Aarhus Universitet: Arts

Hvorfor har alle sprog ord for ‘her’ og ‘der’?

Del

45 internationale forskere har undersøgt 29 sprog fra hele verden for at se, hvordan de brugte påpegende stedord som ’den her’ og ’den der’, og om brugen varierede fra sprog til sprog. Undersøgelsen viste, at forsøgspersoner på tværs af kulturer bruger ’her’ og ’der’ på samme måde.

EMBARGO: indtil 30. oktober 2023 kl. 17:00 (dansk tid), 12:00 (US Eastern Time)

Ord som ’her’ og ’der’ tilhører en meget lille gruppe af ord, der findes på alle sprog. Derfor er de særligt interessante at sammenligne, for at undersøge om der er kulturelle forskelle i brugen af dem.

En række internationale forskere har derfor undersøgt mere end 1000 talere af 29 forskellige sprog for at undersøge deres brug af de påpegende stedord ’den her’ og ’den der’ – ord der peger på ting, set i forhold til personen der taler.

Det er tidligere blevet foreslået, at disse ord bruges forskelligt i forskellige kulturer, hvilket kunne tyde på, at mennesker med forskellige kulturer af den grund måske tænker forskelligt, eksemplificeret i måden, de inddeler afstande på. Den nye undersøgelse viser imidlertid, at forsøgsdeltagerne, fra alle de undersøgte sprog, brugte den samme distinktion mellem ’her’ og ’der’ ud fra om de fysisk kunne nå den ting, de omtalte.

I undersøgelsen viste der sig f.eks. en konsekvent forskel på, hvornår du siger ’det her æble’ eller ’det der æble’. Det første udtryk bruges i langt højere grad, når æblet er inden for fysisk rækkevidde, det andet bruges, når æblet er længere væk. Det er afstanden, der er afgørende for, om man bruger ’her’ eller ’der’.

Mikkel Wallentin, professor ved Afdeling for Lingvistik, Cognitive Science og Semitik ved Aarhus Universitet, som ledede den danske gren af eksperimentet, forklarer:

”Rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’ er levende dinosaurer i sproget. De viser, hvor sproget kommer fra, og hvad alle sprog har til fælles. Vi bruger sproget til at pege på ting, vi ikke kan nå, ofte for at få nogen til at hjælpe os, og vi bruger afstanden til både vores egen krop og samtalepartnerens krop til at omtale tingene, så vi lettere kan koordinere samarbejde og opmærksomhed.”

Artiklen optaget i anerkendt videnskabeligt tidsskrift

Artiklen med titlen ‘Spatial Communication Systems Across Languages Reflect Universal Action Constraints’ udgives i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.

Den ledende forsker på projektet, professor Kenny Coventry, fra University of East Anglia udtaler:

“Der tales over 7000 forskellige sprog på tværs af kloden. Vi ønskede at undersøge, hvordan talere fra en lang række forskellige sprog benytter de ældste kendte ord i sproget, nemlig rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’.”

Forskerteamet bestående af 45 forskere undersøgte 29 sprog fra hele verden, inklusive engelsk, spansk, dansk, japansk, mandarin, baskisk og tzeltal.

De undersøgte over 1000 personer for at se, hvordan de brugte påpegende stedord i deres sprog til at beskrive, hvor ting befinder sig på tværs af forskellige afstande.

Statistiske analyser afslørede det samme forhold mellem rækkevidde og brug af påpegende stedord på tværs af alle sprog.

Kenny Coventry udtaler: “Vi fandt, at alle testede sprog bruger ord, der beskriver objekter, der er inden for rækkevidde, som ‘her’ og for objekter der er uden for rækkevidde, såsom ‘der’.

”Denne distinktion kan muligvis forklare den evolutionære oprindelse af påpegende stedord som sproglige udtryk, der er knyttet til forholdet mellem kroppen og verden”, tilføjer han.

Om projektet:

Forskningen blev udført I et samarbejde mellem 32 internationale forskningsinstitutioner, der ud over University of East Anglia og Aarhus Universitet bl.a. også tæller Friedrich-Schiller-Universität Jena, Tyskland, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og University of Buffalo, USA.

Undersøgelsen var finansieret af EU H2020 ITN Marie Skłodowska-Curie Action

Læs artiklen:

Inden artiklen offentliggøres 30. oktober kan en kopi af artiklen downloades via følgende Dropbox link:  https://www.dropbox.com/scl/fi/w2zqf2tni90y07vhar7sd/coventry_2023_proofs.pdf?rlkey=43cyx9oubb3kliib3d42qbykw&dl=0

Den komplette liste af undersøgte sprog:

  • Dansk
  • Nederlandsk
  • Engelsk
  • Tysk
  • Norsk
  • Castiliansk (spansk)
  • Catalansk
  • Italiensk
  • Lettisk
  • Litauisk
  • Bulgarsk
  • Marathi
  • Nepalesisk
  • Estisk
  • Finsk
  • Võro
  • Kantonesisk
  • Mandarin
  • Arabisk
  • Maltesisk
  • Tyrkisk
  • Georgisk
  • Telugu
  • Baskisk
  • Koreansk
  • Japansk
  • Vietnamesisk
  • Tseltal
  • Yucatec

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye