DI: Ambitiøs EU-plan om AI skal styrke Europas konkurrencekraft
EU-kommissionen har i dag præsenteret sin nye AI Continent Action Plan, der sigter mod at gøre Europa til en global leder inden for kunstig intelligens. Med planen følger en investering på hele 200 milliarder euro. Landets største erhvervsorganisation, DI, ser planen som et meget vigtigt skridt til at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske uafhængighed.

- Det er virkelig ambitiøst og rigtig godt, at EU nu tager et vigtigt skridt væk fra blot at tænke i regulering og i stedet sætter et stærkt fokus på konkret anvendelse af kunstig intelligens til gavn for hele samfundet, siger digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, Mette Finnemann.
Ifølge planen vil EU rejse hele 200 milliarder euro i initiativet InvestAI til investeringer i AI i Europa, herunder en ny fond på EUR 20 milliarder specifikt til AI Gigafactories. Samtidig vil EU investere 10 milliarder euro i supercomputing-infrastrukturer og såkaldte AI Factories over perioden 2021-2027(se definition nederst).
- Det er rigtig godt, at Kommissionen for alvor sætter alle sejl til for, at vi ikke bliver hægtet helt af på AI-dagsordenen. Vi ved, og kan allerede nu se, at AI-løsningerne kommer til at være en game changer for erhvervslivet, så vi håber, at Kommissionens ambitioner er nok til at sikre, at vi kan følge med de andre globale stormagter, især i en tid med et usikkert geopolitisk landskab og hvor handelskrig er blevet en realitet, siger Mette Finnemann.
Europa som AI-kontinent
I Kommissionens plan har de udvalgt fem fokusområder, som skal understøtte udviklingen og anvendelsen af AI i Europa: Data, computerinfrastruktur, kompetencer, forenkling af regulering og udvikling af algoritmer og adoption.
- Vi ved, at mange af vores virksomheder oplever udfordringer med at få skaffet den rette kvalitetsdata og sikre sig adgang til regnekraft, så det er enormt positivt at se, at Kommissionen igangsætter en øget indsats på at få styrket EU's AI-infrastruktur, så erhvervslivet har adgang til helt basale nødvendigheder for overhovedet at komme i gang, siger Mette Finnemann.
Udviklingen af nye AI-kompetencer for den brede befolkning og muligheden for at tiltrække talenter til Europa er nødvendig for at kunne lykkes med udviklingen og anvendelsen af AI, mener Mette Finnemann.
Brug for flere AI-kompetencer
- Det er en kerneopgave at få bugt med den mangel på IT-kompetencer, som erhvervslivet kæmper med lige nu, og det er positivt at se, at Kommissionen vil nedsætte et 'AI Skills Academy'. Men vi er bekymrede for, om det er nok. Vi håber derfor, at den danske stat vil benytte dette AI-momentum til at kigge på, om der er noget yderligere, vi kan gøre for at styrke vores it-kompetencer nationalt.
- Der er alt i alt mange gode takter i Kommissionens nye AI-plan. Vi glæder os især til at se den kommende Apply AI Strategi til efteråret. Vi har nogle meget stærke sektorer og industrier i Europa, som fx energi- og sundhedssektoren, og vi mener derfor, at det er helt rigtigt set af Kommissionen at have en strategi med mere sektorfokus. Det handler om at få udnyttet de digitale styrkepositioner, vi allerede har i Europa, siger hun.
Fakta om AI-fabrikker
• AI-fabrikker opererer på en mindre skala sammenlignet med gigafabrikker og tilbyder ressourcer til at udvikle og træne AI-modeller.
• De fokuserer på at give større regnekapacitet for AI og relaterede tjenester, hvilket kan involvere en række forskellige AI-modeller og anvendelser.
• AI-fabrikker spiller en vigtig rolle i at støtte udviklingen af AI og gøre avancerede beregningsressourcer tilgængelige for erhvervslivet og akademikere.
Fakta om AI-gigafabrikker
• AI-gigafabrikker er faciliteter i meget større skala, der er designet til at håndtere udviklingen og træningen af komplekse AI-modeller med hundredvis af billioner af parametre.
• Gigafabrikker integrerer massiv regnekraft, som kan omfatte over 100.000 avancerede AI-processorer.
• De fokuserer på en bredere række faktorer som strømkapacitet, forsyningskæde, banebrydende netværk, energieffektivitet, vandforbrug og AI-drevet automatisering.
• Inspireret af selskaber som CERN sigter gigafabrikker mod at fremme videnskabeligt samarbejde og tackle ambitiøse projekter inden for sundhedspleje, robotteknologi og videnskabelig opdagelse.
• De skal håndtere "moonshot-projekter".
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
EU-parlamentet tager langt om længe vigtigt skridt for at få Europa ud af regel-sumpen13.10.2025 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter svære forhandlinger er politiske grupper i EU-parlamentet endelig nået frem til en aftale over midten om forsimpling af bæredygtighedsrapportering.
Ny chef for DI Ledelsesudvikling skal styrke fokus på ledelse i en tid med store forandringer10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christine Molgaard Cleemann tiltræder som ny leder for DI Ledelsesudvikling den 15. november. Hun skal stå i spidsen for arbejdet med at udvikle DI’s tilbud til ledere i medlemsvirksomhederne og styrke samtalen om ledelse i Danmark.
Ny chef for DI Vand skal samle branchen og styrke dansk eksport8.10.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski bliver ny chef for DI Vand. Hun skal samle branchen på tværs og styrke Danmarks position som global frontløber inden for vandteknologi.
Danske forsvarsvirksomheder på fremstød i Kiev8.10.2025 08:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Vi befinder os på et yderst kritisk tidspunkt i Europas historie – derfor ønsker Danmark og danske forsvarsvirksomheder at spille en afgørende rolle i samarbejde med Ukraines forsvarsindustri. I denne uge har 30 danske forsvarsvirksomheder været på erhvervsfremstød i Kiev arrangeret af blandt andre Erhvervsministeriet og Dansk Industri (DI).
Kulturnatten i Industriens Hus: Oplev en verden af energi7.10.2025 14:11:28 CEST | Pressemeddelelse
Mød Motor Mille, få citroner til at lyse og spil klaver med bananer. Kulturnatten i Industriens Hus bliver en rejse ind i energiens univers, hvor leg, læring, smagsoplevelser og store visioner for fremtiden går hånd i hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum