Radio 10FM vandt handicapprisen

Del

Årets "Pris for lige muligheder" er blevet uddelt. 

Radio 10FM er årets vinder af handicapprisen.
Radio 10FM er årets vinder af handicapprisen. Foto: Frederiksborg Amts Avis.

I år tilfaldt prisen den lokale radiostation Radio 10FM, der drives af frivillige kræfter i Halsnæs. 

I begrundelsen lød det bl.a., at radiostationen har indrettet sine lokaler kørestolsvenligt med toilet i stueplan, og at der er mulighed for at deltage i ordblindeundervisning. Alt sammen initiativer, der gør det lettere at deltage i radioens aktiviteter på lige fod med mennesker uden handicap.

Udvalgsformand Thue Lundgaard overrakte prisen på vegne af handicaprådet. I sin tale sagde han blandt andet:

"Det giver indhold i hverdagen at have noget betydningsfuldt at tage sig til. Det giver glæde at skulle mødes med gode kollegaer, og det giver tilfredshed at vide, at der er plads til den enkelte – handicap eller ej. Men I gør mere end det. I åbner også op, så andre kan få glæde af jeres faciliteter, hvad end det gælder undervisning af ordblinde eller foreninger, der har brug for lokaler at mødes i. Det er sådan en mentalitet og et sammenhold i lokalsamfundet, som vi sætter en ære i, for her i Halsnæs skal alle have mulighed for et godt liv."

"Prisen for lige muligheder" uddeles hvert år i forbindelse med FN's internationale handicapdag.

Billeder

Radio 10FM er årets vinder af handicapprisen.
Radio 10FM er årets vinder af handicapprisen.
Download

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye