Landdistrikter: Gode landdistriktsaftryk i finanslovsaftalen
Mandag formiddag præsenterede regeringen og aftalepartierne en finanslovsaftale for 2024. Landdistrikternes Fællesråd roser aftalen for at indeholde nogle solide landdistriktsaftryk, særligt indenfor uddannelses- og sundhedsområdet.

Finanslovsaftalen for 2024 er landet. Foruden regeringen indgår aftalepartierne i form af Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, i et sjældent set bredt forlig.
Hjælp til ungdomsuddannelser i landdistrikterne
Som en del af finanslovsaftalen for 2024 vil regeringen og aftalepartierne afsætte 31,5 mio. kr. til ungdomsuddannelser og voksenuddannelser, bl.a. til at dække det midlertidige udkantstilskud. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard.
- Det er meget positivt, at forligspartierne har prioriteret ungdomsuddannelserne i landdistrikterne, hvor bl.a. det midlertidige udkantstilskud er videreført, så der fortsat holdes en hånd under 31 gymnasier og en række handelsgymnasier beliggende i landdistriktskommuner, ligesom de fortsat kan fremstå attraktive for lokalområdets unge, siger Steffen Damsgaard.
Foruden det midlertidige udkantstilskud til gymnasier, afsættes der 10 mio. kr. i midlertidigt afdelingstilskud til VUC’er for 2024-2027 samt 5 mio. kr. til en midlertidig pulje til Handelsgymnasierne i 2024.
Akutberedskaber målrettet yderområder
På finanslovsaftalen afsættes der 50 mio. kr. i 2024 stigende til 75 mio. kr i 2025 og fremover, til akutberedskaber, der bl.a. skal sikre lægebiler og andre præhospitale initiativer i yderområder.
- Oplevelsen af tryghed, nærhed og ensartet kvalitet i sundhedsydelser er vigtigt for sammenhængskraften i Danmark, og det er afgørende, at man kan få akut hjælp, når man er syg – uanset hvor i landet, man bor. Derfor er det godt, at regeringen og aftalepartierne har lagt vægt på at sikre et ordentligt akutberedskab i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.
Ekstra midler til landsby- og byfornyelse
På regeringens finanslovsforslag havde man oprindeligt afsat 80 mio. kr. til landsby- og byfornyelse, men denne er forhøjet til 100 mio. kr. i den endelige aftale, og det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
- Denne pulje er et vigtigt bidrag til at skabe nogle attraktive landsbyer, og initiativerne kan sætte gang i en positiv udvikling for lokalsamfund og ikke mindst for det samlingspunkt, som bymidterne udgør i de enkelte landsbyer. Dertil kan vi sikre en indsats med både nedrivning af faldefærdige boliger og renovering af boliger, og derfor er vi glade for, at forligspartierne har prioriteret at forhøje puljen i år, så den kommer tættere på tidligere års højere niveau, siger Steffen Damsgaard.
Flere gode landdistriktsinitiativer i regeringens forslag er kommet med i endelig finanslov
På transportområdet ses nogle stærke landdistriktstiltag i form af et øget befordringsfradrag i en række yderkommuner med 100 mio. kr. årligt de næste fire år, samt indførelsen af et "fuldt landevejsprincip", så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark - i princippet det samme som det koster at køre på en tilsvarende vejstrækning.
-Det er rigtig godt med lavere færgetakster i ”det fulde landevejsprincip”, samt flere ressourcer til befordringsfradrag, for det vil gøre en reel økonomisk forskel for mange bosat i landdistrikterne, understreger formand Steffen Damsgaard.
I finansloven indgår desuden en etårig pulje på 82 mio. kr. til mindre initiativer, herunder i landdistrikterne. Derudover er det positivt, at man har annulleret besparelsen på CFU’ernes tilskud, da denne ville sætte undervisningskvaliteten i folkeskolerne under pres, særligt i landdistrikterne.
Desuden afsættes der en storflodsreserve målrettet kommunerne til genopbygning med hhv. en tilskuds- og lånepulje på i alt ca. 450 mio. kr., som hovedsageligt vil gøre det muligt at genopbygge veje, havne og anden infrastruktur i landdistriktskommuner til gavn for befolkningen.
Dertil er der initiativer på en række områder, der i et vist omfang har betydning for bosætningen og erhvervslivet i landdistrikterne, fx midler i fjernvarmepuljen, og midler, der skal sikre udtagning af lavbundsjorde for at reducere klimabelastningen, samt andre tiltag.
Landdistrikternes Fællesråd er overordnet set tilfredse med årets finanslovsaftale, men påpeger, at der fortsat er meget at gøre for at skabe en bedre geografisk balance i Danmark.
- Vi har fortsat udfordringer med den kollektive transport på den korte bane, og folkeskolerne på landet har store økonomiske udfordringer, grundet kommunernes trængte økonomi. Derudover så vi gerne, at bredbåndspuljen blev hævet fra 50 mio. kr. til 100 mio. kr., som har været niveauet siden puljens indførelse. Det håber vi, at der vil være fokus på fremadrettet, siger Steffen Damsgaard og fortsætter.
- Men samlet set, så er det en god finanslovsaftale, og jeg vil gerne takke alle partier, der har kæmpet for landdistrikterne. Det er en opbakning, som vi er meget glade for.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Varmepumpepuljen rammer skævt – målret den til yderområderne10.12.2025 06:57:40 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra De Økonomiske Råd viser, at tilskud fra varmepumpepuljen i høj grad ender hos boligejere, der ville have købt en varmepumpe, selvom de ikke fik tilskud. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen målrettes land- og yderområder, hvor boligejerne på landet og i landsbyer typisk har lav friværdi, lave ejendomsvurderinger og en del har mindre opsparinger.
Landdistrikter: Nye anbefalinger fejler - svækker grundlaget for regionale mediers succes2.12.2025 07:33:55 CET | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger om at samle TV2-regionerne i én national koncern møder massiv modstand fra Landdistrikternes Fællesråd. Det vil centralisere TV2-regionerne og svække nyhedsdækningen uden for de største byer, advarer organisationen.
Landdistrikter: Et Danmark i balance kræver kommuner og regioner i balance13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunal- og regionalvalgkampen er i fuld gang. En undersøgelse viser, at danskerne fortsat tillægger lokale kernevelfærdsområder stor betydning. Skoler og uddannelse, sundhed, trivsel og socialt udsatte samt ældrepleje er blandt de temaer, som flest borgere mener er de vigtigste. I landdistrikterne er de decentrale tilbud ekstra afgørende for bosætning.
Landdistrikter: Regeringens forslag er et centralt skridt i kampen mod rigide låneregler og bedre boligfinansiering på landet7.11.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil i et nyt boligudspil gøre det lettere at låne til bolig i landdistrikter og landsbyer. Tiltagene skal bl.a. give bankerne større fleksibilitet i kreditvurderingen af boligkøbere. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslaget – men der skal flere tiltag til for at sikre bedre boligfinansiering i landdistrikterne, og henviser til en række forslag fra eget boligudspil.
Nyt udspil: Et BoligDanmark i balance6.11.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet viser dybe kløfter mellem land og by, hvor låneudfordringer og mangel på attraktive lejeboliger særligt spænder ben for bosætning i land- og yderområder. Gennem en række nye anbefalinger vil Landdistrikternes Fællesråd vise vejen til et boligmarked i bedre balance, på tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum