DSK og HK Handel: Forkasteligt at teenagere skal overvåge butikker
Ny forebyggelsesplan lægger op til, at Sikkerhedsstyrelsen fremover kan ansætte unge under 18 år, som skal teste, om butikker overholder reglerne for salg af alkohol og tobak. HK Handel og De Samvirkende Købmænd er stærkt kritiske over for aftalen.
Unge under 18 år, der er betalt af staten, skal ikke kontrollere om landets butikker overholder reglerne for salg af alkohol og tobak. Så tydelig er meldingen fra HK Handel og De Samvirkende Købmænd (DSK).
Det er ellers essensen bag den nye forebyggelsesplan. Her lægges der op til, at Sikkerhedsstyrelsen fremover skal kunne ansætte unge mellem 15-17 år som såkaldte kontrolkøbere, der har til formål at kontrollere om, butikkerne overholder reglerne for salg af tobak og alkohol. Sker det ikke, koster det nu en bøde på tusindvis af kroner.
”Det en helt skæv måde at føre kontrol på, og jeg frygter, at det vil gå hårdt ud over de butiksansatte. Selvom det er arbejdsgivers ansvar, at reglerne for salg af alkohol og tobak overholdes, bliver det i praksis de ansatte, som skal håndhæve dem. Det er derfor også dem, der er overladt med frygten for, at reglerne overtrædes med en stor bøde til følge”, siger Mette Høgh, der er formand for HK Handel og står i spidsen for landets største fagforening for butiksansatte.
Også De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer ca. 1.500 købmandsejede dagligvarebutikker med ca. 40.000 butiksansatte er særdeles kritiske.
”Det er helt urimeligt, når politikerne overvejer at anvende reglerne for politiets agentvirksomhed over for butiksansatte. Det er regler, der normalt tages i brug, når der er begrundet mistanke om alvorlig kriminalitet. Det er ude af proportioner at anvende de regler over for vores medarbejdere i butikkerne. De ansatte har ingen som helst fordel af, ikke at gøre deres allerbedste.” siger adm. direktør Jannick Nytoft fra De Samvirkende Købmænd, DSK.
I den nye forebyggelsesplan fremgår det også, at der skal igangsættes en analyse af muligheden for at indføre digital aldersvalidering i de fysiske butikker.
Både De Samvirkende Købmænd og HK Handel har i flere år netop efterlyst digital aldersvalidering, så køb af varer med aldersgrænse kun kan betales med kort eller telefon, hvis kunden er gammel nok. Derfor er begge parter skuffede over, at man ikke allerede i aftaleteksten har valgt at forpligte sig til at indføre digital aldersvalidering.
”Det ville effektivisere kontrollen betydeligt, og man skåner samtidig de ansatte for den konflikt, der kan opstå, når der skal spørges om ID. Det er de butiksansattes ve og vel, der er på spil, så jeg forstår ikke, at man parkerer digital aldersvalidering i en syltekrukke, siger Mette Høgh.
Yderligere oplysninger hos:
Mille Redanz, presse- og kommunikationsmedarbejder hos HK Handel, tlf, 31 79 63 95
Jannick Nytoft, adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd, tlf. 27 11 20 73
Kontakter
Mille RedanzPressemedarbejderHK Handel
Tlf:31796395mille.redanz@hk.dkHK Handel
HK Handel er fagforening for alle, der arbejder i butik, på kontor eller lager i handelsbranchen.
Følg pressemeddelelser fra HK Handel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Handel
Ny lukkelov er nedslående nyt for butiksansatte i mindre byer27.5.2025 12:12:59 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om yderligere liberalisering af lukkeloven i mindre byer vil gå hårdt ud over de butiksansatte og udfordre deres work-life-balance. Det mener HK Handel.
Handelsansatte HK’ere genvælger formand13.5.2025 12:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag blev formand for HK Handel Mette Høgh genvalgt til posten. Hun skal dermed de næste fire år stå i spidsen for Danmarks største fagforening for ansatte, der arbejder i butik, på kontor og lager.
Idiot, møgunge og luder: Butiksansatte bliver i stigende grad svinet til af kunder11.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal af butiksansatte oplever, at kunder overfuser og taler grimt til dem, viser en ny undersøgelse. Det er rystende og fuldstændig uacceptabelt, lyder meldingen fra HK Handel.
HK Handels medlemmer siger ja til nye overenskomster9.4.2025 13:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Et overbevisende flertal af HK Handels medlemmer har stemt ja til de nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Resultatet vækker stor glæde hos HK Handels formand Mette Høgh.
Nu går det løs: Overenskomster for over 200.000 handelsansatte skal til afstemning25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det muligt for medlemmer af HK Handel at stemme ja eller nej til de nye overenskomster. Formand for HK Handel Mette Høgh anbefaler medlemmerne at stemme ja.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum