Databrud i Lolland Kommune
En gruppe elever har ved en fejl haft adgang til en mappe i et IT-system, der rummer personfølsomme oplysninger om tidligere elever. Lolland Kommune har rettet fejlen og beklager dybt.
Lolland Kommune har desværre haft et alvorligt brud på datasikkerheden. Det drejer sig om elevplaner fra 60 tidligere elever i den decentrale specialklasse i Østofte, som op til 40 nuværende elever på Specialskolen har haft adgang til at se. Planerne indeholder personfølsomme oplysninger, som f.eks. cpr-numre, helbredsoplysninger, vurderinger fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og lignende.
Kommunaldirektør Thomas Knudsen forklarer:
”Det var en opmærksom lærer, der bemærkede, at en elev havde adgang til to tidligere elevers elevplaner. Vi gik derfor straks i gang med at undersøge problemets omfang, og måtte desværre konstatere, at der var tale om et databrud. Det er en alvorlig fejl, også selvom der ikke er tegn på, at nogen har været inde og åbne filerne.”
Ingen filer åbnet
Lolland Kommune er i gang med at undersøge problemets omfang. Det er konstateret, at en gruppe elever har haft adgang til personfølsomme oplysninger, men der er på nuværende tidspunkt ingen indikationer på, at de pågældende elevplaner rent faktisk er blevet åbnet af uautoriserede personer. En log har bekræftet, at intet har været vist i de seneste 90 dage, ud over den visning, der førte til, at fejlen blev opdaget.
Den mappe, der har været adgang til, har ikke været synlig for brugerne. For at finde den har det været nødvendigt at kende den præcise sti/url eller at lave en søgning i skolens IT-system, hvor mappens indhold viste sig i søgningen.
”Der er tale om en meget alvorlig fejl, som vi tager yderst seriøst, og det er en skærpende omstændighed, at det vedrører børn. Vi beklager dybt, at vores arbejdsgange ikke har fungeret, som de skal, og at vores datahåndtering i dette tilfælde ikke har været god nok,” siger Thomas Knudsen.
Hullet er lukket
Fejlen blev rettet så hurtigt som muligt. Al adgang til de pågældende dokumenter blev lukket, så snart Lolland Kommune blev opmærksom på problemet.
Alle berørte elever og deres forældre er blevet orienteret direkte. Desuden er fejlen meldt til Datatilsynet, som nu vil vurdere det samlede forløb.
Lolland Kommune er samtidig i færd med at undersøge, hvordan fejlen kunne ske. Det er endnu uklart, om det skyldes tekniske fejl, menneskelige fejl eller begge dele. De første indikationer peger på, at problemet kan være opstået i forbindelse med et skift fra et IT-system til et andet.
Der er herudover sat et arbejde i værk, hvor op mod 3.000 mapper og ”sites” på skoleområdet vil blive gennemgået med henblik på at sikre, at der ikke findes tilsvarende problemer andre steder.
”Vi kan desværre aldrig helt undgå, at der kan ske fejl. Men det er vigtigt for os, at vi får undersøgt sagen grundigt, så vi ved, hvad der er gået galt og kan stramme op, hvor det er nødvendigt,” siger Thomas Knudsen.
Nuværende elever er ikke berørt
Fejlen vedrører alene oplysninger om tidligere elever i folkeskolen. Der er altså ingen elever, der har haft adgang til deres kammeraters oplysninger. Al undervisning, kommunikation og den øvrige hverdag på Specialskolen fortsætter helt som normalt.
”Jeg kan godt forstå, hvis man som medarbejder eller forælder bliver bekymret for, om man kan stole på vores datasikkerhed. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om et generelt problem, men om en konkret fejl, der har givet en afgrænset gruppe elever adgang til en begrænset mængde dokumenter. Det er alvorligt nok, men det berører ikke de andre systemer i skolen. Elever, medarbejdere og forældre kan trygt fortsætte med at bruge den udvidede meddelelsesbog og andre systemer og dokumenter, som man plejer,” afslutter Thomas Knudsen.
Spørgsmål?
Hvis man har fået lækket sine oplysninger og har spørgsmål til Lolland Kommune, er man velkommen til at kontakte Lolland Kommunes informationssikkerhedskonsulent Casper Schneidereit på telefon: 54 67 68 62/e-mail: cassc@lolland.dk. Casper er ekstraordinært til rådighed i denne weekend, hvis der er behov.
Man kan også kontakte Datatilsynet.
Nøgleord
Kontakter
Thomas KnudsenKommunaldirektør, Lolland Kommune
Tlf:24 67 26 88Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel
Ny unik partnerskabsmodel vil støtte borgere med svær overvægt og skabe øget trivsel og sundhed gennem social effektinvestering27.6.2025 09:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Et unikt offentlig-privat samarbejde med base på Lolland vil skabe bedre livskvalitet og sundere fremtidsudsigter for borgere med svær overvægt i Region Sjælland. Projektet "Et Liv i Balance" er netop søsat og skal vise vejen for fremtidens sundhedsvæsen gennem en ny samarbejdsmodel.
Alle borgmestre i øst står sammen: Byg flåde i Rødbyhavn – Østdanmark har det, der skal til17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tjek potentialet i øst. Sådan lyder en fælles opfordring til Regeringen fra samtlige borgmestre på Sjælland og Lolland-Falster, der ønsker at bringe Rødbyhavn i spil som nyt nationalt kraftcenter for Forsvarets flådebyggeri.
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum