Fynske kommuner bør lade flere private virksomheder komme til

Del

Assens og Odense er de kommuner på Fyn, der giver flest private virksomheder mulighed for at udføre nogle af de mange kommunale opgaver som f.eks. rengøring, pleje og jobformidling. Mens kommuner som Nyborg, Ærø og Langeland halter bagefter. Det er ærgerligt, at der er så store forskelle, mener formand for DI Fyn Poul Strandmark. Potentialet for at udlicitere og konkurrenceudsætte er langt større.

Når skolerne skal gøres rent, græsset på fodboldbanerne slås, eller hjemmeplejen skal have vasket medarbejdernes arbejdstøj, bør kommunerne altid undersøge, om private virksomheder kan udføre opgaverne bedre, grønnere og billigere. Men det svinger meget. I Odense og Assens løser private virksomheder op mod 30 procent af kommunens arbejdsopgaver, mens det i Nyborg, Langeland og Ærø er under 23 procent. Det viser tal fra Dansk Industri, der har opgjort kommunernes samarbejde med private leverandører i 2022.

Billigere og mere bæredygtige løsninger
- Kun ved at teste markedet og lade private virksomheder vise deres løsninger og ekspertise, kan kommunerne se, om de bruger borgernes skattekroner bedst muligt. Samtidig kan de stille krav om f.eks. bæredygtige løsninger eller social ansvarlighed i den måde, opgaverne udføres på. Det er ren win-win for borgere og kommuner, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark.

Han glæder sig over, at Odense Kommunes By- og Kulturudvalg for nylig besluttede at give flere mindre lokale virksomheder chancen for at byde, når kommunens offentlige bygninger skal renoveres og vedligeholdes samtidig med, at tilbuddene fra næste år skal leve op til nye klima- og bæredygtighedskrav.

- Her har Odense Kommune lyttet til det lokale erhvervsliv og kommet virksomhederne i møde, det kan andre lære af, siger Poul Strandmark.

Kerteminde viser vejen på ældreområdet
På Fyn løser private virksomheder i gennemsnit 25 procent af kommunernes opgaver. Sammen med Østjylland er det bundrekord på landsplan, og det bør ændres, mener DI Fyn, der gerne ser, at op mod 40 procent af de kommunale opgaver overtages af private virksomheder.

I Svendborg og Middelfart er det henholdsvis 24 og 25 procent af de kommunale opgaver, som udføres af private. I Nordfyns er det 26 procent og i Faaborg-Midtfyn Kommune knap 29 procent.

I Kerteminde samarbejder kommunen med virksomheden DigiRehab, der laver målrettede digitale træningsforløb til ældre borgere. Træningsforløbene har gjort borgerne mere selvhjulpne og sparet kommunen for over en million kroner i hjemmehjælp.

- Det er netop den slags gode samarbejder, som vi skal have flere af, og det er oplagt, at Kerteminde bruger både egne og andre kommuners erfaringer til at sende endnu flere opgaver i udbud, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark.

Kontakter

Formand for DI Fyn Poul Strandmark, poul@bluepack.dk, telefon 26 15 27 33
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI, hje@di.dk, telefon 21 24 47 02

Links

For yderligere information om DI Fyn: Seniorchefkonsulent Helen Jensen Mail: hje@di.dk - amo@di.dkMobil 2124 4702 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dkMobil 2840 8597

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

Super-elev på 40+ bliver hædret med DI Fyns lærlingepris23.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Bibi Anja Nielsen har shinet fra første dag som elev hos Super-Køl A/S i Odense, der er totalentreprenør inden for kølere og frysere til dagligvarehandel og industri. Hun nyder stor respekt overalt på virksomheden, uanset om hun løser komplicerede opgaver for teknikerne, servicerer forskellige typer af kunder eller giver den gas på dansegulvet til sommerfesten. Positiv, løsningsorienteret og ansvarsbevidst er bare nogle af de ord, der bliver sat på Bibi, som for nogle år siden tog springet og besluttede sig til at starte forfra med en ny uddannelse, selv om hun var over 40 og havde hjemmeboende børn. En bedrift, der nu bliver belønnet med DI Fyns Lærlingepris 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye