Hvorfor har alle sprog ord for ‘her’ og ‘der’?
45 internationale forskere har undersøgt 29 sprog fra hele verden for at se, hvordan de brugte påpegende stedord som ’den her’ og ’den der’, og om brugen varierede fra sprog til sprog. Undersøgelsen viste, at forsøgspersoner på tværs af kulturer bruger ’her’ og ’der’ på samme måde.
EMBARGO: indtil 30. oktober 2023 kl. 17:00 (dansk tid), 12:00 (US Eastern Time)
Ord som ’her’ og ’der’ tilhører en meget lille gruppe af ord, der findes på alle sprog. Derfor er de særligt interessante at sammenligne, for at undersøge om der er kulturelle forskelle i brugen af dem.
En række internationale forskere har derfor undersøgt mere end 1000 talere af 29 forskellige sprog for at undersøge deres brug af de påpegende stedord ’den her’ og ’den der’ – ord der peger på ting, set i forhold til personen der taler.
Det er tidligere blevet foreslået, at disse ord bruges forskelligt i forskellige kulturer, hvilket kunne tyde på, at mennesker med forskellige kulturer af den grund måske tænker forskelligt, eksemplificeret i måden, de inddeler afstande på. Den nye undersøgelse viser imidlertid, at forsøgsdeltagerne, fra alle de undersøgte sprog, brugte den samme distinktion mellem ’her’ og ’der’ ud fra om de fysisk kunne nå den ting, de omtalte.
I undersøgelsen viste der sig f.eks. en konsekvent forskel på, hvornår du siger ’det her æble’ eller ’det der æble’. Det første udtryk bruges i langt højere grad, når æblet er inden for fysisk rækkevidde, det andet bruges, når æblet er længere væk. Det er afstanden, der er afgørende for, om man bruger ’her’ eller ’der’.
Mikkel Wallentin, professor ved Afdeling for Lingvistik, Cognitive Science og Semitik ved Aarhus Universitet, som ledede den danske gren af eksperimentet, forklarer:
”Rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’ er levende dinosaurer i sproget. De viser, hvor sproget kommer fra, og hvad alle sprog har til fælles. Vi bruger sproget til at pege på ting, vi ikke kan nå, ofte for at få nogen til at hjælpe os, og vi bruger afstanden til både vores egen krop og samtalepartnerens krop til at omtale tingene, så vi lettere kan koordinere samarbejde og opmærksomhed.”
Artiklen optaget i anerkendt videnskabeligt tidsskrift
Artiklen med titlen ‘Spatial Communication Systems Across Languages Reflect Universal Action Constraints’ udgives i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.
Den ledende forsker på projektet, professor Kenny Coventry, fra University of East Anglia udtaler:
“Der tales over 7000 forskellige sprog på tværs af kloden. Vi ønskede at undersøge, hvordan talere fra en lang række forskellige sprog benytter de ældste kendte ord i sproget, nemlig rumlige påpegende stedord, som ’den her’ og ’den der’.”
Forskerteamet bestående af 45 forskere undersøgte 29 sprog fra hele verden, inklusive engelsk, spansk, dansk, japansk, mandarin, baskisk og tzeltal.
De undersøgte over 1000 personer for at se, hvordan de brugte påpegende stedord i deres sprog til at beskrive, hvor ting befinder sig på tværs af forskellige afstande.
Statistiske analyser afslørede det samme forhold mellem rækkevidde og brug af påpegende stedord på tværs af alle sprog.
Kenny Coventry udtaler: “Vi fandt, at alle testede sprog bruger ord, der beskriver objekter, der er inden for rækkevidde, som ‘her’ og for objekter der er uden for rækkevidde, såsom ‘der’.
”Denne distinktion kan muligvis forklare den evolutionære oprindelse af påpegende stedord som sproglige udtryk, der er knyttet til forholdet mellem kroppen og verden”, tilføjer han.
Om projektet:
Forskningen blev udført I et samarbejde mellem 32 internationale forskningsinstitutioner, der ud over University of East Anglia og Aarhus Universitet bl.a. også tæller Friedrich-Schiller-Universität Jena, Tyskland, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet og University of Buffalo, USA.
Undersøgelsen var finansieret af EU H2020 ITN Marie Skłodowska-Curie Action
Læs artiklen:
Inden artiklen offentliggøres 30. oktober kan en kopi af artiklen downloades via følgende Dropbox link: https://www.dropbox.com/scl/fi/w2zqf2tni90y07vhar7sd/coventry_2023_proofs.pdf?rlkey=43cyx9oubb3kliib3d42qbykw&dl=0
Den komplette liste af undersøgte sprog:
- Dansk
- Nederlandsk
- Engelsk
- Tysk
- Norsk
- Castiliansk (spansk)
- Catalansk
- Italiensk
- Lettisk
- Litauisk
- Bulgarsk
- Marathi
- Nepalesisk
- Estisk
- Finsk
- Võro
- Kantonesisk
- Mandarin
- Arabisk
- Maltesisk
- Tyrkisk
- Georgisk
- Telugu
- Baskisk
- Koreansk
- Japansk
- Vietnamesisk
- Tseltal
- Yucatec
Kontakter
Professor Mikkel WallentinProfessorInstitut for Kommunikation og Kultur - Kognitionsvidenskab
Tlf:+4587163186mikkel@cc.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Forkæmper for fremmedsprog modtager fransk orden2.12.2025 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Ana Kanareva-Dimitrovska har i årevis arbejdet for at fremme flersprogethed og interkulturalitet. Indsatsen har fået det franske kulturministerium til at slå hende til ridder med ordenen ’Ordre des Arts et des Lettres’.
To historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder international pris12.11.2025 08:17:22 CET | Pressemeddelelse
To unge historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder den internationale ICOM Young Member Award 2025 for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen fra Skanderborg vinder international pris12.11.2025 08:14:14 CET | Pressemeddelelse
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge skanderborgenser sammen med en anden historiestuderende, Laura Lyndgaard Hansen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Laura Lyndgaard Hansen fra Fredericia vinder international pris12.11.2025 08:09:19 CET | Pressemeddelelse
Laura Lyndgaard Hansen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge fredericianer sammen med en anden historiestuderende, Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Nyt digitalt kort kortlægger 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 mere end hidtil kendt7.11.2025 07:47:06 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med base på Aarhus Universitet og Universitat Autònoma de Barcelona har kortlagt næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Data og giver et nyt og langt mere detaljeret billede af, hvordan Romerriget hang sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum