Bellagroup A/SBellagroup A/SBellagroup A/S

Astralis og NIP deltager i Copenhagen Gaming Week Invitational

Del

Copenhagen Gaming Week giver kvalificerede hold fra Nordeuropa mulighed for at dyste mod verdenskendte Astralis og NIP under festivalens nyligt annoncerede turnering, der afholdes i samarbejde med BLAST i januar 2024.

Foto: Copenhagen Gaming Week
Foto: Copenhagen Gaming Week

Når Copenhagen Gaming Week løber af stablen 12.-14. januar 2024 bliver et af punkterne på det omfattende program en Counter-Strike 2-turnering med to af verdens bedste hold. Danske Astralis og svenske NIP kan således se frem til at møde hinanden i turneringen med mulighed for et rent nordisk finalebrag søndag d. 14. januar i Bella Arena.

Copenhagen Gaming Week debuterer således med to af de største hold i Counter-Strike-historien på scenen til en turnering, både Astralis, NIP og Bellagroup ser meget frem til.

”Det er noget helt specielt for os at optræde på hjemmebane foran de altid mange danske fans; det er nærmest garanti for en fantastisk opbakning til vores spillere. Vi er glade for at blive inviteret og at deltage turneringen, hvor vi og NIP er to af de hold, der kommer til at kæmpe om det første trofæ,” udtaler sportsdirektør i Astralis, Kasper Straube, og fortsætter:

”Der er generelt ikke mange muligheder for os i forhold til at spille foran vores danske fans, så selvfølgelig glæder vi os meget til at være en del af festivalen, og vi vil gøre alt for at tilskuerne får en rigtig god Counter-Strike-oplevelse.”

Jonas Gundersen, COO i NIP Group, bakker op:

“Vi er glade for at deltage og støtte op omkring den første af forhåbentlig mange udgaver af Copenhagen Gaming Week og håber, at kunne give de mange dedikerede danske - og måske også svenske - fans en god oplevelse i Bella Arena. Initiativer som Copenhagen Gaming Week er enormt vigtige for den forsatte vækst af esporten og endnu et vidnesbyrd om, at resten af verden i allerhøjeste grad kan lære meget af Skandinavien, når det kommer til udvikling og eksekvering af esportens mange facetter og muligheder.”

Kommerciel Direktør i Bellagroup, Kevin Helsinghof, runder af:

”Astralis og NIP er to ikoniske brands i esportens verden, og foruden vores allerede annoncerede samarbejde med BLAST, er vi stolte af at kunne præsentere de to nordiske rivaler i vores første turnering. De kommer begge med alle stjernerne, og jeg tror godt, at vi kan love publikum en stor oplevelse, når de træder på scenen foran tusindvis af fans.

Snart åbner de indledende kvalifikationsrunder, hvor nordeuropæiske upcoming hold kan kæmpe om muligheden for at gå hele vejen og møde de verdenskendte mastodonter i en face-off til Copenhagen Gaming Week, der finder sted lørdag og søndag d. 13.-14. januar, 2024. Fuld turneringsplan offentliggøres snarest.

For yderligere information og billetsalg, besøg venligst www.copenhagengamingweek.dk.

Disclaimer: Den professionelle Counter-Strike-scene er i gang med et stort skifte fra den tidligere version af spillet (CS:GO) til den nye (Counter-Strike 2), der spilles til turneringen ved Copenhagen Gaming Week 2024. Dette betyder, at elementer af kalenderen i 2024 stadig ikke er fastlagt. Der eksisterer derfor en lille chance for, at et af de to hold eller begge skal spille kvalifikationsturnering til Counter-Strike 2 Majoren, der afvikles i København senere på året. Dette betyder, at listen af deltagende hold kan ændre sig, men Copenhagen Gaming Week vil melde alle potentielle ændringer ud i god tid til alle der har købt billet, samt gøre sit bedste for at erstatte med et andet tophold.

Nøgleord

Kontakter

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Bellagroup når vigtige milepæle i arbejdet med bæredygtighed og sætter ambitiøse mål for fremtiden2.5.2024 07:40:20 CEST | Pressemeddelelse

Trods travlhed i forretningen har Bellagroup i 2023 holdt fokus på arbejdet med bæredygtighed, og hospitalityvirksomheden er efter blot fire år nu kvart i mål på vejen mod at blive net zero i 2050. Hertil kommer en række nyimplementerede klimamålingsinitiativer og en dugfrisk dobbeltcertificering indenfor flere ISO-standarder. Næste skridt bliver en B Corp-certificering, samt arbejdet med at få kunder og leverandør med dybere ind i bæredygtighedsmaskinrummet.

Near, far, wherever you are: Titanic Live in Concert rammer Bella Arena med 76 mand stort symfoniorkester4.4.2024 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Kendt brancheprofil bliver ny hoteldirektør på AC Hotel Bella Sky3.4.2024 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse

Med sine ikoniske, lænende tårne, 811 værelser og en prisvindende rooftop-restaurant er AC Hotel Bella Sky Copenhagen kendt langt ud over Danmarks grænser. Nu får landets andet største hotel ny General Manager i form af Jesper Olesen, tidligere Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport, som skal fokusere og accelerere forretningsudviklingen. Den tidligere direktør helliger sig fejringen og repositioneringen af Bellagroups 5-stjernede Marriott-hotel i indre by ovenpå en ambitiøs opgraderingsrejse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye