Bellagroup A/S

Near, far, wherever you are: Titanic Live in Concert rammer Bella Arena med 76 mand stort symfoniorkester

Del

Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Grafik: PR
Grafik: PR

Se eller gense en af filmhistoriens største kærlighedshistorier, når Bella Arena viser ”Titanic” på det store lærred, akkompagneret af et live symfoniorkester. James Horners episke filmmusik fremføres af Stockholm Concert Orchestra med 76 musikere, 40 sangere og en solist under ledelse af den anerkendte britiske dirigent Timothy Henty.

Arrangementet finder sted i efterårsferien lørdag den 19. oktober 2024 i Bella Arena på Amager.

Stockholm Concert Orchestra er med sine nøje udvalgte, skandinaviske musikere kendt for et tårnhøjt kvalitetsniveau og har spillet i Nordens største arenaer i selskab med blandt andre Andrea Bocelli og Il Divo. Orkesteret har specialiseret sig i livefremførelser af filmklassikere lige fra Harry Potter til Star Wars og Frozen og er blandt få i verden certificeret af The Walt Disney Company og The John Williams Organization.

Blockbusteren vandt 11 Oscars og stjal alles hjerter

Den anmelderroste box office-succes fra 1997 er kærlighedshistorien mellem overklassepigen Rose Dewitt Bukater fra første klasse (spillet af Kate Winslet) og kunstneren Jack Dawson fra tredje klasse (spillet af Leonardo DiCaprio). Titanic, skrevet og instrueret af James Cameron, blev en af de mest indtjenende film i verden og vandt 11 Oscar-statuetter, herunder Bedste Film, Bedste Instruktør og – ikke mindst – Bedste Musik og Bedste Sang.

Forestillingen foregår i Bella Arena på Amager, som åbnede i 2021 og ligger dør om dør med Bella Center og AC Hotel Bella Sky. Arenaen er DGNB Guld-certificeret, en af de højeste certificeringer for bæredygtigt byggeri, og omdannes til en spektakulær, symfonisk biograf komplet med lærred, tribuner og orkesterscene. Den gode akustik og det særlige scene-setup lader dig komme helt tæt på musikken og filmens univers; en up-close og feel good-oplevelse, du ikke må gå glip af.

Opgradér til 1. klasse

Gæsterne kommer nemt til Bella Arena med metro til Bella Center Station eller bus og cykel lige til døren. Er man i bil, er der betalingsparkering ved Royal Golf Center overfor Bella Arena eller lige udenfor AC Hotel Bella Sky Copenhagen.

Skal oplevelsen have et ekstra skud filmmagi, kan der opgraderes en ”First class ticket” med bobler i pausen. Herudover er det også muligt at tilkøbe en middagsoplevelse inspireret af den historiske menu på den overdådige luksusliner og/eller overnatning på AC Hotel Bella Sky Copenhagen, som ligger i direkte forbindelse med Bella Arena.

  • Hvad? Titanic Live in Concert
  • Hvor? Bella Arena, Center Boulevard 5, 2300 København S
  • Hvornår? Lørdag d. 19. oktober 2024
  • Hvor meget? Fra 399,-
  • Hvordan? Billetsalger starter torsdag d. 4. april kl. 10:00. Læs mere og køb billet via www.billetlugen.dk/campaign/titanic

Nøgleord

Kontakter

Billeder

James Horners episke filmmusik til Titanic fremføres af Stockholm Concert Orchestra med 76 musikere, 40 sangere og en solist. Foto: PR
James Horners episke filmmusik til Titanic fremføres af Stockholm Concert Orchestra med 76 musikere, 40 sangere og en solist. Foto: PR
Download

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

CIFF and Camera Buyer Italia Launch Formal Partnership to Strengthen Buyer Engagement Across Key European Markets31.7.2025 13:41:02 CEST | Pressemeddelelse

CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), one of Europe’s leading fashion trade shows, is proud to announce a formal partnership with Camera Buyer Italia – Camera Fashion Retailers, aimed at enhancing buyer engagement and curation across strategic European markets. This partnership marks a new chapter in CIFF’s international hospitality program, which will begin with a soft rollout during the upcoming August edition and expand further in the following season. As part of the collaboration, Camera Buyer Italia will act as a strategic curator for buyers from Italy, Spain, France, and Germany. The organization will oversee the selection and integration of high-profile, high-impact buyers into CIFF’s hospitality program, elevating both the diversity and quality of attending retailers and expanding commercial opportunities for exhibiting brands. “CIFF has always prioritized quality over quantity - and this partnership with Camera Buyer Italia allows us to sharpen our focus on attracting

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye