ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

Grøn plast afhjælper klimaforandringerne

Del

Midtjylland skal være foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger.

Hans Axel Kristensen, administrerende direktør i Plastix
Hans Axel Kristensen, administrerende direktør i Plastix

Plastix er en af de virksomheder, som har fået hjælp fra Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi, der er støttet af EU. Plastix er en clean-tech virksomhed, som genanvender affaldsplastfiber og processerer det til nye grønne plastprodukter.

”Ved at anvende vores grønne genbrugsplastikprodukt i stedet for traditionelt producerede plastikprodukter er det muligt at sænke co2-aftrykket med op til 94%. Det betyder, at det grønne produkt vil være op til 18 gange bedre i forhold til udledningen af CO2”, fortæller Hans Axel Kristensen, som er direktør i Plastix. 

Maritimt fokus
Det er en dårligt skjult hemmelighed, at verdenshavene har en kæmpe udfordring med mængden af plastaffald. Mellem 4,8 og 12,7 millioner tons plast bliver smidt i havene hvert år, svarende til gennemsnitligt 16 tons hvert eneste minut. Maritimt udstyr som fiskenet og reb udgør en stor del af dette plastaffald, og oftest driver udstyret i land og bliver (måske) bortskaffet efterfølgende.

Plastix genanvender fibrene i dette udstyr til at skabe nyt grønt plast og forhindrer dermed en værdifuld ressource i at gå til spilde. Det er imidlertid en anden retning, som Plastix har taget i samarbejdet med det midtjyske erhvervsfyrtårn.   

”Vi har indgået et samarbejde med erhvervsfyrtårnet, hvor vi er lykkedes med at udvikle en grøn plastcompound målrettet vand- og spildevandssektoren. De grønne plastrør opfylder gældende internationale klimamål, og det betyder, at alle EU-lande nu kan lægge grønne fjernvarme-, spildevands- og vandrør i jorden og afhjælpe klimaforandringerne. Baseret på grønt plast fra Plastix”, udtaler Hans Axel Kristensen.   

Alle inden for vandteknologi er velkomne
Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi har base i Midtjylland, men virksomheder fra hele landet, der arbejder med vandteknologiske løsninger, kan deltage og søge midler. Målet med erhvervsfyrtårnet er at udbygge Danmarks position som verdensførende inden for innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger og samtidig tiltrække internationalt talent, forskning, virksomheder og investeringer.

”Vi er klar til at levere vores grønne plast ”Oceanix” til producenterne og håber, at de er klar til at gå i gang. Det brede partnerskab på tværs af erhvervsfyrtårnet er med til både at danne grobund for vores udvikling og accelerere den, for vi får mulighed for at fokusere på det, som vi er gode til – og få sparring og rådgivning fra partnerskabet, når vi har brug for det. Det fungerer forbilledligt”, konkluderer Hans Axel Kristensen.

Har vi vækket din interesse?
Måske kan du også få sat spot på netop din ide, prototype eller løsning. Bag Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi står offentlige aktører og private virksomheder, der er klar til at invitere dig ind i det faglige partnerskab.

Besøg os på udviklingidanmark.dk

FAKTA Om Plastix
Plastix er en dansk plastgenanvendelsesvirksomhed, der blev grundlagt i 2012. Virksomheden har har specialiseret sig i at genanvende fiskenet, trawl, plastreb, net fra gartnerier m.m. til nye råvarer. Plastix´s teknologi og processer løser et væsentligt affaldsproblem og bidrager hermed til en mere blå og grøn cirkulær økonomi.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse

Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.

Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder31.1.2025 12:36:18 CET | Pressemeddelelse

Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye