Areal til padel udbydes i Hundested

Del

Vil du etablere padelbaner i Hundested? Så har du chancen nu.

Det udbudte areal set fra luften.
Det udbudte areal set fra luften.

Halsnæs Kommune udbyder et areal på ca. 5.365 m2 ved Ll. Karlsmindevej 70 i Hundested. Arealet er øremærket til at etablere en idrætshal med padel.

Det udbudte område ligger ved Hundested Idrætsområde med fodboldbaner til den ene side og Hundested Rugbyklub til den anden side. Arealet har tidligere været anvendt til ridebane for Hundested Rideklub. 

Om udbudet

Arealet udbydes til idrætshal til padel, eventuelt kombineret med andre idrætsaktiviteter. Det sker med en deklaration om, at foreninger og skoler skal have adgang til at anvende padelbanerne til halv pris i mindst 20 procent af åbningstiden. Interesserede bydere skal byde ind med, hvor mange procent af åbningstiden de vil tilbyde foreninger og skoler. 

Det er desuden et krav, at køber etablerer parkering i tilknytning til hallen samt vejadgang fra Ll. Karlsmindevej. 

De indkommende bud vil blive evalueret ud fra arkitektur, social bæredygtighed, bæredygtigt byggeri samt pris. Der vil være mulighed for forhandling, hvorefter Byrådet beslutter, hvilket bud der bedst lever op til de opstillede evalueringskriterier.

Du kan få adgang til udbudsmaterialet via udbudsportalen Dalux. Se udbudsmaterialet på dette link.

Der er budfrist 11. marts 2024. 

Billeder

Det udbudte areal set fra luften.
Det udbudte areal set fra luften.
Download

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye