Energistyrelsen konstaterer overkompensation på biogasstøtteordning: Støttenedsættelse vil begynde i det nye år
De seneste års ekstraordinært høje gaspriser har betydet, at branchen for opgradering af biogas samlet set har haft en bedre indtjening, end det var forventeligt. Det betyder, at Energistyrelsen kan konstatere overkompensation på 3,8 kr. pr. leveret GJ opgraderet eller renset biogas i perioden 2020-2022 på støtteordningen for opgraderet biogas.

De seneste år har der været ekstraordinært høje gaspriser. Det betyder, at det har været særligt attraktivt at producere biogas. Ifølge EU’s statsstøtteregler må støttemodtagere kun blive kompenseret for den omkostningsforskel, der er imellem den fossile og den vedvarende energi. Energistyrelsen kan nu konstatere, at der har været overkompensation på 3,8 kr. pr. leveret GJ opgraderet eller renset biogas i perioden 2020-2022 på støtteordningen for opgraderet biogas.
Der er ikke konstateret overkompensation på øvrige biogasstøtteordninger i 2020-2022, og disse ordninger bliver derfor ikke berørt af den konkrete støttenedsættelse.
Foreslået bekendtgørelse vil medføre støttenedsættelse fra marts 2024
Energistyrelsen sender nu et udkast til en ændret bekendtgørelse i høring. Frist for afgivelse af høringssvar er den 17. januar 2024. Formålet med de foreslåede nye bestemmelser er således at håndtere situationen, hvor der er konstateret overkompensation i forhold til EU’s statsstøtteregler. Det vil konkret ske ved, at der fastsættes regler om nedsættelse af støtten, som administrationen af støtten herefter vil ske på baggrund af.
Når bekendtgørelsen udstedes, vil støttenedsættelsen træde i kraft fra og med den 1. marts 2024 og gælde i tre år derefter frem til den 28. februar 2027.
Fakta
- På støtteordningerne til biogas gives der lovbundet støtte, som skal dække meromkostninger ved anvendelse af biogas frem for naturgas. Støtten består af et fast tillæg og et variabelt tillæg, som afhænger af gasprisen.
- Danmark er i henhold til EU’s statsstøtteregler og gældende statsstøttegodkendelser på biogasområdet forpligtet til løbende at sikre, at støttemodtagere på biogasstøtteordningerne ikke overkompenseres. Energistyrelsen vurderer årligt, om der er forekommet overkompensation på støtteordningerne til biogas. Vurderingen, der foretages på ordningsniveau over en treårig periode, sker på basis af de offentliggjorte årsregnskaber fra repræsentative støttemodtagere. Nedsættelsen er foranlediget af en konstateret støtteintensitet set over den treårige periode på 104 procent.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum