Antallet af internationale medarbejdere på Fyn fordoblet på ti år

Del

På ti år er antallet af internationale medarbejdere på fynske virksomheder fordoblet fra 8.000 til 16.000, viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Fyn glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der vil nemlig blive brug for flere medarbejdere de næste mange år. 

For ti år siden udgjorde de internationale medarbejdere fem procent af arbejdsstyrken på Fyn. I dag ligger tallet på ni procent. Og i Kerteminde, Assens og Nordfyns kommuner er hver 10. medarbejder i dag fra udlandet.

- Jeg er meget tilfreds med, at flere internationale medarbejdere får arbejde i de fynske virksomheder. Hver femte virksomhed rekrutterer forgæves i dag, og den grønne omstilling og Novo Nordisks nye fabrik i Odense vil øge efterspørgslen efter især dygtige faglærte. Mange virksomheder vil slet ikke kunne klare sig uden medarbejdere fra udlandet, siger bestyrelsesleder for DI Fyn Poul Strandmark.

Den største gruppe af internationale medarbejdere på Fyn kommer fra Polen efterfulgt af Rumænien. Flest er der i landbruget, men også mange servicefag og bygge- og anlægsvirksomheder har internationale medarbejdere på lønningslisten.

I Odense står internationale medarbejdere for omkring en tredjedel af den stigning, der har været i  beskæftigelsen de sidste 10 år. I Kerteminde udgør udlændingene halvdelen af de nye medarbejdere, og i Assens, Nordfyns, Ærø, Langeland, Nyborg og Svendborg ville antallet af medarbejdere ligefrem være faldet i perioden, hvis det ikke var for de udenlandske medarbejdere.

- Jeg vil gerne opfordre vores kommuner til at prioritere det her område og lade sig inspirere af de gode eksempler. F.eks. har Odense oprettet en sprogcafé, hvor internationale og danskere kan mødes, og for nylig var kommunen vært ved ”International Welcome Day”, hvor der blev taget godt imod de mange nye udenlandske medarbejdere og deres familier, siger Poul Strandmark.

Kommunerne kan også lære af hinandens gode eksempler gennem DI’s Best Practice netværk.

På landsplan har antallet af internationale medarbejdere lige rundet 300.000.

Kontakter

Poul Strandmark, bestyrelsesleder, DI Fyn, poul@bluepack.dk, 26 15 27 33
Helen Jensen, seniorchefkonsulent, DI, hje@di.dk, 21 24 47 02

Links

For yderligere information om DI Fyn: Seniorchefkonsulent Helen Jensen Mail: hje@di.dk - amo@di.dkMobil 2124 4702 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dkMobil 2840 8597

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Super-elev på 40+ bliver hædret med DI Fyns lærlingepris23.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bibi Anja Nielsen har shinet fra første dag som elev hos Super-Køl A/S i Odense, der er totalentreprenør inden for kølere og frysere til dagligvarehandel og industri. Hun nyder stor respekt overalt på virksomheden, uanset om hun løser komplicerede opgaver for teknikerne, servicerer forskellige typer af kunder eller giver den gas på dansegulvet til sommerfesten. Positiv, løsningsorienteret og ansvarsbevidst er bare nogle af de ord, der bliver sat på Bibi, som for nogle år siden tog springet og besluttede sig til at starte forfra med en ny uddannelse, selv om hun var over 40 og havde hjemmeboende børn. En bedrift, der nu bliver belønnet med DI Fyns Lærlingepris 2023.

Fynske kommuner bør lade flere private virksomheder komme til21.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Assens og Odense er de kommuner på Fyn, der giver flest private virksomheder mulighed for at udføre nogle af de mange kommunale opgaver som f.eks. rengøring, pleje og jobformidling. Mens kommuner som Nyborg, Ærø og Langeland halter bagefter. Det er ærgerligt, at der er så store forskelle, mener formand for DI Fyn Poul Strandmark. Potentialet for at udlicitere og konkurrenceudsætte er langt større.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye