Skidt for sikkerheden: Mange glemmer tågelygten
4.12.2023 10:34:25 CET | OK | Pressemeddelelse
Næsten hver tredje bilist tænder aldrig eller sjældent tågelygterne, og det kan skabe farlige situationer, når der er lav sigtbarhed. Derfor er det godt at forberede sig på hvordan og hvornår, lygterne skal tændes

Hvordan er det nu lige, jeg tænder tågelygten? Og hvornår skal jeg bruge den? De spørgsmål sidder mange danskere med, når tågen lægger sig som en dyne over landskabet. Men det er vigtigt at få styr på, for det gør din bil mere synlig for medtrafikanterne.
”Der er faktisk ret mange, der kan blive bedre til at tænde tågelygterne. Det gør meget for både din egen og andres sikkerhed, at du ved, hvordan det fungerer, når der pludselig er tæt tåge,” siger Jesper Hemmingsen, der er chefkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik.
”Det er flere årsager til, at tågelygten ikke bliver tændt. Vi kan fx være i tvivl om, hvornår der er nedsat sigtbarhed, og mange ved heller ikke, hvordan de aktiverer tågelygten. Og det er altså ikke nogen god idé at forsøge at sætte sig ind i med 110 km/t på motorvejen,” siger han.
En undersøgelse foretaget af YouGov for energiselskabet OK er med til at bekræfte tendensen. I undersøgelsen svarer seks procent, at de ’aldrig’ benytter tågelygter, når der er dårlig sigtbarhed, mens 27 procent svarer, at de ’sjældent’ benytter dem. Groft sagt; næsten hver tredje bilist glemmer mere eller mindre tågelygten.
Jesper Hemmingsen og Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man bruger 10 minutter på at få helt styr på lygterne hjemme i indkørslen.
”Sæt dig ind i bilen, vælg de forskellige lygteindstillinger på skift og gå en tur rundt om bilen. Du kan også finde en butiksrude eller lignende og tjekke, hvad der sker, når du vælger de forskellige indstillinger. Ud over problemet med tågelygterne, kommer nogle ved en fejl også til at sætte den på parkeringslys eller positionslys. Det tager ikke lang tid at få styr på lygterne, men det har stor betydning,” siger han.
Tågelygter for og bag
Tågelygten på bagenden af din bil er obligatorisk, mens tågelygter foran er et lidt nyere tiltag, der fx kan høre under ekstra udstyr, når du køber bil. Det er ikke et lovkrav at tænde hverken de forreste tågelygter eller den bagerste, obligatoriske lygte ved lav sigtbarhed, men det er en rigtig god idé.
De bagerste tågelygter giver et kraftigt rødt lys, så bagfrakommende kan se dig i god tid, og tågelygterne foran gør, at du bedre kan se, hvad der sker foran dig, fordi du undgår, at vanddråberne i tågen reflekterer lyset fra forlygterne tilbage i dine øjne.
Så hvornår skal de bruges?
Tåge er især et dominerende vejrfænomen om efteråret, men forekommer også i vinterhalvåret i Danmark, ligesom heftige regn- og snebyger gør. Det er her, tågelygten kommer ind i billedet, for i virkeligheden skal man mere tænke på tågelygten som en ’lav-sigtbarheds-lygte’. En tommelfingerregel er, at hvis sigtbarheden kun rækker til næste markeringspæl på vejen, det vil sige 100 meter og derunder, så bliver tågen kategoriseret som tæt, og så bør du tænde tågelygterne.
Lige så snart sigtbarheden ikke længere er nedsat, bør du til gengæld slukke igen, da det skarpe lys kan virke blændende for andre bilister. Faktisk kan du få en bøde, hvis du ikke bruger tågelygterne korrekt. Det vil sige, du risikerer ikke en bøde, hvis du glemmer at tænde tågelygterne i tågen, men du kan risikere det, hvis du glemmer at slukke dem eller benytter dem i vejr, hvor det ikke er påkrævet.
Kort fortalt:
- Tågeforlygter og tågebaglygter må kun anvendes i tåge, kraftigt regn- eller snevejr.
- I lygtetændingstiden, det vil sige i mørke, skal du huske, at bilens lyskontakt skal være drejet til stillingen, som også giver almindeligt nærlys på bilen.
- Du bør straks slukke tågelygterne, når du ikke længere kører i vejr med dårlig sigtbarhed
Kilde: Færdselsstyrelsen/OK
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
400.000 har nu en ladeboks i indkørslen: Flere og flere oplader elbilen hjemme10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elbilister, der kan oplade bilen hjemme, stiger hastigt. Over 400.000 danskere har nu fået installeret en ladeboks hjemme i indkørslen. Urolighederne i Mellemøsten og de stigende brændstofpriser har skubbet yderligere på interessen for billig hjemmeladning.
Næsten hver tredje elbilist lader ”for meget”: Sådan lader du mest effektivt på farten8.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange elbilister lader batteriet helt op, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste, hvis man vil hurtigt og effektivt frem.
Hormuzstrædet har været lukket i 100 dage – sådan har energipriserne udviklet sig5.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er 100 dage siden, krigen i Iran brød ud og effektivt satte en stopper for transport af energi ind og ud af Hormuzstrædet. Det har sat sig i priserne på både brændstof, gas og strøm. Se her, hvordan energipriserne har udviklet sig.
I årets dyreste måneder har det kostet 300 kr. om måneden at oplade elbilen3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigt at køre elbil. Især hvis man kan lade hjemme. I de første måneder af året – som typisk er de dyreste – har det kostet elbilister med et almindeligt kørselsbehov ca. 300 kr. om måneden at oplade bilen.
Pinsesolen danser løs: Ultrabillig strøm så langt øjet rækker22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele landet får ultrabillig strøm hen over pinsen, viser prognoser. Og de meget lave elpriser ser ud til at fortsætte den kommende uge. Sæt bilen til opladning midt på dagen, lyder rådet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum