Jaxstyle gør det igen – streamer i julen og samler ind til Psykiatrifonden
20.12.2023 08:45:00 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse
Streameren Jaxstyle streamer for andet år i træk døgnet rundt fra den 26. til den 30. december, hvor han samler ind til Psykiatrifonden. Sidste år var resultatet vildt og uventet: 1,2 million kroner. Hvor meget det bliver i år er mindre vigtigt – det er opmærksomheden og samtalerne om psykiske udfordringer og sårbarhed, der er vigtige, siger Jacob 'Jaxstyle' Krull. Han har selv haft et hårdt år.

Jacob Krull streamer i alle døgnets 24 timer fra 26. december til og med den 30. december under sit Twitch-navn Jaxstyle. På Twitch kommer følgerne helt tæt på Jaxstyle, og de deler også ofte tanker og følelser, der er svære.
Det er tredje gang, Jacob Krull samarbejder med Psykiatrifonden, og mentalt helbred optager ham. Det er heller ingen hemmelighed, at han selv kæmper med svære tanker og følelser ind i mellem.
Træls klump i maven
”Det har været et hårdt år, hvor jeg selv har oplevet på egen krop, at det hele samlede sig sammen til en træls klump i maven. Jeg har også selv prøvet, hvor svært det kan være at få den rigtige hjælp,” siger han.
Når han streamer oplever han ofte, at hans følgere savner nogen at tale med om, hvordan de har det. På hans stream finder de et fællesskab.
”Mange af mine følgere er åbne på chatten om, at de slås med forskellige udfordringer. Det er jeg også selv. Det fællesskab, der opstår, er stærkt og unikt, og det understreger bare, hvor vigtigt det er, at vi taler om det, der er svært,” siger 22-årige Jacob Krull.
Det er det, der er budskabet bag 'Jaxstyle’s Charity Subathon', som indsamlingen hedder, i dagene mellem jul og nytår. Et budskab, der er blevet endnu mere vigtigt nu, hvor ny dansk forskning har vist, at langt de fleste mennesker, nemlig 82%, vil få behandling for en psykisk sygdom i løbet af deres liv.
Følg Jaxstyle Charity Subathon på Twitch den 26. til 30. december.
Indtil foråret i år var Psykiatrifondens chatrådgivning udelukkende åben i dag- og aftentimerne, men blandt andet takket være Jaxstyle og hans følgeres donationer har Psykiatrifonden udvidet sin chatrådgivning, så der nu er åbent fire nætter om ugen. Nu kan man hver onsdag, torsdag, fredag og lørdag chatte med en rådgiver fra klokken 22 til klokken 02. Det er et vigtigt og nødvendigt skridt, siger rådgivningsleder i Psykiatrifonden Liza Johnson.
”Vi kan se, at det er nogle mere alvorlige samtaler om natten, og derfor har det en selvstændig værdi, at vi har åbent lige dér. Det er ikke kun, at der er ekstra timer. Det er tidspunktet, de ekstra timer ligger på, hvor der måske ikke er så mange andre at række ud til. Og hvor vi kan se, at der er flere samtaler om selvskade og selvmordstanker. Vi vil gerne åbne for mere chatrådgivning på alle tider af døgnet, ligesom vi også er i gang med at søge midler til at holde længere åbent i telefonrådgivningen”, siger Liza Johnson.
Jaxstyle er landets største streamer
Den 22-årige streamer er Danmarks mest sete streamer. Det indhold, han producerer til streamingplatformen Twitch, er alt fra computerspil til hverdagsliv og sjov og ballade, men også svære emner som psykiske udfordringer og sårbarhed.
Jaxstyles Charity Subathon til fordel for Psykiatrifondens arbejde
- støt indsamlingen
Også i år vil de indsamlede midler særligt blive brugt til at udvide Psykiatrifondens rådgivning:
- Gratis, anonym rådgivning på telefon, chat og brevkasse
- Alle rådgivere har en fagligt relevant uddannelsesmæssig baggrund for at rådgive mennesker om psykisk sårbarhed, psykisk sygdom og krisesituationer
- Rådgivningen er for alle
Ring på 39 25 252 5 eller chat med en rådgiver her
Følg Jaxstyle Charity Subathon 3.0 på Twitch fra 26. til 30. december.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
CPR-læk: Psykiatrifonden appellerer til at huske de psykisk sårbare8.10.2026 10:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Både midlertidige og permanente måder at sikre vores oplysninger skal tage højde for de udfordringer, psykisk sårbare borgere har.
Nu giver akutplanen flere børn og unge livet tilbage25.9.2026 09:26:02 CEST | Pressemeddelelse
Psykiatrifonden er meget begejstret for, at akutplanen for børn og unge endelig er landet. Med aftalen på plads får flere børn og unge hurtigere hjælp. Et par punkter i aftalen kræver dog en særlig opmærksomhed.
Nye tal for udredning af børn og unge øger pres for akutplan11.9.2026 10:46:52 CEST | Pressemeddelelse
167 dage. Så lang tid går der fra udredningen i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig - i gennemsnit på landsplan. Det viser nye tal, der netop er offentliggjort. Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, tog det højst 60 dage. "Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter,” siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Psykiatrifonden: Handling nu skal hjælpe desperate familier26.8.2026 11:54:50 CEST | Pressemeddelelse
”Der er brug for akut handling nu. Alt for mange børn, unge og deres familier venter uacceptabelt længe på den nødvendige hjælp, mens de får det dårligere." Det siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold i en kommentar til dagens udmeldinger fra sundhedsminister Ida Auken, S, om en akutpakke til børne- og ungdomspsykiatrien og en kommende Psykiatriplan II.
Fra Skagen til København: 500 kilometers løb for mennesker med psykisk sygdom29.7.2026 11:31:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. juli til den 2. august gennemfører løbefællesskabet 5th Element et 500 kilometer langt speedrun fra Skagen til Rådhuspladsen i København. Undervejs samler de ind til Psykiatrifonden for at sætte fokus på psykisk sygdom og vise, at ingen skal stå alene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum