Assens Kommune

Flot vurdering af Assens Kommunes tilbud på social-, sundheds- og ældreområdet

Del

Socialtilsyn Syd+ har afsluttet det årlige tilsyn i Assens Kommune. Samtlige tilbud er som vanligt godkendt – men med en generelt højere score end tidligere.

Spisetid på Bofællesskabet Korsvang i Assens, hvor frokosten serveres af social- og sundhedsassistent Latifah Adil El-Set.
Spisetid på Bofællesskabet Korsvang i Assens, hvor frokosten serveres af social- og sundhedsassistent Latifah Adil El-Set. Assens Kommune

Kommunerne skal som en del af forpligtigelsen i Serviceloven årligt føre tilsyn med egne tilbud. I Assens Kommune er tilsynet foretaget af den eksterne tilsynsmyndighed Socialtilsyn Syd+ i løbet af efteråret 2023. De fysiske rammer, medarbejdernes kompetencer og arbejdet med at styrke borgernes selvstændighed og relationer, er blandt det, som tilsynet har vurderet.

På flere parametre scorer Assens Kommune helt i top – og samtlige af kommunens tilbud scorer samlet set klart over middel. 

”Det kan vi kun være tilfredse med og stolte af”, siger formand for Social og Ældreudvalget, Poul-Erik Svendsen, og fortsætter:

”Kommunens tilbud lever i høj grad op til de formål og krav, der stilles til os. Det anerkender vi i Social og Ældreudvalget, og medarbejdere og ledere fortjener stor ros for indsatsen. Vores faglige grundlag er solidt, og samtidig udmærker vi os ved, at kulturen på de enkelte plejehjem, botilbud og i hjemmeplejen – ja, hele vejen rundt, er rigtig sund”.

I forlængelse af den flotte vurdering fremhæver Poul-Erik Svendsen også den udvikling, der de seneste år har præget social-, sundheds- og ældreområdet i Assens Kommune.

”Vi tænker eksempelvis helt nyt på ældreområdet med ”Morgendagens Hjemmepleje”, og vi afprøver på socialområdet teknologiske løsninger som skærmstøtte for at øge kvaliteten. At vi står på så solide tilsynsvurderinger, er et rigtig godt afsæt for yderligere at fremme den udvikling, vi har sat i gang”.

For direktør for Social og Sundhed Michael Bjørn er de flotte tilsynsvurderinger også afgørende.

”I forhold til rekruttering er det meget positivt at kunne fremvise flotte tilsynsvurderinger for den enkelte arbejdsplads. Vurderingerne tegner et billede af en hverdagskultur og et fagligt fokus, som er attraktivt for nye medarbejdere. Samtidig har det en betydning for de mange nuværende medarbejdere og ledere, der hver dag leverer en dedikeret indsats. Jeg tror det giver en stolthed – det gør det i hvert fald hos mig”.

Fakta:
Socialtilsyn Syd+ vurderer og bedømmer en lang række forhold ved besøgene. Bl.a. stedernes fysiske rammer, medarbejdernes kompetencer, arbejdet med at styrke borgernes selvstændighed og relationer til andre, samt hvordan tilbuddene arbejder med at understøtte og motivere den enkelte borger i forhold til at deltage i aktivitets- og samværs- eller beskæftigelsestilbud.

Hele materialet kan ses på https://dagsorden.assens.dk/vis?Dagsorden-Social-og-Aeldreudvalget-d.09-01-2024-kl.13.00&id=02b88ac3-9036-4a3b-885c-d7abfbd44fceunder pkt. 5 og 7.

 

Yderligere oplysninger:
Poul-Erik Svendsen, formand for Social- og Ældreudvalget, tlf. 29 20 12 00

Michael Bjørn, direktør for Social og Sundhed, tlf. 64 74 71 61

Kontakter

Om Assens Kommune

I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.

Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye