Green Power Denmark

Tiltrængt at der kommer øget fart på de grønne beslutninger

Del

Regeringen opretter et grønt økonomiudvalg, som skal øge hastigheden på den grønne omstilling. Det er tiltrængt og helt nødvendigt, at regeringen styrker sin beslutningskraft, så vi kan få mere vedvarende energi op på både land og hav, mener Green Power Denmark.

- Regeringen sætter maksimalt tryk på beslutningsprocesserne, og det er nøjagtig det, der er brug for i den nuværende situation. Klimaet og de grønne danske virksomheder efterspørger hurtigere handling, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Under den socialdemokratisk-ledede regering, blev der indgået en aftale om at firedoble produktionen af vedvarende energi på land og tredoble produktionen på havet – i begge tilfælde inden 2030.

Men i år bliver der fjernet flere landvindmøller, end der bliver sat op. Og det går langsomt med at få vindmøllerne op på havet. Senest har HOFOR været nødt til at sætte vindmølleparken Aflandshage i bero.

- Klimaforandringerne er dybt alvorlige, og de bliver kun værre i de kommende år. Vi er nødt til at finde plads til vedvarende energi. Det kommer til at kræve kompromisser mellem forskellige hensyn, og der er ikke andre end regeringen, som kan sætte sig i spidsen for det arbejde, siger Kristian Jensen.

Regeringen opretter et grønt økonomiudvalg, som får beføjelser til at træffe nogle af de – ofte svære - grønne beslutninger. Det er stærkt tiltrængt, mener Green Power Denmark.

- Regeringen må hurtigt fjerne de forhindringer, som gør det svært eller umuligt at opføre solceller og vindmøller. Vi skal selvfølgelig passe på dyr og natur, men de kan sagtens trives sammen med den vedvarende energi. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort hidtil, når vi ingen af de mål for grøn energi, som vi har sat os, siger Kristian Jensen.

Kontakter

Green Power Denmark

Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.

Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark

Grøn energi er billigst, men det har aldrig været dyrere at sætte vindmøller og solceller op30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi står i en omstillingskrise, der kan få betydelige konsekvenser for både vores forsyningssikkerhed og klimaet. Alligevel blev der sidste år opstillet langt færre vindmøller og solceller end nødvendigt for at nå det politiske mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Det skyldes særligt, at de politisk bestemte omkostninger for at opstille sol og vind er steget eksplosivt de seneste seks år, viser en analyse fra Green Power Denmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye