Aarhus-studerende vil mindske ensomhed for lastbilchauffører og vinder stor iværksætterkonkurrence
Udfordringer med ensomhed, trivsel og arbejdsmiljø er stort i transportbranchen og det har tre studerende fra Erhvervsakademi Aarhus sat sig for at løse med ny platform, der gav dem førstepladsen i Grow Up-sporet i den landsdækkende iværksætterkonkurrence for studerende på videregående uddannelser ved Danish Entrepreneurship Festival

Tusindvis af fremtidens iværksættere og innovative medarbejdere stillede onsdag op til Danmarks største entreprenørskabsfestival, Danish Entrepreneurship Festival i Messe C i Fredericia. Her præsenterede folkeskoleelever, elever på ungdomsuddannelser og studerende fra videregående uddannelser deres idéer til at løse fremtidens udfordringer.
En af de konkurrencer, der blev afholdt, er Grow Up-konkurrencen i Start Up Programme, som er målrettet studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Her vandt holdet Truck Buddy med eleverne Charles Sonny Garvang, Camilla Katarzyna Beenfeldt og Anthony Sangano fra Aarhus.
Truck Buddy er en community platform, som henvender sig til transportbranchen og skal løse problemer med ensomhed. Lastbilchauffører har deres egen side af platformen, som er dedikeret til at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet for lastbilchauffører. På platformen kan lastbilchauffører oprette forbindelse til hinanden, dele erfaringer og viden og samarbejde om at finde løsninger på fælles problemer. Det gøres gennem en online walkie-talkie, et feed til opslag, et kort over lastbilchaufførernes placering og meget mere.
De tre studerende var glade og stolte over prisen.
“Vi er meget overvældede og overraskede. Vi kom i dag for at øve pitch og forbedre vores kompetencer, og vi havde slet ikke forventet at vinde. Vi har lært sindssygt meget af at være med i Start Up Programme, som vi kan bruge i vores videre rejse. Vi er blevet bedre til at præsentere vores ide, har set værdien i netværk og at dele viden og få vigtige input. Vi lancerer platformen til februar, og på sigt er drømmen at gå internationalt og skabe endnu bedre trivsel og arbejdsmiljø for transportbranchen”, siger Charles Sonny Garvang, Camilla Katarzyna Beenfeldt og Anthony Sangano
Holdet vandt 10.000 kroner, der er sponsoreret af Chr. Augustinus Fabrikker.
Start Up Programme er et unikt entreprenørskabsprogram, der er målrettet studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser i hele Danmark og deres undervisere. Programmet er bygget op om undervisningsmateriale, opkvalificering af undervisere og aktiviteter og events, hvor studerende kan afprøve idéer med iværksættere, erhvervsfolk og andre studerende.
I alt deltog 190 studerende fordelt på 56 hold i konkurrencerne for de videregående uddannelser i Messe C i Fredericia.
Kontakter
Truck Buddy: Charles Sonny Garvang, 24 77 09 12, Camilla Katarzyna Beenfeldt og Anthony Sangano
Information om Start Up Programme: Kontakt programleder Sidsel Dyrholm på 24457675.
Christian VintergaardAdm. direktørFonden for Entreprenørskab
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkJulie Kjær AndersenPresse og kommunikation
Tlf:31714264julie@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkDanish Entrepreneurship Festival
Danish Entrepreneurship Festival er Danmarks største event for innovation og entreprenørskab og årets hyldest til undervisning, der fremmer innovative tankegange og iværksætteri hos børn og unge.
Formålet er at skabe et rum og en kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet, der giver elever og studerende mulighed for at modtage kvalificeret sparring og rådgivning på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces. På festivalen vil de unge deltagere præsentere deres idéer for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som står klar til at give feedback.
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Teknologi fra unge iværksættere skal forbedre medicinhåndtering for ældre og lette sundhedspersonalets arbejdspres25.4.2025 18:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Next Level for grundskoler 2025 i Koldinghus fredag den 25. april. Mere end 3000 elever i 7. – 10. klasse har landet over i ugerne op til konkurreret om at blive et af de bedste 28 hold, der gik videre til finalen i Kolding.
Ny analyse: Trods politisk efterspørgsel kender få lærere til undervisning i innovation og entreprenørskab25.4.2025 09:09:19 CEST | Pressemeddelelse
Selvom erhvervslivet og et stort flertal i Folketinget ønsker sig mere entreprenørskabsundervisning i grundskolen, så kan der være et stykke vej endnu, før det bliver en realitet.
Invitation: Oplev skoleelevers kreative idéer og mød fremtidens iværksættere til Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab for grundskoler 202524.4.2025 09:12:16 CEST | Presseinvitation
Fonden for Entreprenørskab afholder Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Next Level for grundskoler 2025 i Koldinghus på fredag den 25. april.
Partnerskab om stor festival skal skabe handlekraftige skoleelever10.4.2025 12:21:42 CEST | Pressemeddelelse
Vejle Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår partnerskab om at samle elever, lærere, iværksættere, rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, læring og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival målrettet grundskolen, som afholdes i DGI Huset i Vejle den 13. november 2025.
USAID stopper samarbejdet med Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat4.2.2025 09:57:11 CET | Pressemeddelelse
Fra bestyrelsesformand Jacob Nitter Sørensen, Fonden for Entreprenørskab - Kalaallit Nunaat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum