Er dit nytårsforsæt at cykle mere? Her er nogle vigtige huskeregler til forsikringen
Elcyklen er på vej til at blive danskernes foretrukne form for cykel, men den almindelige cykel har også fortsat en fast plads i de danske cykelskure. Men om det er med eller uden el, så er det værd at give forsikringen et ekstra tjek, så den dækker dine cykelbehov. Her får du forsikringsekspertens bedste råd.
Man skal ikke mange år tilbage, før elcyklen var et særsyn på de danske cykelstier. Sådan er det ikke længere. I dag har knap 15 pct. af danskerne en elcykel, og cirka halvdelen af befolkningen kunne forestille sig at anskaffe én ifølge en undersøgelse fra i år fra Vejdirektoratet. Derfor er den godt på vej, men de fleste danskere holder sig stadig til modellen uden el.
Hos Købstædernes Forsikring oplever de også udviklingen i danskernes cykelvaner.
"Det er tydeligt, at der gennem de senere år er sket en udvikling på cykelmarkedet. Flere får elcykler, men også almindelige cykler bliver dyrere, og mange tager på cykelferier rundt omkring i verden eller køber dyre mountainbikes med masser af ekstraudstyr. Forsikringen kan dække det meste, men som kunde er det vigtigt, at man er opmærksom på, om cyklen er korrekt dækket, og det er blevet en smule mere komplekst med de mange cykelformer,” forklarer Morten Jepsen, der er underwritingdirektør hos Købstædernes Forsikring.
Hvad er vigtigt at huske med elcyklen?
Når det kommer til elcyklen, er der især to ting, Morten Jepsen gør opmærksom på. Den første handler om hastigheden:
”En almindelig elcykel kan som regel køre op til 25 km/t. Disse er oftest dækket ligesom en almindelig cykel. Men kan cyklen køre mere end 25 km/t, så kræver den en lovpligtig ansvarsforsikring. Det er vigtigt at være opmærksom på, da det kan give store bøder, hvis man ikke har den,” forklarer han og fortsætter:
”En anden ting, der er vigtigt at huske med elcyklen, er dækning på batteriet. Måske du har set en ven eller kollega slæbe deres cykelbatteri med ind, hver gang de ankommer på deres elcykel. Det er der en god grund til. Som det er lige nu, er det nemlig ikke muligt at låse batteriet fast til cyklen på forsikringsmæssig forsvarlig vis. Så hvis batterier bliver stjålet fra cyklen, dækker forsikringen sjældent – uanset hvor godt cyklen er låst, og batteriet er låst fast til cyklen. Batteriet skal med ind. Bliver det stjålet fra et sikkert, aflåst lokale, så dækker indboforsikringen,” forklarer Morten Jepsen.
Dyre cykler og udlandsture kan kræve ekstra forsikring
Selvom elcyklerne kravler op ad rangstigen som danskernes foretrukne cykel, så er der fortsat flest, der kører uden el, og flere bruger også cyklen som mere end en transportform. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viste, at andelen af danskere, der dyrker landevejscykling, steg fra 8 % i 2016 til 13 % i 2020.
”Cykling er for mange blevet en hobby. Det kan gå hen og blive en dyr hobby. Derfor skal man være opmærksom på cyklens pris samt ekstraudstyr og tale med sit forsikringsselskab om, hvorvidt det kræver en udvidet forsikring at dække. Hertil kommer også, hvis man eksempelvis tager cyklen med til udlandet,” afslutter Morten Jepsen og tilføjer, at man på Købstædernes Forsikrings hjemmeside kan tage en test, der fortæller dig, om du har brug for en udvidet cykelforsikring.
Kontakter
Louise FleckensteinExecutive Assistant, EAPressekontakt i Købstædernes Forsikring
Tlf:23442888LOF@kfforsikring.dkBilleder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Købstædernes Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Købstædernes Forsikring
Købstædernes Forsikring indgår samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening15.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med det nye samarbejde tilbydes Den Danske Dyrlægeforenings medlemmer en forsikringsløsning gennem Købstædernes Forsikring. Gensidighedstanken er en af hovedårsagerne til, at de to parter indgår samarbejde.
Sådan undgår du, at blå mandag bliver en guldgrube for lommetyve27.4.2023 07:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårets konfirmationer står for døren og dermed også blå mandagsturen. Dog kan det for nogle blive en kort fornøjelse, hvis man bliver offer for en langfingret lommetyv. Få forsikringsekspertens bedste råd til, hvordan man som forælder kan hjælpe sin konfirmand med at passe på formuen og nye ting på blå mandag.
Seks nedslag til brandtjek af dit hjem4.4.2023 11:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Flere brande i danske hjem kunne være undgået, hvis brandsikkerheden havde været bedre. Derfor fremhæver forsikringsekspert, som håndterede den største brand i nyere historie, seks nedslag til et brandtjek af dit hjem.
Købstædernes Forsikring fortsætter væksten trods uroligt marked23.3.2023 13:09:13 CET | Pressemeddelelse
Bruttopræmievæksten fortsatte hos Købstædernes Forsikring for ottende år i træk, og på trods af et udfordrende år med flere storbrande ender årets forsikringstekniske resultat derfor kun i et mindre minus. Vækstambitionerne er intakte.
Syv ud af ti kæledyrsejere kan spare besøget hos dyrlægen28.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kæledyrsejere ved, at en tur til dyrlægen ikke er en billig fornøjelse. En enkelt konsultation koster hurtigt 800 kroner. Men mange ved ikke, at de allerede har en løsning lige ved hånden, som vil kunne halvere turene og udgifterne til dyrlægen.