Ingen energiparker uden inddragelse

Del

Halsnæs Kommune går nu i gang med en proces, der skal kvalificere, om områder i kommunen er egnede til energiparker. Det sker som følge af, at regeringen har peget på to områder i henholdsvis Torup og Store og Lille Havelse som mulige solcelle- og vindmølleparker, der skal bidrage til mere grøn energi.

Byrådet skal på baggrund af den kommende undersøgelse og en borgerinddragelsesproces tage stilling til, hvorvidt Halsnæs skal have energiparker. Beslutningen forventes at blive truffet i midten af 2024. 

Viceborgmester Helge Friis ser frem til den kommende proces og understreger samtidig, at intet er besluttet endnu. Regeringen har meldt ud, at man kun går videre med de områder, hvor der er lokal opbakning:

”Der er ingen vej uden om, at der skal ske en fuldstændig omstilling til vedvarende energi. I den proces må alle bidrage. Men det er samtidig vigtigt, at vi i forhold til de to mulige områder til energiparker i Halsnæs får undersøgt alle forhold, så Byrådet kan træffe beslutningen ud fra et solidt og fagligt velfunderet grundlag. Derudover vil vi forud for en beslutning gennemføre en borgerinddragelsesproces, der skal understøtte det samlede beslutningsgrundlag,” udtaler Helge Friis.

Halsnæs kommune igangsætter nu en såkaldt landskabskarakteranalyse, der skal belyse, hvilke arealer der vil være egnede til etablering af energiparker, og hvilke hensyn der i givet fald skal tages. Heri indgår også en afvejning i forhold til kommunens værdifulde landskaber, biodiversiteten, naturen og adgangen til det åbne land. Først når byrådet på den baggrund har truffet beslutning om en eventuel udpegning af arealer til vedvarende energi, vil der kunne igangsættes en behandling af konkrete ansøgninger om energiparker.

Borgerne bliver hørt

I løbet af processen bliver der mulighed for, at borgerne kan blive inddraget og få mulighed for at give deres mening til kende. 

Allerede nu kan du som borger tage del i debatten om energiparker via kommunens borgerinddragelsesplatform (www.borgerinddragelse.halsnaes.dk), hvor der er mulighed for at komme med kommentarer og input. Kommunen vil løbende lægge nyt om processen op på platformen og svare på spørgsmål af faglig karakter.

Kontakter

Helge Friis
1. viceborgmester i Halsnæs Kommune
Tlf.: 21 65 69 05
E-mail: hefr@halsnaes.dk

Sune Impgaard Schou
Direktør i Halsnæs Kommune
Tlf.: 23 49 77 57
E-mail: sunsc@halsnaes.dk

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye