PwC

Thomas Kirk Kristiansen fra LEGO Group modtager Årets Hæderspris 2023

Del

Thomas Kirk Kristiansen modtager Årets Hæderspris 2023 ved Årets Ejerleder 2023. Han modtager prisen på vegne af familien bag en af Danmarks mest toneangivende virksomheder med en ekstraordinær ejerlederhistorie samt en global succes. Det er syvende gang, at PwC sammen med Nykredit og Dansk Erhverv uddeler prisen.

Årets Hæderspris 2023: Thomas Kirk Kristiansen
Årets Hæderspris 2023: Thomas Kirk Kristiansen

Ejerleder-familiens succes tager udgangspunkt i et fantastisk stykke dansk erhvervseventyr, der går helt tilbage i 1932, hvor der på et snedkerværksted i Billund hang et skilt med påskriften “Det bedste er ikke for godt”. I dag er snedkerværkstedet blevet til en global virksomhed med over 900 butikker i 111 lande, der beskæftiger mere end 27.000 ansatte og omsætter for imponerende 64 mia. kr.

“Prisen går i år til en særlig ejerleder-familie som anerkendelse af deres enestående resultater, og som ikke blot har inspireret børn og voksne over hele verden, men som også er et forbillede for ejerledere i dansk erhvervsliv og samfundet generelt,” siger Ulrik Ræbild, partner og markedsleder i PwC, og fortsætter:

“LEGO er et unikt legetøj, der i årtier har fået børn og voksnes kreativitet til at blomstre. Men LEGO er mere end blot legetøj, det er en institution, der har sat sit præg på leg og læring i hele verden.“

I sin egen liga
Over årtier og fire generationer har familien truffet vigtige beslutninger, har overhalet sine konkurrenter og gjort koncernen til en international gigant i sin helt egen liga. Hver generation har spillet sin rolle i virksomhedens unikke historie og eventyr, bl.a. med en turnaround i 00’erne, og så sent som i foråret har virksomheden gennemført et velplanlagt og succesfuldt ejerskifte.

“Vi er glade for, at Årets Hæderspris går til familien bag en af Danmarks mest toneangivende virksomheder. Der er tale om et nationalt klenodie med en unik ejerlederhistorie og en imponerende global succes, hvor vækst og værdier fortsat går hånd i hånd. Der er her skabt et globalt brand, der engagerer millioner af børn og voksne i kreativitet, leg, fantasi og problemløsning, og samtidig gør familien meget for det omkringliggende samfund,” fortæller Henrik Rasmussen, regionsbankdirektør i Nykredit.

Også hos Dansk Erhverv ser man stor grund til at fejre den nykårede Hædersprismodtager 2023.

“Familien har formået at bevare og videregive deres passion for leg og læring gennem fire generationer, fra grundlæggeren Ole til hans oldebarn Thomas, og familien er lykkes med at gennemføre glidende og velplanlagte generationsskifter, der sikrer det langsigtede familieejerskab,” slutter Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Om Hædersprisen
For syvende år i uddeler Landsjuryen for Årets Ejerleder (PwC, Nykredit, Dansk Erhverv, Årets Ejerleder 2022) en særlig Hæderspris i forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder, hvor vi anerkender og hædrer en ejerleder i Danmark, som gennem en årrække har ydet en enestående indsats. Hædersprisen går til en ejerleder, som gennem en lang årrække har haft en betydende indflydelse på dansk erhvervsliv og er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder:

●      Besidder modet til at træffe beslutninger i en omskiftelig verden

●      Har ambitionerne og viljen til hele tiden at sætte nye og højere mål og herefter ”drivet” og evnerne til at indfri disse

●      Er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder.

Kort fortalt, så er modtageren en evig kilde til inspiration for såvel nuværende som næste generation af ejerledere.

Tidligere Hædersprismodtagere
Torben Østergaard-Nielsen, ejerleder i United Shipping & Trading Company A/S (USTC) (2022), Anders Holch Povlsen, Bestseller (2021), (2020 var særår grundet COVID-19, hvorfor prisen ikke blev uddelt her), Lars Kann-Rasmussen, VKR Gruppen (2019), Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S (2018), Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for fondene A.P. Møllers familiefond og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (2017) og Købmand Lars Larsen (2016).

Kontakt
For yderligere information kontakt pressechef Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941. 

Om PwC

I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er. 

Succes skaber vi sammen … 

Følg pressemeddelelser fra PwC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PwC

Unge i Nordjylland får privatøkonomi på skoleskemaet21.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Undersøgelser viser, at alt for mange unge kommer i økonomiske vanskeligheder tidligt i livet, og tidlige gældsproblemer kan få konsekvenser langt ind i voksenlivet. Med undervisningsforløbet ’Ung privatøkonomi’ klæder PwC folkeskoleelever i 8. klasse på med forståelse for økonomi, ansvarligt forbrug og personligt lederskab. I august starter tiltaget op på skoler i Nibe og Aalborg og Vestbjerg.

Danskerne efterlyser større fokus på AI-uddannelse og træning i skoler og på universiteter13.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Mens mange danskere begynder et nyt skole- og studieår, viser en ny undersøgelse fra PwC, at 2 ud af 3 ønsker mere fokus på AI-uddannelse i skoler og på universiteter. 7 ud af 10 mener desuden, at der er behov for strammere regulering for at sikre en etisk udvikling af kunstig intelligens, viser undersøgelse fra PwC om danskernes holdning til kunstig intelligens.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye