Glæde i DI: Efter 10 år får vi endelig en skattereform
Dansk Industri glæder sig over, at regeringen har øget ambitionerne og vil bruge lavere skat til at få flere til at arbejde mere, men ærgrer sig over, at man har holdt fast i top-topskatten

Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) fortæller søndag til Berlingske om SVM-regeringens skattereform, som vil fokusere på, at danskerne skal have mere ud af at gå på arbejde. Det vækker glæde i Dansk Industri (DI), hvor medlemmerne stadig har store vanskeligheder med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.
- Efter 10 års dødvande får vi endelig handling, når det kommer til skatten på arbejde. Det har vi trængt til, og det er kærkomment, at regeringen vil få flere til at arbejde mere ved at lade danskerne beholde mere af deres løn, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
- Mere arbejdskraft er afgørende for vores velstand og vores velfærdssamfund, og for at vi kan komme i mål med den grønne omstilling, bedre sundhedsløsninger og alt det andet, vi gerne vil. Den brede regering skal have ros for at se værdien af skattelettelser til den arbejdende dansker. Det har vi ikke set i mere end et årti.
Han peger dels på, at regeringen har højnet ambitionerne ud over regeringsgrundlaget, så skattelettelserne vil øge arbejdsudbuddet med flere end 5.000 personer, og så glæder han sig specifikt over et bedre beskæftigelsesfradrag, så flere lønmodtagere får mere gavn af fradraget.
- Regeringen skubber på, så flere deltidsansatte får styrket incitamentet til at gå op i tid. Det er nemlig særligt dem, der vil få gavn af denne skattelettelse, og her er der meget arbejdskraft at hente, fortæller Lars Sandahl Sørensen.
Top-topskatten presser talenter
DI-direktøren kunne have håbet, at skattereformen var endnu mere ambitiøs, men det der bekymrer ham mest, er den såkaldte top-topskat.
- Vi er glade for, at topskatten bliver lettet for de mange danskere som fremover i stedet vil skulle betale den nye mellemskat. Men det er tosset, at man til gengæld vil indføre en top-topskat. Den er helt skæv og uhensigtsmæssig. Den vil gøre det dyrere for danske virksomheder at hyre danske toptalenter her i Danmark, hvilket skader deres konkurrenceevne, forklarer Lars Sandahl Sørensen.
- Der er ingen positive effekter af top-topskatten på hverken arbejdsudbud eller andet. Det er uskønt og politik, når det er værst.
- Vi frygter, at skatten vil føre til, at de højest lønnede stillinger ryger til udlandet, eller at danske virksomheder bliver nødt til i stigende omfang at hyre udlændinge på bruttoskatteordningen til at varetage disse stillinger her i landet. Det vil samtidig presse danske talenter til udlandet for at gøre karriere. Så ideen om en top-topskat burde være arkiveret lodret, siger Lars Sandahl Sørensen.
Styrk positive effekter
Regeringen har også afsat 500 mio. kroner som partierne kan forhandle om.
- Vi håber, at den partierne vil bruge den afsatte forhandlingsreserve til både at mindske de uheldige effekter af top-topskatten og til at gøre den kommende ændring af beskæftigelsesfradraget endnu mere effektiv i forhold til især de mange deltidsansatte. Dermed får vi styrket de positive effekter af den samlede reform og mindsket de negative, siger DI’s topchef.
DI fremlagde for nyligt sit eget bud på en skattereform, der vil øge arbejdsudbuddet med 12.500 personer, og som bl.a. afliver top-topskatten og også fjerner topskatten helt frem mod 2030.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Klar fremgang i kommuners samarbejde med private leverandører24.4.2025 09:44:33 CEST | Pressemeddelelse
Kommuner løser en stigende andel af deres opgaver via samarbejde med private leverandører. Store kommunale forskelle vidner dog om, at vi er langt fra målet, lyder det fra DI.
DI: Toldforhøjelser er ren gift for verdensøkonomien22.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Amerikansk toldkrig svækker både USA og resten af verden viser en ny prognose fra Den Internationale Valutafond
DI: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde10.4.2025 13:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.
DI: Verden er i kaos – men ja til overenskomsterne skaber ro på det danske arbejdsmarked9.4.2025 13:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af fagforeningsmedlemmerne har sagt ja til overenskomsterne, som er gældende med tilbagevirkende kraft fra d. 1. marts 2025. Den danske model har igen vist sin værdi for Danmark, mener DI.
DI: Ambitiøs EU-plan om AI skal styrke Europas konkurrencekraft9.4.2025 12:29:45 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har i dag præsenteret sin nye AI Continent Action Plan, der sigter mod at gøre Europa til en global leder inden for kunstig intelligens. Med planen følger en investering på hele 200 milliarder euro. Landets største erhvervsorganisation, DI, ser planen som et meget vigtigt skridt til at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske uafhængighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum