Ny indsats skal få flere SMV’er ind i grønne leverandørkæder
Nu får små og mellemstore virksomheder i Syd- og Nordjylland mulighed for at styrke deres forudsætninger for at levere til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi. Virksomhederne kan få støtte på mellem en og fem mio. kr. til blandt andet investeringer, køb af rådgivning og indsigt i nye markeder, som kan styrke deres position i værdikæden.

Små og mellemstore virksomheder skal stå stærkere som leverandører til store virksomheder inden for grønne teknologier. Det kan for eksempel være inden for PtX og CO2-fangst, hvor adgangsbarren for mange SMV’er er høj og kan kræve betydelige investeringer.
Det skal godt 50 mio. kr. fra Fonden for Retfærdig Omstilling bidrage til at ændre, så SMV’erne kan stå stærkere, fortæller formanden for indstillingsudvalget Peter Hansen:
“Vi ved, at SMV’er spiller en vigtig rolle i leverandørkæderne bag grønne teknologier, og derfor er det centralt at sikre bedre vilkår for, at de kan innovere og vækste. Det gælder lige fra den mindre håndværkervirksomhed, der kan levere løsninger til en ny energibygning, til den mellemstore stålvirksomhed, der kan levere og servicere rør og andre komponenter til grønne løsninger i forbindelse med opførelse af store brintanlæg,” siger han.
Tilskuddet på en til fem mio. kr. skal give virksomhederne bedre kompetencer, forudsætninger og indsigt i nye teknologier og markeder. Det skal samlet set stille dem bedre i forhold til at blive leverandører til udviklingen af nye grønne teknologier.
”Vi har i indstillingsudvalget ønsket, at denne indsats skal være med SMV’erne i centrum. Derfor har vi valgt, at der kan søges til helt konkrete investeringer i den enkelte virksomhed, og forhåbentligt kan mange SMV’er komme i betragtning. Vi har prøvet at gøre det lettere for den mindre virksomhed at søge midlerne, og omdrejningspunktet er konkrete aktiviteter ude i virksomhederne, så alle kan være med,” forklarer formanden Peter Hansen.
SMV’erne kan blandt andet få midler til investeringsstøtte, indkøb af rådgivning, kompetenceudvikling og netværksaktiviteter, der bidrager til, at de får bedre forudsætninger for at indgå som leverandører til store virksomheder, der arbejder med teknologier som CO2-fangst, -lagring og -anvendelse, Power-to-X, pyrolyse og cirkulær økonomi.
Læs mere om indsatsen og kravene til ansøgning her
FAKTA om indsatsen Bedre vilkår for grøn omstilling i SMV’er
- Ansøgningsprocessen er åben fra den 30. januar 2025 og frem til den 20. maj 2025 kl. 12.00
- Puljen omfatter 50,5 mio. kr., og projekter kan søge mellem en og fem mio. kr.
- Målgruppen er primært SMV’er placeret i Nord- og Sydjylland
- Projekter kan vare i op til to år
- Den 8. april 2025 bliver der holdt et webinar for interesserede, der vil kunne få svar på spørgsmål og information om ansøgningsrunden
FAKTA om Fonden for Retfærdig Omstilling
Frem til 2027 investerer Fonden for Retfærdig Omstilling 636 mio. kr. i aktiviteter i Nord- og Sydjylland. Aktiviteterne skal afbøde de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi.
Fonden skal spille en central rolle i Danmarks omstilling til en klimaneutral økonomi og investerer blandt andet i projekter med potentiale til at sikre udviklingen af CO2-fangst og -lagring, Power-to-X, pyrolyse og cirkulære teknologier. Fonden for Retfærdig Omstilling medfinansierer projekter, der skal:
- Skabe et sammenhængende Danmark med stærke lokale erhvervs-fyrtårne
- Sikre bedre vilkår for grøn omstilling i danske SMV’er
- Understøtte udviklingen af brun bioraffinering såsom pyrolyse
- Sikre udviklingen af CO2-fangst, -lagring og brintrelaterede tekno-logier
- Fremme grønne og cirkulære teknologier
Et særskilt indstillingsudvalg med 14 medlemmer, der har erhvervsmæssig indsigt og teknisk ekspertise inden for klima- og energiområdet, udmønter midlerne.
Læs mere om Fonden for Retfærdig Omstilling
For yderligere information om indsatsen:
Jakob Gyldendorf Holt
Specialkonsulent
Tlf.: 3529 1204
E-mail: jakhol@erst.dk
Andreas Munk-Hansen
Fuldmægtig
Tlf.: 3529 1704
E-mail: andmun@erst.dk
Pressekontakt:
Natascha Kalika Østergaard
Fuldmægtig - presse og kommunikation
Tlf.: 3529 1709
E-mail: natoes@erst.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen
Nye investeringer i pyrolyseprojekter skal udvikle og skalere nye grønne produkter og løsninger3.4.2025 09:23:08 CEST | Pressemeddelelse
Investeringer i grøn teknologi kan føre til innovation og vækst, skabe nye jobmuligheder, og reducere afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. Men der er også betydelige omkostninger forbundet med at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, modernisere infrastruktur og implementere nye teknologier, og flere grønne teknologier er fortsat på et stadie, hvor der er teknologisk usikkerhed. Nye pyrolyseprojekter understøtter derfor teknologiudvikling, modning, test og demonstration samt opskalering igennem hele værdikæden.
Øgede investeringer i udvikling, test og forskning skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne på CCUS-området3.4.2025 09:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har gode muligheder for at indtage en styrkeposition i et voksende marked for CCUS-teknologier ved at udvikle og levere økonomisk bæredygtige og skalerbare CCUS-løsninger. Investeringer i grøn teknologi og kompetenceudvikling hos fire ambitiøse CCUS-projekter skal bidrage til både kommerciel og bæredygtig vækst.
100 mio. kr. til udvikling af Power-to-X i Syd- og Nordjylland9.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling har bevilget 100 mio. kr. til fire projekter i Syd- og Nordjylland. Gennem teknologisk udvikling, investeringer og kompetenceudvikling skal projekterne styrke værdikæderne og øge konkurrencedygtigheden på Power-to-X-området.
”Kunderne og jeg er drevet af en fælles passion for godt håndværk”16.10.2024 08:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Perioden, hvor det meste af verden lå underdrejet af Coronapandemien, har fået skyld for meget. For Jennie Dai gav den tilhørende nedlukning imidlertid mulighed for at stoppe op og tage arbejdslivet op til revision. Skulle hun fortsætte karrieren som jurist i et af landets største pengeinstitutter, eller skulle hun måske prøve noget helt andet?
Roccai kunne hyre deres første medarbejder og skalere endnu hurtigere11.10.2024 10:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Nanna blev iværksætter og gik ind i tech-branchen uden at kunne kode. Det lærte hun sig selv. I sin anden tech-startup, Roccai ApS, kunne hun gennem det EU-støttede projekt SMV:Vækstpilot ansætte Mathias, som hun sparrede med, mens de delte opgaverne – så han tog AI-delen, og hun byggede systemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum