Sådan kan en airfryer aflaste dig med gigt
Få Gigtforeningens ergoterapeuts fem grunde til, hvorfor en airfryer kan være en hjælp i køkkenet for at aflaste led og passe på din energi.
Julen står for døren, og det gør julemiddagen også. Men har du kroniske smerter i fx hænderne, kan det måske virke uoverskueligt at stå for den helt store madlavning.
I Gigtforeningen kommer vores rådgivere med bud på, hvordan du kan aflaste dine led og passe på din energi, så du hverken belaster eller udtrætter dig selv unødigt med eksempelvis madlavning.
Og her kan en airfryer måske være en hjælp til dig med smerter, fortæller Gigtforeningens ergoterapeut, Tine Lund Larsen.
Her får du hendes 5 grunde til, hvorfor:
- Skuffen er let og langt nemmere at håndtere end fx tunge ildfaste fade. Håndtaget kan gribes an på forskellige måder, så man kan fordele belastningen på flere eller større led. Du kan evt. understøtte med den anden hånd for at fordele belastningen yderligere.
- Vælger du en airfryer med touch-display, kræver det blot en lille berøring. Der er ingen knapper, der skal trykkes på, drejes eller andet, som kan være hårdt for fingerleddene.
- Airfryeren er oplagt at have stående på køkkenbordet og er derfor i en passende arbejdshøjde, fremfor at du skal bøje dig ned og håndtere bradepander eller lignende i en almindelig ovn, som ofte er i en lav højde.
- Skuffen og dens indhold kan komme i opvaskemaskinen, og er derfor nem at rengøre efterfølgende.
- En airfryer er alsidig, og kan bruges til mange formål, og dermed erstatte brug af den almindelige ovn – også til bagning.
Tine Lund Larsen opfordrer i det hele taget til, at man får fat i redskaber, der gør husholdningen lettere, hvor det giver mening for dig i din hverdag. Køb en robotstøvsuger eller et fladmoppesystem, hvis du får ondt af at støvsuge. Køb en grøntsagshakker, hvis det er køkkenarbejdet, der giver smerter. Eller indret haven, så du undgår besværlige bede, der skal luges og anskaf måske en robotplæneklipper.
Kontakter
Marie KristensenGigtforeningen
Tlf:+4530554221mkristensen@gigtforeningen.dkBilleder
Om Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Ny samtale-podcast fra Gigtforeningen: ”Jeg kan alt det samme, bare på en ny måde”22.11.2024 14:41:19 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er man en god forælder, når man har ondt og er træt? Hvad gør man, hvis man ikke kan holde til at arbejde? Hvad med sex og parforhold – og hvad med de skiture, der betød så meget?
Gigtforeningen jubler: Ny sundhedsaftale vil styrke behandlingen for gigt- og rygpatienter15.11.2024 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye sundhedsaftale, der sikrer en kronikerpakke til rygpatienter samt ret til træning og patientuddannelse for gigtpatienter, er en stor sejr. Det mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.
Konference på Christiansborg: Sammen om en bedre indsats mod gigt!8.11.2024 12:18:22 CET | Pressemeddelelse
Er du klar til at give gigtpatienter en stærkere stemme? Den 19. november 2024 inviterer Gigtforeningen dig til en vigtig konference på Christiansborg.
Historisk mange knæoperationer skaber akut behov for kronikerpakke til gigt8.11.2024 09:59:34 CET | Pressemeddelelse
Markant stigning i knæoperationer får Gigtforeningen til at kræve en kronikerpakke med fokus på tidlig og effektiv behandling af artrose.
Anette Claudi ny pressechef i Gigtforeningen: Styrker indsatsen for Danmarks største oversete patientgruppe5.11.2024 10:20:45 CET | Pressemeddelelse
Skal - med solid erfaring og en idérig tilgang til kommunikation - bidrage til at sætte fokus på de 700.000 danskere, der lever med gigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum