Købstædernes Forsikring

Købstædernes Forsikring fortsætter væksten trods uroligt marked

Del
Bruttopræmievæksten fortsatte hos Købstædernes Forsikring for ottende år i træk, og på trods af et udfordrende år med flere storbrande ender årets forsikringstekniske resultat derfor kun i et mindre minus. Vækstambitionerne er intakte.

I 2014 startede Købstædernes Forsikring sin vækstrejse, og den er stadig på sporet med en bruttopræmievækst på 3 % på trods af, at selskabet afviklede et større antal ikke-lønsomme brancheaftaler via forsikringsmæglere, helt i tråd med selskabets nye strategi. Bruttopræmieindtægten endte således på 1.461 mio. kr. for 2022 mod 1.417 mio. kr. året forinden.

”Vi er fortsat med at vokse i vores nye strategiperiode, hvor vi stadig har fokus på at indgå nye stærke partnerskaber og udvikle dem, vi allerede har. I 2022 indgik vi et samarbejde med Djøf, der formelt trådte i kraft på tærsklen til 2023, og vi kan i dag tilbyde forsikring til deres mere end 100.000 medlemmer,” forklarer Anders Hestbech, der er administrerende direktør for Købstædernes Forsikring.

Sund økonomi står sikkert imod storskaderne

Årets resultat landede på -104 mio. kr. mod 247 mio. kr. i 2021. De to udslagsgivende faktorer er erstatningsudgifterne, der landede på -1.460 mio.kr. mod -1.097 mio.kr. i 2021, som efter reassurance er medvirkende til, at combined ratio endte på 101,2. Den anden faktor er investeringsafkastet, der endte på -136 mio.kr. mod 295 mio.kr. i 2021 som følge af de generelle fald på investeringsmarkederne. Købstædernes holder fast i den ti-årige investeringsstrategi, der i 2021 modsat gav et solidt overskud.

Storbrandene herunder branden i Vanløse, der er den største brand i nyere tid, var den primære årsag til de øgede erstatningsudgifter: ”Et af målene med den hidtidige strategi var at opnå en størrelse og præmievolumen, så vi kan absorbere enkelte år med store udsving i erstatningsniveauet. Den robusthed er vi nu lykkedes med at oparbejde, og derfor kan vi gå igennem et år med så mange storskader uden, at det har påvirket selskabet i væsentlig grad. Det er en stor glæde, at vi med en sund økonomi kan levere på det løfte, vi er sat i verden for til forsikringstagerne, der samtidig er vores ejere,” siger Anders Hestbech.

I forbindelse med Købstædernes nye samarbejder investerede selskabet desuden planmæssigt i at øge distributionskraften, og det gav en øget omkostningsprocent på 1,9 procentpoint. Investeringen vil øge omkostningseffektiviteten over tid, fordi selskabet nu har større volumen.

Fortsat ambition om vækst

Målet om vækst lyser stadig klart hos Købstædernes Forsikring. 2023 vil dog med stor sandsynlighed blive præget af stigende priser for genforsikringsområdet, som hele branchen allerede er ramt af.

Se flere nøgletal i årsrapporten her.

Kontakter

Information om Købstædernes Forsikring

Købstædernes Forsikring
Købstædernes Forsikring



https://www.kfforsikring.dk/

Følg pressemeddelelser fra Købstædernes Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Købstædernes Forsikring

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye