Slagelse Kommune og Roskilde Universitet indgår strategisk samarbejde
En tættere kobling mellem regionens universitet og Slagelse Kommune skal bidrage til at styrke uddannelse, forskning og byudvikling i Vestsjælland.

Uddannelsespartnerskaber, hvor kandidatstuderende samarbejder med lokale virksomheder om konkrete projekter. Samarbejde om Grønt Folkemøde og studiestartsaktiviteter. Fælles forskningsprojekter. Det er alt sammen konkrete eksempler på, hvad et nyt strategisk samarbejde mellem Slagelse Kommune og Roskilde Universitet skal rumme.
Roskilde Universitets overordnede mål er at flytte samfundet fremad med tværfaglig forskning og uddannelse, og partnerskabet sigter mod at styrke Roskilde Universitet som Region Sjællands universitet og samarbejdspartner for både den offentlige sektor og erhvervslivet, samt bidrage til at løfte forsknings- og uddannelsesniveauet i Region Sjælland.
- Det er vigtigt for os at skabe bæredygtige forandringer gennem fælles projekter, som er forankret i lokalsamfundet. Og vi er rigtig glade for Slagelse Kommunes engagement i bl.a. studiestartsaktiviteter og andre projekter, som kan være med til at skabe gode betingelser for, at flere unge på Vestsjælland får en uddannelse. Og forhåbentlig får vi ressourcer til at udvikle nogle nye relevante uddannelser i Slagelse, siger rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen.
RUC og Slagelse Kommune vil sammen sikre et højt uddannelsesniveau
Slagelse Kommune ønsker at styrke uddannelsesmulighederne på Vestsjælland og positionere Slagelse som et attraktivt uddannelsescentrum på Sjælland.
- Partnerskabet med Roskilde Universitet er vigtigt for Slagelse og regionen. Slagelse er en uddannelsesby, der ønsker at tilbyde de uddannelser, som både de unge og erhvervslivet efterspørger – også i fremtiden. Slagelse Byråd ønsker i samarbejde med andre interessenter at sikre en vifte af boliger til de unge studerende, ligesom vi er optaget af at få etableret et godt, udviklende netværk mellem de studerende og regionens virksomheder. Med det nye partnerskab ønsker vi og RUC løbende at sikre et højt uddannelsesniveau til gavn for studerende, undervisere og erhvervslivet, siger borgmester Knud Vincents, Slagelse Kommune.
Aftalen løber over fire år, hvorefter den skal genforhandles, og har særligt fokus på:
- At tilstræbe og arbejde hen imod at der fortsat vil være universitetsuddannelser i Slagelse i fremtiden.
- Udvikling af uddannelsessamarbejder indenfor udvalgte områder, herunder uddannelsespartnerskaber med udvalgte kandidatuddannelser.
- Samarbejde om udviklings- og forskningsprojekter.
- Fælles kommunikation og public affairs. Styrket samarbejde på tværs af de videregående uddannelser, som er placeret i Slagelse bl.a. efter- og videreuddannelse samt lokalefællesskaber.
Kontakter
Rektor Hanne Leth AndersenRoskilde Universitet
Tlf:27782838ha@ruc.dkBorgmester Knud VincentsSlagelse Kommune
Tlf:20459798vincents@slagelse.dkFølg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny forskning: Danske medier holdes i ørerne i et avanceret netværk – men etikken er både til forhandling og under pres26.6.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske medieverden rummer en række redskaber til at sikre ansvarlige medier, men medieansvaret og presseetiske grænser er hele tiden til forhandling. Og under pres, konkluderer studielektor Maria Bendix Wittchen i sin ph.d.-afhandling.
Roskilde Universitet bliver base for nyt videnskabeligt tidsskrift om bæredygtighed26.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
RUC skal stå for at udgive The Journal of Sustainability og styrker dermed universitetets profil inden for forskning i bæredygtighed.
Ny forskning: Hvad vil det sige at føle sig værdig som ledig?25.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere undersøger, hvordan arbejdsløse i udkantsområder i Danmark, Frankrig og USA oplever værdighed i deres hverdag. Forskningen viser, at mennesker uden for arbejdsmarkedet finder værdighed i hverdagsrutiner og fællesskaber.
Ny forskning skal kortlægge samfundseffekterne af elbilers ladeinfrastruktur23.6.2025 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Roskilde Universitet undersøger, hvordan placeringen af ladestandere påvirker mobilitet, energiforbrug og borgernes accept – og hvordan kunstig intelligens kan bruges til at optimere løsningerne.
Ny undersøgelse: Opbrud i brugen af nyhedsmedier, men ikke i Danmark17.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I andre lande står sociale medier og videoplatforme for en stadig større del af nyhedsforbruget, men de fleste danskere får stadig deres nyheder fra traditionelle medier, som de også har stor tillid til. Faktisk faldt brugen af sociale medier til at finde nyheder i Danmark i 2025, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum