Naturvidenskabelig forsker fra RUC udnævnt til et af de 100 største talenter i Danmark
16.3.2024 07:00:00 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
Lektor i translationel biomedicin på Roskilde Universitet er blandt landets mest talentfulde unge ifølge Berlingskes Talent 100-liste.

Civilingeniør, high-tech-iværksætter, skønlitterær forfatter, ph.d. i nanoteknologi. Man kan sætte mange titler foran Fatima AlZahra’a Alatraktchi. I dag bliver hun hædret som en af de mest talentfulde unge på Berlingskes årlige Talent 100-liste, som de netop har offentliggjort.
Det er 20. gang, at Berlingske udvælger 100 unge mennesker (under 36 år), der har ”evnen og viljen til at nå helt til tops inden for dansk erhvervsliv eller det offentlige.”
Rollemodel
Fatima AlZahra’a Alatraktchi har en unik tværvidenskabelig baggrund, hvor hun behersker to forskellige videnskabelige områder. Hun er både nanofysiker og mikrobiolog og får de to forskellige discipliner til at gå op i en højere enhed. Hendes forskningsområde er at forstå bakterielle infektioner ved at studere bakteriers kommunikation med nanofysiske metoder. Med andre ord arbejder hun både på at afkode, hvad bakterier ”siger”, og interferere med deres kommunikation med henblik på at stoppe udviklingen af en infektion.
Dekan for Naturvidenskab på RUC Susanne Sørensen glæder sig over udnævnelsen:
”Fatima AlZahra’a Alatraktchi er et naturvidenskabeligt forskningstalent ud over det sædvanlige. Jeg kan ikke forestille mig en bedre kandidat til Talent 100. Hun viser en vej, som på alle måder er til inspiration for unge, som gerne vil kombinere en interesse for naturvidenskab med andre fagligheder. Jeg har store forventninger til, at Fatima med sin store dedikation til at gøre en forskel kommer til at skabe betydelige resultater inden for de nærmeste år,” siger hun.
Om at være udvalgt til Talent 100-listen siger Fatima AlZahra’a Alatraktchi selv:
”Det er fantastisk at blive anerkendt for mit arbejde, især når hverdagen er fyldt med op- og nedture. Jeg sætter pris på, at Berlingske vælger at sætte fokus på områder som forskning og naturvidenskab. Det sender et vigtigt budskab om vigtigheden af at udforske og forstå verden omkring os.”
Fakta - mere om Fatima AlZahra’a Alatraktchi:
- Uddannet civilingeniør og ph.d. fra DTU og har modtaget en række priser og hædersbevisninger for sit arbejde, herunder ‘årets afhandling’ fra DTU, Lundbeck-fondens forskningstalentpris og L'Oréal-Unesco-prisen for kvinder i videnskab for sin forskning i sygdomsfremkaldende bakterier.
- Hendes TEDx Talk, der handler om at bruge bakteriers kommunikation til at forudse sygdomsfremkaldende aktvitet har været set mere end 1,9 mio. gange og er tekstet på 19 forskellige sprog.
- En af Danmarks få kvindelige stiftere af en high-tech startup.
- I 2019 figurerede hun på det anerkendte amerikanske magasin Forbes' liste '30 under 30 - Europe', der hylder de aktuelt mest indflydelsesrige personer under 30 år inden for deres felt.
- Ved siden af sit videnskabelige arbejde skriver Fatima AlZahra’a Alatraktchi skønlitteratur. Hun har siden 2008 udgivet 5 bøger.
Nøgleord
Kontakter
Uden for normal åbningstid kan journalister kontakte pressechef Charlotte Konow (telefonisk eller pr. sms)
Tlf:5050 9501Billeder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Modtager af RUC’s forskningsformidlingspris: ”Forskningsformidlingen kan være med til at kvalificere forskningen”17.9.2026 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
I år går Roskilde Universitets forskningsformidlingspris til lektorerne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen for formidlingen af deres forskningsprojekt, som sætter fokus på arbejdsløshed og behandlingen af arbejdsløse.
Nyt masterforløb skal ruste Danmark mod kriser og trusler16.9.2026 10:02:53 CEST | Pressemeddelelse
Center for Samfundssikkerhed og Resiliens (SECURE) på Roskilde Universitet tager imod det første hold studerende på et nyt masterforløb i samfundssikkerhed og totalberedskab – det første af sin art i Danmark. Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen deltager i åbningen.
Årets æresalumne på Roskilde Universitet er Lars Frelle-Petersen16.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør en god leder – og hvad undervurderer ledere ofte? Departementschef Lars Frelle-Petersen deler sine erfaringer. Han modtager i år Roskilde Universitets æresalumnepris.
Roskilde Universitet og Sjællands Universitetshospital indgår strategisk partnerskabsaftale15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målet med det strategiske samarbejde er at udvikle, igangsætte og drive indsatser inden for parternes kerneområder til gavn for regionen.
Nyt værktøj skal styrke samarbejde mellem Danmark og Tyskland10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Femern Bælt-forbindelsen åbner, bliver Østdanmark og Nordtyskland knyttet langt tættere sammen. Men en tunnel skaber ikke i sig selv en sammenhængende region. Derfor har Roskilde Universitet som led i det dansk-tyske Interreg-projekt Dannelsesregionen udviklet Femern Bælt Kompasset – et nyt værktøj til organisationer, der samarbejder på tværs af grænsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

