Bellagroup A/S

Gratis klimarapportering bliver standard for store events i Bella Center Copenhagen

Del

Bella Center Copenhagen, et af Skandinaviens førende udstillings- og kongrescentre, lancerer nu et ambitiøst klimarapporteringsinitiativ, der sætter en ny standard for arbejdet med bæredygtighed i den globale eventindustri.

Foto: Bellagroup
Foto: Bellagroup

Siden januar 2024 har Bella Center Copenhagen som en ny, gratis standard udarbejdet omfattende klimarapporter for alle større begivenheder afholdt i deres haller. Det gælder både til eksterne kunder og organisatorer, samt for husets egne events som Copenhagen Gaming Week og CIFF – Copenhagen International Fashion Fair.

Initiativet er et betydeligt skridt på Bella Centers ”Responsible Hospitality”-rejse og repræsenterer en proaktiv og ansvarlig tilgang til kortlægningen af miljø- og klimapåvirkningen forbundet med afholdelse af store events som messer, kongresser og store firmaevents. Et initiativ, der både skal komme kundernes og husets eget klima- bæredygtighedsarbejde til gode, men som også sigter efter at inspirere bredt i den internationale kongres- og eventbranche.  

Databaseret rapportering skal skabe en dybere forståelse for klimaaftrykket

Klimarapporterne er designet til at tage kunderne med på Bella Centers bæredygtighedsrejse ved hjælp af faktabaseret vidensdeling. De skaber transparens omkring både Bella Centers og kundernes scope 1, 2 og 3-udledninger og følger rapporteringsprincipperne i GHG-protokollen. Rapporterne giver et holistisk overblik over påvirkningen fra et bestemt event, herunder energiforbrug, affaldshåndtering, indkøbte varer og services, mad- og drikkevalg samt transport fra forsyningskæden.

Initiativet skal sikre, at kunderne modtager håndgribelige dataoutput, som kan fremme en dybere forståelse for klimaaftrykket forbundet med opsætning og afvikling af deres event og dermed også påvirke evt. fremtidig optimering. Dermed håber Bella Center at kunne skabe grobund for ny læring og løbende sparring med henblik på at styrke udviklingen af bæredygtige praksisser.

Frida Ulrik-Petersen, Director of Responsible Hospitality i hovedselskabet Bellagroup, udtaler:

"Foruden at tilbyde konkrete data afspejler de nye klimarapporter vores ønske om at gøre driften mere bæredygtig, samt vores vision om at afholde begivenheder på måder, der i højere grad tager det omgivende samfund i betragtning. Klimarapportering for events er et vigtigt redskab på vores vej mod at blive net zero i 2050. Det er et mål, der ikke er muligt for os at opnå alene, da den udvikling kun kan ske i samarbejde og dialog med de kunder og events, der fylder vores venue."

Gemma Strutt, Director of Congress & Large Events hos Bella Center Copenhagen, tilføjer:

"Vores nye klimarapporteringsinitiativ harmonerer perfekt med vores kommercielle mål og sætter en ny standard for, hvordan vi tænker ”Responsible Hospitality” i Bella Center. Ved at tilbyde et transparent indblik i alle større events, der finder sted i vores haller, sigter vi mod at have en positiv indflydelse og inspirere kunder, medarbejdere og samfundet som helhed. Næste skridt vil være at definere en sammenhængende metode til måling og benchmarking af klimapåvirkningen fra store events på tværs af vores branche - også internationalt. Men vi vil i gang her og nu."

FAKTA

  • Bella Center Copenhagen udarbejder nu individuelle klimarapporter for alle større events, der finder sted i en eller flere af kongrescenterets haller.
  • Initiativet er et nyt standardtilbud, og koster derfor ikke ekstra for eksterne kunder at få udarbejdet.

  • Klimarapporterne dækker over både Bella Center Copenhagens og kundens scope 1, 2 og 3-udledninger, herunder energiforbrug, affaldshåndtering, indkøbte varer og services, mad- og drikkevalg samt transport fra forsyningskæden. Rapporterne udarbejdes i ESG-softwaren CEMAsys og følger rapporteringsprincipperne i GHG-protokollen.

  • I rapporten bliver eventets udledning brudt ned til følgende områder: Totalt klimaaftryk, klimaftryk per unik besøgende, klimaaftryk per deltager og klimaaftryk per m².

  • I forbindelse med en dobbelt-certificering tidligere på året, følger både hovedselskabet Bellagroup og Bella Center Copenhagen ISO-standarderne 14001 og 20121 for miljøledelse og bæredygtige arrangementer.

Nøgleord

Kontakter

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Mere sjæl og samvittighed i julegaverne: Indendørs gigantloppemarked udvider med kunsthåndværk i weekenden3.12.2024 11:23:14 CET | Pressemeddelelse

Over halvdelen af alle danskere ønsker at købe eller modtage en genbrugt julegave, viser flere undersøgelser. I en tid, hvor kinesiske lavpriswebshops dominerer, viser en tydelig modbevægelse, at bæredygtig omtanke og ønsket om unikke og personlige gavefortællinger også står stærkt. Det får nu Københavns største indendørs loppemarked i Bella Center til at udvide med et helt nyt område.

Jonas Lilleskov Nielsen tiltræder som kommerciel direktør for Bella Center Copenhagen og Bella Arena25.11.2024 09:29:38 CET | Pressemeddelelse

Med en stærk baggrund inden for salg, strategisk ledelse og forretningsudvikling indtræder Jonas Lilleskov Nielsen pr. 1. januar som ny kommerciel direktør for Bella Center Copenhagen og Bella Arena. Jonas kommer fra en stilling som Managing Director for foodtech-virksomheden Selecta i Danmark og Norge, ejet af kapitalfonden KKR, og har tidligere tilbragt næsten 13 år i Telmore, hvor han som direktør for salg og kundeservice stod i spidsen for markante, kundeorienterede transformationer.

Ny sæsonhalvdel af podcasten Den Grønne Elevator med Ane Cortzen byder på flere indsigter og erfaringer om den svære bæredygtighed14.11.2024 09:27:53 CET | Pressemeddelelse

Efter en stærk start før sommerferien, er vært Ane Cortzen i anden halvdel af podcasten ’Den Grønne Elevator’s første sæson nu klar til at løfte flere ærlige samtaler om fejltagelser og udfordringer i danske virksomheders arbejde med bæredygtighed og socialt ansvar. Podcasten, produceret af Heartbeats og sponsoreret af Bellagroup og Carlsberg, fortsætter sin mission om at afdække, udfordre og inspirere gennem samtaler om bæredygtighedens komplekse realiteter – og de fejl, vi alle kan lære af undervejs.

Første del af programmet til Copenhagen Gaming Week 2025 er landet4.11.2024 17:24:09 CET | Pressemeddelelse

Gaming-ikoner, populære creators, vilde spiluniverser og interaktive oplevelser venter i Bella Center Copenhagen i vinterferien. Første programlancering byder på navne som Alexander Husum, Dingo, Lakserytteren, Eiqu Miller og Agge, endnu mere Fortnite, brætspil i lange baner, en kæmpe samlerkortshal, gadesport med GAME og fodbold i alle afskygninger - lige fra skærmen til Superligaen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye