – et bånd mellem de døde, de levende og de endnu ufødte. Og ud af dette generationsbånd er der en forståelse af at være en del af noget større, af et forpligtende fællesskab, som fordrer en dybere ansvarlighed”, udtaler direktør Søren Peter Hansen ved præsentationen af et nyt projekt om den grønne dagsorden.

Tænketanken Prospekt arbejder i Programmet for etik og værdibaseret udvikling for at fastholde en etisk refleksion som udgangspunkt for en værdibaseret samfundsudvikling.

I dette program arbejder Tænketanken Prospekt også bredt med bæredygtighed, den grønne dagsorden, den grønne omstilling, blandt andet ud fra et forvalter-perspektiv, der udspringer af førnævnte generationsbånd og forbundetheden mellem mennesker og jorden.

Dette perspektiv handler om at finde den rette balance, at arbejde for at menneskers nuværende mål og levevis ikke bliver på bekostning af kommende liv og arter.

Konkret iværksætter Tænketanken Prospekt i januar 2024 et grønt projekt med økonomisk støtte fra KR Foundation: ”I forvalterens perspektiv”, er den overordnede titel på projektet.

Direktør for Tænketanken Prospekt Søren Peter Hansen udtaler:

”Projektet er muliggjort takket være en økonomisk støtte fra KR Foundation, og projektet bliver udmøntet som folkelig samtale og oplysning med mål om at give bud på hvad vi skal gøre for at engagere os og handle i forhold til den brede vifte af den grønne omstilling, den grønne dagsorden: natur, klima, miljø, energi, diversitet, bæredygtighed, landskab, steder”.

Formålet med dette grønne projekt er at opvække og at oplyse, at formidle og at kommunikere perspektiver på og indsatser inden for den grønne dagsorden via netværksmøder, seminarer, debatarrangementer og en konference for derved at nå til en egentlig folkelig samtale og en forankring ud fra hvad vi har til fælles, hvordan vi handler sammen på vores fælles drømme. Kort sagt en folkelig samtale om hvad vi skal gøre for at sikre en bæredygtig udvikling.

Projektkonsulent Tinna Stengaard og direktør Søren Peter Hansen pointerer:

”Projektet har et værdibaseret og etisk forvalter-perspektiv. At kommunikere dette perspektiv i skrift og tale samt ikke mindst i samtale er det overordnede formål. En fortælling om at vi som medmennesker - og som medborgere - er en del af en større historisk og social sammenhæng tillige med at vi hver især er en del af en ’generationskontrakt’, der fx med Katherine Richardsons ord handler om at vi ’ikke må belaste jordens ressourcer i en grad, der gør, at fremtidige generationers muligheder for udvikling bliver kompromitteret’.

Projektet skal ”ses” i forvalterens perspektiv – og det betyder: Du er som menneske forvalter, ikke bare af dit eget liv, men af den skabte verden. Den er som sådan betroet gods. Og vi kan ikke flygte fra ansvaret eller fra magten. Forvaltning betyder egentlig at have ansvar for at bruge noget, som vi ikke selv ejer.

Det er en sammenfatning af vores opgave i verden. Og det er en kilde til liv og glæde og muligheder. I dette perspektiv er arbejdet for en bæredygtig udvikling forankret i forvalteropgaven. Det er simpelt hen en del af opgaven - at beskytte den skabte verden”.

Kontakter

Tinna StengaardProjektkonsulent

Om Tænketanken Prospekt

Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Nyt notat: Demokratiets lovmaskine er defekt3.6.2024 11:59:36 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, peger adjungeret rådgiver, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, på afgørende problemer ved lovgivningsprocessen. Den politiske debat i de senere år viser, at vi har problem. Det drejer sig om måden, hvorpå folkestyret lovgiver. Selvom spørgsmålet kan virke teknisk, er en sund lovgivningsproces en integreret del af et velfungerende folkestyre. Morten Jarlbæk Pedersen introducerer til problemet med vores ”defekte lovmaskine” og hvad det betyder for vores demokratiske proces. I notatet peges der på følgende: I den demokratiske retsstat er der regler og procedurer for, hvordan beslutninger skal tages. Det sikrer inddragelse, det sikrer lydhørhed, det sikrer, at man overvejer konsekvenserne af beslutningerne. Den offentlige debat har vist, at demokratiets lovmaskine ikke er velsmurt. Det er ikke nok at se på forholdet mellem medier og politikere eller udelukkende på vilkårene for Christiansborg-politik. Debatten må også handle om lovgivningsproces, embedsv

Ekstra fokus på at fastholde den etiske refleksion31.5.2024 09:25:07 CEST | Pressemeddelelse

Freja Cæcilie Petri Bondgaard er uddannet teolog fra Aarhus Universitet (2021) med baggrund i og interesse for etik. Freja har tidligere været ansat som akademisk medarbejder hos Det Etiske Råd (Nationalt Center for Etik) og har senere arbejdet som freelancer inden for kommunikation og journalistik. Freja Cæcilie Petri Bondgaard tiltræder 1. juni 2024 som projektkonsulent i Tænketanken Prospekt med fokus på udarbejdelse af undervisningsmaterialer, facilitering af debatarrangementer og gennemførelse af podcasts om flere af sundhedsetikkens helt aktuelle emner: fertilitet, abort, aktiv dødshjælp og organdonation. Direktør i Tænketanken Prospekt Søren Peter Hansen glæder sig over ansættelsen af Freja Cæcilie Petri Bondgaard og udtaler i den forbindelse: ”Freja har foruden sit virke som kulturskribent og anmelder for diverse dagblade (Kristeligt Dagblad, POV. International etc.) deltaget aktivt i den offentlige debat særligt inden for en række etiske emner, hvor hun forsøger at skabe oplys

Nyt notat: Nedvurdering af omsorgsarbejdet er et reelt problem24.5.2024 11:43:21 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt argumenterer rådgiver Alexander Sokol for, at det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet overses i vores offentlige samtale. Baggrunden for notatet er, at diskussionen om omsorgsarbejdets værdi er blevet et centralt emne i den offentlige debat - senest med den feministiske debattør Emma Holtens bog Underskud, der for alvor har gjort emnet relevant. Sokol argumenterer i notatet for at: • Det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet nedvurderes i det moderne samfund. • Nedvurderingen skyldes bl.a. de moralske konklusioner, der ofte drages af økonomisk teori • Nedvurderingen af omsorgsarbejdet er et kollektivt valg baseret på mangelfulde filosofiske, økonomiske og politiske argumenter • Bedre argumenter vil føre til et bedre, mere omsorgsfuldt og mere retfærdigt samfund. • Opmærksomhed på nedvurdering af omsorgsarbejde har relevans udover feminismen, fordi det også vedrører nedprioriteringen af familiers vilkår i almindelighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye