Ny analyse: Fagbevægelsen er helt afgørende for den danske samfundsmodel

Når lønmodtagerne står sammen i stærke fællesskaber, har det en positiv afsmitning på hele samfundet. Det er helt kort konklusionen på baggrund af mere end 150 uafhængige studier af arbejdsmarkeds- og samfundsforhold, som AE er dykket ned i. Mere konkret viser AE’s analyse bl.a., at en stærk fagbevægelse er med til at sikre større lighed i samfundet, giver lønmodtagerne en større bid af samfundskagen, øger den politiske sammenhængskraft og så medfører stærke fagforeninger også større produktivitet i virksomhederne. Det skyldes blandt andet, at trygge medarbejdere bedre kan og tør bringe deres ideer i spil. Det skaber innovation, ligesom stærke fællesskaber også giver bedre muligheder for efteruddannelse. Samtidigt giver stærke fagforeninger bedre konkurrence virksomhederne imellem, hvilket får den samlede produktivitet til at stige.

”Det er ikke overraskende, at en stærk fagbevægelse medfører en mere fair løn for lønmodtagerne. Men det er rigtigt spændende, at vi nu får bekræftet, at det også kan ses direkte på virksomhedernes bundlinjer. Fra min stol er det sund fornuft, at trygge lønmodtagere er bedre til at løse deres opgaver. Det bekræfter AE’s analyse nu. Det er helt åbenlyst i alles interesse at styrke det faglige fællesskab på arbejdspladsen, sikre den lokale organisering og støtte en stærk fagbevægelse,” siger formand for FH, Morten Skov Christiansen.

Derfor er det et samfundsproblem med vigende organisering
Desværre er udviklingen gået den forkerte vej i over 25 år. Færre og færre er medlem af en overenskomstbærende fagforening, og det er den absolut største udfordring for fagbevægelsen.

”Vi skal vende udviklingen. Ikke for vores skyld, men for danskernes og samfundets skyld. Hvis udviklingen fortsætter, så vil det betyde lavere løn og dårligere arbejdsliv for danskerne. Det vil betyde et mere ulige og mere uroligt samfund, for så kan vi ikke længere aftale os til rette, som vi gør i dag. Det er klart, at jo flere vi står sammen, jo mere indflydelse får vi, og jo bedre vilkår får lønmodtagerne. Og som vi kan læse i analysen, så gavner det også virksomhederne,” siger Morten Skov Christiansen.

Hvad skal vi gøre?
Når rapporten viser, at stærke fagforeninger både kommer arbejdsgivere, arbejdstagere og samfundet som helhed til gode, er det helt oplagt at se på, hvordan fagbevægelsen bliver styrket. Det er fagforeningernes opgave at vende udviklingen, få flere medlemmer og sikre, at flere danskere ser værdien i at være organiserede. FH støtter op om fagforeningernes arbejde med solid viden og analyser, erfaringsudveksling og støtte til nye udviklingsprojekter.

Derudover peger FH på to tiltag, som politikerne kan gøre for at bakke op om et velorganiseret arbejdsmarked. For det første bør skatteværdien af fradraget for fagforeningskontingentet hæves. De sidste 25 år er prisen på fagforeningsmedlemsskab efter skat steget markant, fordi skatteværdien af fradraget er reduceret. Den udvikling skal vendes. Derudover bør der indføres et arbejdsmarkedsbidrag, der giver virksomheder et økonomisk incitament til at indgå overenskomster.

”Hvis vi også i fremtiden skal have en stærk sammenhængskraft, et trygt velfærdssamfund og en stærk konkurrenceevne, viser analysen, at fagbevægelsen spiller en vigtig rolle. En stærkere fagbevægelse vil føre til en bedre økonomi, stærkere velstand, højere uddannelsesniveau og mindre ulighed. Derfor er det kun klogt at se på, hvordan man fra politisk side kan understøtte, at vi får vendt udviklingen, og her peger vi på to konkrete tiltag, som reelt kan gøre en forskel,” siger Morten Skov Christiansen.

Det er Arbejdernes Erhvervsråd, der står bag analysen, som du kan læse på deres hjemmeside.

Fakta:

• FH foreslår, at skatteværdien af fradraget for fagforeningskontingent hæves fra 25 pct. til 33 pct. Det betyder, at man vil kunne trække 33 pct. af fagforeningskontingentet fra i skat mod 25 pct. i dag. De seneste 25 år er prisen på fagforeningsmedlemskab efter skat steget markant. I midten af 1990’erne kunne man trække 45 pct. af fagforeningskontingentet fra i skat. Nu har det kun en fradragsværdi på 25 pct. Prisen på et fagforeningsmedlemskab efter skat er således steget, mens statens udgifter til fradraget er faldet. På den måde understøtter staten organiseringen på arbejdsmarkedet mindre end tidligere.
• FH foreslår et arbejdsmarkedsbidrag for virksomheder, der giver dem et økonomisk incitament til at indgå overenskomster. Arbejdsmarkedsbidraget pålægges alle virksomheder, men virksomheder der betaler til overenskomstaftalte fonde, kan trække disse betalinger fra i arbejdsmarkedsbidraget. Dermed bliver det reelt kun arbejdsgivere uden overenskomst, der betaler arbejdsmarkedsbidraget. Konkret foreslås det, at der indføres et bidrag på f.eks. 1.000 kroner pr. år pr. fuldtidsansat. Virksomheder kan få fradrag i deres bidrag for indbetalinger til overenskomstaftalte fonde, der understøtter den danske model, fx kompetenceudviklingsfonde og fonde til uddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter.

Yderligere information:

• Pressevagten i Fagbevægelsens Hovedorganisation, tlf.: 2611 9710