Få nu fjernet barriererne for hurtig grøn varmeforsyning
15.12.2023 06:00:00 CET | Varmepumpeindustrien i Danmark | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling i Danmark er nærmest gået i stå!
Tiden er inde til, at politikerne træffer nogle afgørende beslutninger, som reelt fjerner barriererne for hurtig grøn varmeforsyning og samtidig sikrer de rigtige varmeløsninger de rette steder. Og – nej – fjernvarme er ikke den rigtige løsning alle steder, hverken samfundsøkonomisk, for den enkelte husejer eller for den klogeste grønne omstilling.
Varmepumpebranchen er klar til at levere grøn omstilling hurtigt og energieffektivt.
Men i Varmepumpeindustrien ser vi flere barrierer, som må ryddes væk, så forbrugerne selv får mulighed for at træffe selvstændige og ansvarlige beslutninger, som sikrer deres behov for varme og sikrer deres økonomi - på et oplyst grundlag:
- Prisgennemsigtighed: Forbrugerne skal kende prisen på deres fremtidige opvarmning. Det skal være muligt at sammenligne, hvad man skal betale, uanset at vi taler om fjernvarme eller individuel opvarmning.
Vi hører alt for mange eksempler på at husejerne lokkes til fremtidige løsninger (læs: fjernvarme), som bliver meget dyrere end lovet. Samtidig er der ofte tale om, at forbrugeren skal vente i alt for lang tid (år), før de reelt kan opstarte med deres nye varmekilde. Fjernvarmen skal forpligtes til at levere retvisende og bindende data.
Aktuelt oplever vi endda, at der bliver skiftet gaskedler til gaskedler i stedet for den udfasning af naturgassen, som politisk er besluttet. Det er direkte hul i hovedet, når alle skriger efter hurtig grøn omstilling. Vi foreslår at udfase naturgassen hurtigere end 2035, så borgerne ikke lokkes til fejlinvesteringer.
- Klar besked om fjernvarme: Folketinget lovede husholdningerne ”klar besked” – det var inden udgangen af 2022. Nu ved udgangen af 2023 venter vi stadig på klarhed om, hvor og hvornår der kommer fjernvarme, og hvor der skal satses på individuel opvarmning. ”Klar besked” må også betyde, at forbrugerne ikke bliver tvangsbundet i mange år frem, f.eks. ved at kommuner udlægger ”potentielle” fjernvarmeområder, fordi man har svært ved at beslutte sig, og dermed fastlåser husejerne i den eksisterende situation. Det er direkte uacceptabelt. Mange fjernvarmeprojekter blokerer i dag direkte for husejernes valg. Store infrastrukturprojekter tager tid – det ved alle. En varmepumpe kan installeres på et par dage!
- Teknologi-neutral rådgivning: Myndighederne skal sørge for formidling på en teknologi-neutral måde – også omkring de individuelle opvarmningsmuligheder. Der er et stor behov for at hjælpe borgerne til at vælge billige grønne løsninger ud fra en varmekilde-neutral vejledning. Mange kommuner råder fejlagtigt kun til at vælge fjernvarme – uden at kende pris og tidshorisont. Energistyrelsens portal ”Spar Energi” må have værktøjer til at sikre objektivitet. Kommunerne skal samtidig forpligtes til at give neutral information om de forskellige varmetyper.
- Genberegning: Varmepumpeindustrien har tidligere opfordret til at kræve alle fjernvarmeprojekters økonomi genberegnet, så ingen er i tvivl om samfundsøkonomien og forbrugernes personlige økonomi. Inflation og prisstigninger har ramt hele varmebranchen. Nye penge i fjernvarmepuljen i 2024 understreger behovet for genberegning. Skærp også miljøkravene til fjernvarmen, så vi alle får sikkerhed for, at projekterne reelt fremmer den grønne omstilling, eks. ved brug af store varmepumper.
- Tilskud: Desværre lykkedes det ikke at bruge politikernes ”Varmepumpepulje 2023” helt op. Man åbnede for puljen alt for sent på året. Og mange blev forhindret i at søge pga. barriererne ovenfor. Borgerne lever i usikkerhed, i et marked, som naturligvis også præges af krig, inflation og svingende gaspriser. Derfor er vores råd: fjern barriererne og giv forbrugerne præcise informationer – og sørg for at åbne for ”Varmepumpepuljen 2024” tidligst muligt i det nye år. Eller som vi helst ser det: lav tilskudsmuligheden om til et skattefradrag, så markedet kan udvikle sig løbende hen over året – uden ”stop/go” effekter, og giv alle mulighed for selv at træffe beslutning på et oplyst grundlag.
- Social balance: Politikerne opfordres til at finde forretningsmodeller, som tilgodeser yderområderne i forhold til investeringen i en varmepumpe.
Sæt husejerne fri – også med hensyn til deres valg af grøn varmeforsyning.
Kontakter
Lars AbelVarmepumpeindustrien VPI
Tlf:40303075lars.abel@varmepumpeindustrien.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark
VPI: Tom varmepumpepulje kalder på politisk handling12.5.2026 13:44:12 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er nu tømt efter en massiv ansøgningsbølge, hvor 8.500 boligejere har fået tilsagn. Den enorme interesse er en gylden anledning til at gentænke den politiske opbakning til den grønne omstilling, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
VPI: Øget interesse for varmepumper har endnu ikke ramt salgstallene30.4.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Salgstallene for årets første tre måneder holder samme niveau som sidste år. Men en kombination af uro omkring Hormuzstrædet og åbningen af Varmepumpepuljen har skabt en massiv efterspørgsel, der forventes at slå igennem i det kommende kvartal, lyder det fra Varmepumpeindustrien (VPI).
En styrket erhvervspulje kan accelerere omstillingen20.4.2026 09:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheders interesse for at skifte olie- og gasfyr ud er så stor, at der nu er søgt om flere midler, end der er i Erhvervspuljen. Nu efterlyser Varmepumpeindustrien hurtigere sagsbehandling og bedre rammer, så omstillingen ikke går i stå.
Succes med varmepumpepuljer kalder på flere midler20.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne og virksomhederne har en overvældende interesse for at skifte til grøn varme, der kan og bør understøttes med flere midler.
Varmepumpesalg steg med 65 procent i 202526.1.2026 07:14:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev et år med vedvarende vækst i salget af varmepumper. Salget af de varmepumper, der typisk erstatter olie- og naturgasfyr, steg med 65 procent, viser nye tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum