Økologisk Landsforening glæder sig over stigning i økologieksporten
I 2022 steg eksporten af dansk økologi med tre procent i forhold til 2021, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Eksporten af dansk økologi er steget med tre procent i 2022 sammenlignet med året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Omsætningen er på 3,4 milliarder kroner mod 3,3 milliarder kroner i 2021.
”Vi glæder os over, at eksporten er steget i et 2022, hvor krigen i Ukraine og stigende inflation ellers fik det økologiske hjemmemarked til at stagnere, men hvor vi er sluppet fri af corona. Det bekræfter os i, at dansk økologi står enormt stærkt i udlandet, og når vi kan lykkes med at skabe en vækst i eksporten i en så svær tid, så er jeg overordentlig positiv på vegne af økologiens fremtid,” siger Dennis Hvam, der er international markedschef i Økologisk Landsforening.
Med afsæt i de dialoger og aktiviteter som Økologisk Landsforening har indgået i i 2023, er der en forventning om, at eksporttallene kan fortsætte med at stige de kommende år.
”Vi kan se på tallene for salget af økologi herhjemme, at det stille og roligt er begyndt at gå den rigtige vej. Og det vi hører, når vi taler med folk i både ind- og udland er, at økologien er fremtiden, og at vi nok skal vende tilbage til store vækstrater i eksporttallene,” siger Dennis Hvam og fortsætter:
”Men det er vigtigt, at vi fortsætter det målrettede arbejde på eksport, som virksomhederne derude og Økologisk Landsforening har lavet i mange år. Det er vigtigt, at vi holder politikerne op på deres fordoblingsmålsætning. For der er mange derude, der kan se, at vi er en succes, og hvis vi hviler på laurbærrene, så risikerer vi, at andre fylder hullerne i markedet.”
Tyskland er fortsat vores største eksportmarked. Her er eksporten steget med seks procent, mens eksporten til Sverige ligeledes er steget med seks procent. Efter et fald i økologieksporten til Kina fra 2020 til 2021 viser de nye tal fra Danmarks Statistik, at det marked er på vej op igen. Således er omsætningen steget fra 141 millioner kroner til 170 millioner kroner. Det er en stigning på 21 procent.
Stigningen i eksporten gør sig gældende inden for store klassiske økologiske produktgrupper som kød og kødvarer samt frugt og grøntsager, mens eksporten af økologiske drikkevarer - især plantedrikke - er mere end fordoblet.
Importen af økologiske fødevarer har taget et lidt mindre hop, idet den er steget med tre procent fra 2021 til 2022. Dermed fortsætter stigningen i importen af økologi, der har været i gang siden 2009.
Om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Gratis blomsterfrø: Hjælp de vilde bier30.4.2024 10:41:19 CEST | Pressemeddelelse
De vilde bier har brug for hjælp- og du kan hjælpe til. Økologisk Landsforening uddeler søndag d. 5. maj 32.000 gratis frøblomsterposer i alle Føtex og Bilka butikker
Salget af økologi har stabiliseret sig26.4.2024 08:28:05 CEST | Pressemeddelelse
Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.
Pressekommentar vedrørende aftale om Grøn Fond15.4.2024 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Aftale om Grøn Fond skal også fremme økologi i Danmark.
Økodag®: Køer på græs kan være fortid14.4.2024 07:00:06 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det Økodag og de økologiske køer kommer på græs, mens flere tusinde voksne og børn ser på og er med til at fejre dyrevelfærden i det økologiske landbrug. Men det kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i Svarer-udvalgets CO2-modeller.
Økodag ® på søndag: Vær med til at fejre 20-års jubilæum10.4.2024 13:51:31 CEST | Pressemeddelelse
Vidste du, at køerne kan huske glæden ved at komme på græs? I år fejrer vi, at Økodag siden 2005 har givet mulighed for at danskere over hele landet kan opleve glæden ved køer, der springer på græs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum