Fors A/S får ét samlet varmeselskab i Holbæk Kommune
Fors A/S forenkler selskabsstrukturen og samler administrationen af sine forskellige varmeselskaber i Holbæk Kommune i ét selskab, Fors Varme Holbæk A/S.
Nye fjernvarmeprojekter i Holbæk by giver anledning til at gentænke selskabsstrukturen til fordel for kunder og ejere. Med ét varmeselskab bæres både den selskabsmæssige risiko og de administrative byrder i fællesskab. Samtidigt påvirker fusionen ikke priserne for de nuværende fjernvarmekunder, da der prisdifferentieres mellem områder alt efter de faktiske omkostninger forbundet med den enkeltes fjernvarme. Det vil sige, at det alene er nye kunder i Holbæk by, der betaler for fjernvarmeudbygningen i Holbæk by.
Hidtil har der været separate fjernvarmeselskaber i Jyderup og St. Merløse, og med udbygningen i Holbæk by ville det kræve et selskab mere. For at forenkle selskabsstrukturen og lette de administrative opgaver fusioneres selskaberne i stedet til ét selskab, Fors Varme Holbæk A/S. Fusionen blev besluttet på generalforsamling i selskaberne den 23. november 2023 og er nu godkendt af Erhvervsstyrelsen. Fusionen er dermed en realitet og gældende fra beslutningsdatoen.
Fjernvarmekunderne vil ikke mærke nogen forskel, da fusionen er ren administrativ.
På længere sigt – når de forskellige områder er etableret – kan der potentielt arbejdes henimod, at priserne ensrettes på tværs af områder, så alle kunder betaler samme pris. Fors A/S forventer, at fjernvarmeprojektet i Holbæk by på sigt kan være med til at give stordriftsfordele, der vil resultere i billigere priser i Jyderup og St. Merløse.
Fors A/S skal som fjernvarmeselskab drives efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at der ikke må være hverken over- eller underskud i virksomheden. Indtægter og udgifter skal balancere.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkLinks
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Nemmere adgang til Jernløse Genbrugsplads med nyt portsystem6.5.2024 15:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt portsystem på selvbetjeningspladsen Jernløse Genbrugsplads scanner bilens nummerplade og sikrer endnu lettere adgang til pladsen. Eksisterende og nye brugere skal blot huske at registrere deres nummerplade.
Fristen for at vælge fjernvarmen til forlænges i fire områder af Roskilde Kommune30.4.2024 15:00:42 CEST | Pressemeddelelse
Borgerne i de fire områder af Roskilde Kommune, hvor der i øjeblikket er mulighed for at vælge fjernvarmen til, får nu bedre tid til at træffe beslutningen.
Et realistisk blik på økonomien i fjernvarmeprojekterne er nødvendigt26.4.2024 13:39:42 CEST | Pressemeddelelse
Regningen ender ultimativt hos kunderne. Derfor er det vigtigt at se på fjernvarmeprojekternes økonomi gennem realistiske briller, hvis projekterne skal have en chance, lyder det fra Fors A/S.
Ledelsesændring i Fors A/S22.3.2024 09:43:32 CET | Pressemeddelelse
Fors A/S – som er forsyningsselskab i kommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde – skal have ny administrerende direktør.
Kom med til plantedag: Skovplantning på tidligere landbrugsjord skal beskytte grundvandet11.3.2024 15:02:52 CET | Pressemeddelelse
Fors A/S, foreningen Skovgro og Dansk Økojord har sammen erhvervet et jordstykke tæt ved Vallestrup Kildeplads i Holbæk. Den tidligere landbrugsjord skal forvandles til skov. 17. marts 2024 kl. 13-16 er det igen tid til plantedag, og alle er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum