Billund Kommune

Renovering af Billund Genbrugsplads går i gang: Det skal du være opmærksom på

Del

Fra uge 3 og året ud bliver der bygget om på Billund Genbrugsplads. Frem til påske skal man aflevere haveaffald på et område med grus. Derfor kan man overveje i stedet at bruge Grindsted Genbrugsplads.

Hvis man i den kommende tid har planer om at aflevere haveaffald på Billund Genbrugsplads, skal man være ekstra opmærksom.

Billund Genbrugsplads bliver renoveret fra uge 3 og året ud. Pladsens åbningstider er som udgangspunkt stadig som normalt, men man skal alligevel være opmærksom, når man skal aflevere affald på Billund Genbrugsplads.

Fra uge 3 og frem til påske skal man aflevere haveaffald og tegl på et område med grus. Vejret kan gøre det smattet at køre hen til den del af pladsen. Derfor kan man overveje i stedet at bruge Grindsted Genbrugsplads eller vente med de store haveprojekter til efter påske.

”Vi glæder os til at tilbyde en renoveret genbrugsplads til borgere og medarbejdere. Inden da skal vi igennem en periode, hvor genbrugspladsen også fungerer som byggeplads. Vi har forsøgt at planlægge ombygningen, så vores borgere så vidt muligt undgår store gener. Borgerne vil selvfølgelig stadig kunne mærke det, og derfor kan nogle i perioden med fordel overveje at bruge Grindsted Genbrugsplads i stedet,” siger driftsleder på genbrugspladserne i Billund Kommune, Peter Skov.

Renoveringen på Billund Genbrugsplads er opdelt i to faser. I første fase fra uge 3-12 gælder det områderne for haveaffald, tegl og beton. Fase to begynder i april, hvor resten af pladsen bliver renoveret året ud. Billund Kommune vil løbende orientere om, hvad man som borger skal være særligt opmærksom på.

Fakta om ombygning af Billund og Grindsted Genbrugsplads

  • Billund Genbrugsplads skal blandt andet have ny asfalt, ændret indkørsel, adgangsbom og mandskabsrum til medarbejderne.
  • Som udgangspunkt holder Billund Genbrugsplads åbent som normalt under ombygningen. Der kan dog blive op til fem lukkedage, når der skal ny asfalt på.
  • Der er også planer om at ombygge Grindsted Genbrugsplads. Det var planlagt til at gå i gang oktober 2023, men blev skubbet på grund af en klage. Billund Kommune arbejder på at kunne sætte gang i renoveringen omkring efteråret 2024.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Frivillige kræfter skaber uforglemmelige oplevelser for børn fra hele landet16.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Skole OL-finalen nærmer sig med hastige skridt, og der er ingen DIF Skole OL uden de frivillige. Over 450 frivillige fra Billund Kommune er klar til yde en kæmpe indsats - nogle for første gang, mens andre har været med i flere år. To af dem er Elsebeth Bloch, der er med som frivillig for tredje gang, og Cecillie Jutta, der er med som frivillig for første gang. De glæder sig til at gøre en forskel til dette års Skole OL-finale.

SAGRO samt Billund og Vejen Kommuner samarbejder om stort græsningsprojekt3.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I området omkring Holme Å er en række planter og insekter fra Den Danske Rødliste i fare for at forsvinde. SAGRO, Billund og Vejen Kommuner har derfor sammen med de lokale lodsejere igangsat et afgræsningsprojekt, som skal holde ådalen lysåben for at sikre den bedst mulige biodiversitet. Målet er, at i alt 190 hektar naturarealer bliver omdannet til et mekka for biodiversitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye