Evaluering viser stor tilfredshed med a-kasserne

Del

Det såkaldte a-kasseforsøg, hvor a-kasserne overtager ansvaret for de arbejdsløse i begyndelsen af deres ledighedsperiode, er blevet slutevalueret. Evalueringen peger på stor tilfredshed hos de arbejdsløse og et mere blandet billede i forhold til effekten af indsatsen.

Siden 2020 har udvalgte a-kasser haft ansvaret for nogle dagpengemodtagere i begyndelsen af deres ledighedsperiode. Det forsøg ophører nu med indførelsen af nye regler, som træder i kraft ved årsskiftet, hvor alle a-kasser har ansvaret for deres medlemmer de første tre måneder af ledighedsperioden. Forsøget har affødt en række evalueringsrapporter, hvoraf den afsluttende er offentliggjort i dag.

I første delrapport har Rambøll målt tilfredshed med indsatsen i a-kasser sammenlignet med jobcentre, samt hvor mange arbejdsløse, der får et konkret jobtilbud, når de er i a-kassen. 63 procent af forsøgsdeltagerne er samlet set tilfredse med deres kontaktforløb i a-kassen, mens 46 procent af ikke-forsøgsdeltagerne, dvs. borgere der får normalindsatsen i jobcentret, svarer, at de er tilfredse med deres kontaktforløb.

”Jeg er rigtigt glad for, at de arbejdsløse kolleger, der har fået deres beskæftigelsesindsats i a-kassen, også er tilfredse med det. Også mere end de arbejdsløse kolleger, der har fået hjælp af jobcenteret. Det lover godt for en overtagelse af kontaktforløbet i de første tre måneder fremadrettet,” siger Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Omkring halvdelen af forsøgsdeltagerne svarer, at de har modtaget et konkret jobtilbud hos a-kasserne, mens det for den sammenlignelige gruppe i jobcentrene kun er en tredjedel.

”Det er godt med god, solid jobformidling i vores beskæftigelsesindsats. Den retning er jeg helt enig i. Derfor er det jo positivt, at a-kasserne også generelt set har taget det ansvar på sig at vise arbejdsløse helt konkrete jobåbninger,” siger Nanna Højlund.


Blandet billede af beskæftigelseseffekter

Fra anden delrapport er der målt på beskæftigelseseffekter af a-kasseforsøget, og her tegnes et mere blandet billede, hvor der har været udfordringer med at kunne evaluere forsøget, der gør det svært at komme med meget håndfaste konklusioner.

På tværs af alle a-kasser kan man ikke sige noget under ét, og evalueringen ser bort fra de a-kasser, der har haft en landsdækkende indsats.

”Jeg er ærgerlig over, at det ikke har været muligt at sige noget samlet om a-kassernes beskæftigelseseffekt i a-kasseforsøget. Nu kigger vi på de resultater der ér, og så glæder vi os rigtigt meget til, at a-kasserne fra årsskiftet træder frem i en endnu større rolle i vores beskæftigelsesindsats,” siger Nanna Højlund.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse

Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye