Millionbevilling til RUC-professor: Hvordan styrker vi erhvervsuddannelserne?
Professor i politik og forvaltning, Martin B. Carstensen, skal forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan vi indretter det, så flere unge finder det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
Der er bred politisk enighed om, at dansk økonomi har brug for flere faglærte, og at dette behov kun bliver større i takt med, at ældre overgange går på pension. Men søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra 9. og 10. klasse ligger på blot cirka 20 procent af en årgang ifølge tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
På den baggrund har professor (MSO) Martin B. Carstensen netop modtaget 3,1 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan vi indretter det, så flere unge får lyst til at tage en erhvervsuddannelse.
”Reformer af overgange har gennem de seneste årtier haft meget forskellige mål. Nogle har været rettet mod at undgå, at unge mennesker, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, søger ind på en erhvervsuddannelse, fx ved at stille krav om, at man har fået mindst 2 i karakter i dansk og matematik. Her var målet at svække den direkte overgang for de mest udsatte unge fra folkeskolen til erhvervsuddannelse i håbet om at tiltrække flere stærke unge til de faglige uddannelser,” fortæller Martin B. Carstensen.
Andre reformer har blandt andet forsøgt at styrke overgangen mellem grundforløb på erhvervsskolerne og praktikperioder i virksomheder. Ifølge forskeren har det dog vist sig vanskeligt at få en stor del af de unge til at overveje en erhvervsuddannelse.
”Mange unge og deres forældre opfatter erhvervsuddannelse som en ’dead end’ for de dårligste studerende. Her skal man ikke undervurdere betydningen af de diskurser, der har domineret uddannelsesdebatten, hvor høj videregående uddannelse er blevet opfattet som det vigtigste middel til at uddanne befolkningen til at deltage i den internationale økonomiske konkurrence,” siger han.
Fordomme om nedslidning
Martin Bæk Carstensen fortæller, at der især i 00’erne opstod en fortælling om, at universitetsuddannelse var vejen til en god, velbetalt karriere, hvorimod erhvervsuddannelse var vejen til nedslidning – hvis man da overhovedet kunne få en læreplads. Det har ikke hjulpet på de stærkeste studerendes motivation til at tage en faglig uddannelse.
Ifølge Martin B. Carstensen har reformerne ikke ændret på uddannelsernes overordnede imageproblem.
”Siden 1990’erne har der i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken været fokus på uddannelse som vejen til inklusion på arbejdsmarkedet. Her har erhvervsuddannelserne spillet en central rolle, fordi man har taget imod nogle af de mest udfordrede unge mennesker, der ofte har kæmpet med andre sociale udfordringer,” fortæller han og fortsætter.
”Med tiden har man fra politisk hold konstateret, at selvom erhvervsuddannelserne kan gøre meget for at fremme den sociale inklusion, har uddannelsernes omdømme taget skade. Især fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer har gjort meget for at ændre fortællingen om erhvervsuddannelse, men der er stadig lang vej at gå,” siger han.
Overgangenes betydning
I det nye forskningsprojekt skal Martin B. Carstensen blandt andet studere effekten af ændringer i overgange indenfor erhvervsuddannelsessystemet og mellem erhvervsuddannelse og socialpolitik. Det skal gøre os alle sammen klogere på nogle af de faktorer, der er afgørende for at skabe attraktive uddannelser og skolernes evne til at fastholde studerende.
Målet er at udvikle en samlet teoretisk ramme og via statistisk analyse undersøge forskellige typer af overganges betydning for unges uddannelse og beskæftigelse.
”Man vil nå langt med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, hvis de ses som vejen til en god, stabil indkomst med mulighed for at tage videregående uddannelse, og hvis der skabes rammer for et sjovt ungdomsliv,” slutter han.
Kontakter
Martin Bæk Carstensen, professor (MSO), Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde School of Governance. Telefon: 4674 3071, e-mail: mcar@ruc.dk
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ekspertliste - Valget til Europaparlamentet3.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du brug for en forsker i forbindelse med dækningen af Europaparlamentsvalget? Roskilde Universitet har sammensat en ekspertliste på tværs af relevante fagområder.
Internationale forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse22.4.2024 10:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigere at få reduceret forbruget af plastik og skabe produkter, der holder længere, end at se på genanvendelse, hvis vi skal problemet med plastikforurening til livs. Det skriver lektor Kristian Syberg fra Roskilde Universitet sammen med en række internationale forskere i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Ny vicedirektør for RUC Økonomi og Campus21.3.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
René Niehues Birch tiltræder 1. april.
Naturvidenskabelig forsker fra RUC udnævnt til et af de 100 største talenter i Danmark16.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lektor i translationel biomedicin på Roskilde Universitet er blandt landets mest talentfulde unge ifølge Berlingskes Talent 100-liste.
Millionbevilling til udvikling af ny medicin mod resistente bakterier13.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Håvard Jenssen modtager 13 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt, der kan føre til nye behandlinger af bakterieinfektioner, der er resistente over for lægemidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum