Ny dansk alliance vil bekæmpe global sundhedskrise

Del

Bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika, er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Ny alliance med 20 aktører går nu sammen om at handle, mens der stadig er tid. Det er Pfizer Danmark, Pharmadanmark og Novo Nordisk Fonden, der er initiativtagerne til alliancen.  

Forestil dig, at en skramme på albuen kan gøre dig alvorligt syg. Eller at du ikke kan få en ny hofte, fordi operationen risikerer at give dig en infektion, der ikke kan behandles. Eller at den rette kræftbehandling slet ikke kan komme på tale. Disse scenarier er allerede en realitet for patienter verden over, og problemet repræsenterer en af de største sundhedskriser lige nu: den voksende udbredelse af antibiotikaresistente bakterier (AMR).

Professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi ved SDU og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved OUH er med i den nye alliance. Han har i mange år forsket i antibiotikaresistens og er ikke i tvivl om den fare, vi alle er udsat for.

“Ved store kirurgiske indgreb med transplantation af organer og behandling med kemoterapi er man afhængig af, at man råder over antibiotika til forebyggelse og behandling af de infektioner, der opstår som komplikationer til de ofte meget invasive og risikofyldte indgreb. Jeg er alvorligt bange for, at vi ender med ikke at kunne behandle folk, hvis vi ikke får gjort noget ved antibiotikaresistens. Og det er altså ikke en fjern fremtid, vi kigger ind i her.”

Professor Hans Jørn Kolmos peger på studier, som viser, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.

20 aktører går sammen

Pharmadanmark, Novo Nordisk Fonden og Pfizer Danmark er initiativtagerne bag den nye danske AMR-alliance, som foreløbigt tæller 20 aktører. Målet er at samle alle dem, der er påvirket af og har indflydelse på resistensproblematikken omkring fælles initiativer, der supplerer de danske tiltag, der allerede er på plads.

”Det er et kapløb mellem bakterier og mennesker, og lige nu taber vi,” siger Anne Bloch Thomsen, som er medicinsk direktør i Pfizer Danmark.

Den gode nyhed er, at der stadig er tid til at handle. Det kræver dog, at hele verden begrænser sit antibiotikaforbrug, og det kræver udvikling af nye lægemidler, der kan bekæmpe de bakterier, der alligevel bliver resistente.

”Det er afgørende, at vi får ændret rammevilkårene for forskning og udvikling af nye typer af antibiotika, så vi undgår, at patienter risikerer at dø af banale infektioner,” fastslår Pharmadanmarks formand, Stine Hasling Mogensen.

”AMR-udfordringen kan ikke løses af et land alene, men kræver en global indsats. Her kan Danmark spille en vigtig rolle, når vi etablerer betydelige initiativer, der kan inspirere andre lande til at følge trop,” siger Steffen Pierini Lüders, SVP, Corporate Affairs, Novo Nordisk Fonden.

Fakta: Her er Alliancens medlemmer

  • Pfizer Danmark
  • Novo Nordisk Fonden
  • Pharmadanmark
  • Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
  • Dansk Industri
  • Dansk Erhverv - Sundhed og Life Science
  • Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi ved SDU og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved OUH
  • Snipr Biome
  • Rådet For Bedre Hygiejne
  • Department of Drug Design and Pharmacology, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • CPH Bio
  • Department of Veterinary and Animal Sciences, Københavns Universitet
  • GSK
  • Triangulate Health
  • Dialab
  • Gigtforeningen
  • Det natur- og biovidenskabelige fakultet, Science, Københavns Universitet
  • Afdeling for Infektionssygdomme, Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital
  • Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Odense Universitetshospital
  • Microbial Ecology and Biotechnology, Københavns Universitet

Fakta: Hvad er resistente bakterier?     

Resistente bakterier er bakterier, der har udviklet sig, så antibiotika ikke længere kan slå dem ihjel. Alle bakterier udvikler resistens over tid, men det går hurtigere, jo mere antibiotika de bliver udsat for. De seneste årtier er udviklingen af resistente bakterier eskaleret, så resistensudviklingen går langt hurtigere end udviklingen af ny antibiotika, der kan slå de resistente bakterier ihjel.

Fakta: Sådan påvirker resistente bakterier verdens sundhed

●I 2019 var der på globalt plan 1,2 millioner dødsfald som direkte kan tilskrives antibiotikaresistens, og 5 millioner dødsfald som var indirekte forårsaget af antibiotikaresistens.

●I 2050 anslås det, at 10 millioner mennesker om året vil miste livet på grund af resistente bakterier, hvis vi ikke handler.

●Byrden er størst i det Globale Syd. I Afrika syd for Sahara forårsagede antibiotikaresistens 24 dødsfald per 100.000 indbyggere i 2019, mens det i de rige lande var 13 dødsfald per 100.000 indbyggere. 

For yderligere information:

Sekretariat:
Nicolai Lysgaard Thomsen, Public Affairs Manager, Novo Nordisk Fonden
nlt@novo.dk

Pressehenvendelser:
Marie-Louise Jersin, Senior Communications Partner, Novo Nordisk Fonden
maj@novo.dk 
Tlf: 30494957

Kontakter

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. 

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Førende forskere mødes til globalt topmøde i Danmark for at fremme viden og løsninger inden for sundhed og bæredygtighed30.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Førende forskere, filantroper og beslutningstagere fra hele verden mødes i Danmark til Novo Nordisk Fondens Global Science Summit i forbindelse med fondens 100-års jubilæum. Målet er at udforske sammenhænge mellem nogle af de største globale udfordringer inden for sundhed og bæredygtighed og at bane vejen for nye videnskabelige gennembrud.

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

Britiske pionerer inden for genomsekventering modtager Novo Nordisk Prisen15.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye