Nationalmuseet kortlægger farvernes historie i Danmark

Et digert tobindsværk på 618 sider giver for første gang en samlet beskrivelse af dansk farvehistorie over en sammenhængende 500-årig periode, fra år 1536 til nutiden.

”Det er helt ny viden, som i dag giver os en bedre forståelse af, hvordan den menneskeskabte verden så ud før i tiden via de farver, som mennesker valgte at bruge. Vi skal ikke omskrive Danmarkshistorien, men nu kan vi tilføje et nyt og vigtigt kapitel til den, som ikke tidligere har været beskrevet,” siger Karin Vestergaard Kristiansen, der er konservator og kirkekonsulent på Nationalmuseet med en ph.d. i farvehistorie.

Hun har præsenteret sine forskningsresultater i tobindsværket ”Den farverige kirke”, der udkommer i dag, og som trods titlen ikke blot viser farverne i kirken gennem historien, men også i det omkringliggende samfund. De farver, som kirkerne blev malet med indvendigt, var de samme, som var på mode i resten af samfundet.

”Kirkerne blev ikke malet med ’gejstlige’ farver. Man har derimod malet og udsmykket kirkerne indvendigt med farver, som man valgte efter tidens smag – de farver, som var moderne i samtiden. Fordi kirkerne fortsat står og er blevet brugt til det samme formål igennem tiden, er de et enestående kildemateriale til at forstå farvernes udvikling og brug i Danmark,” siger Karin Vestergaard Kristiansen.

100 års farvearkæologi

Historiens forskellige farver er fundet igennem såkaldt farvearkæologi. Det foregår på samme måde, som når arkæologer graver i jorden; man skræller farvelag efter farvelag af og bevæger sig på den måde lag for lag tilbage igennem historiens forskellige tidsperioder. Det er muligt, fordi farverne ikke er blevet skrællet af, når man skulle nymale, men de derimod er blevet overmalet.

Farvearkæologien er foretaget gennem de seneste 100 år i utallige danske kirkerne, og analyserne ligger opbevaret på Nationalmuseets Antikvarisk-topografisk arkiv.

”Farvehistorien viser, at hver tid har haft sit eget syn på farver, som har forandret sig gennem tiden, og at de farver, som førhen var eftertragtede, siden blev ringeagtede. Man har valgt nye farver i en stadig trang til forandring, og ligesom med modetendenser har tidens smag ændret sig. Nye farver er kommet til eller gamle er blevet populære igen,” siger Karin Vestergaard Kristiansen.

Farvehistorikken perspektiverer vor egen tids trang til forandring og er desuden vigtig i restaurerings- og bevaringsarbejde af kulturarven, for eksempel i kirker og andre historiske bygninger, mener hun.

Farvernes historie i Danmark

I sidste halvdel af 1500-tallet, i renæssancen, foretrak man eksempelvis røde og farvestærke kulører samtidig med, at man elskede træets farve og malede træimitationer. I 1600-tallet, i barokken, går disse farver af mode og erstattes af en næsten overflod af stærke farver sammen med glitrende guld og sølvagtige farver, som nærmest gav en skinnende farvepragt.

Farvelaget skifter i 1700-tallet, under rokokoen, karakter til ’marmoreringer’ som i stærke røde, blå eller grå farver udgjorde imitationer af sten. Herefter kom en tid, som var næsten kulørløs, hvor man i klassicismen malede hvidt og lysegråt frem til midten af 1800-tallet, hvorefter alt blev malet brunt i historicismen, mest som brune træimitationer der var afholdt i næsten 100 år.

I midten af 1900-tallet er meget grågrumset, formentlig påvirket af verdenskrigen, hvorefter der kommer en Bauhaus-periode med store, stærke farve flader. Fra midten af 1900-tallet til i dag, i modernismen, skifter farverne med stigende hyppighed og ud fra en større farvepalet end tidligere set i historien.

”Man kan godt sige, at fortiden er langt mere kulørt end nutiden. Lige nu er vi i sådan en periode, hvor det hele skal være hvidt, koldt og farveløst – ja, nærmest transparent med udbredt brug af glas og stål,” siger Karin og påpeger, at samme farvevalg ikke er set før i de seneste 500 års farvehistorie.

Den periode som minder mest om nutiden er klassicismen i første del af 1800-tallet, hvor Thorvaldsens marmorfigurer skabte en mode, hvor kirkernes inventar og udskårne figurer skulle være tilsvarende hvide og lyse.

Bogen er udgivet af Syddansk Universitetsforlag med generøs støtte fra Augustinus Fonden.