Bellagroup A/S

Den taiwanske forfatter Chi Ta-wei byder velkommen ved Bogforum 2023

Del

Årets bogforum skydes i år i gang med Taiwanske Chi Ta-wei på talerstolen. Den Taiwanske forfatter er kendt for at behandle nogle af vores tids vigtigste spørgsmål: Klimakrise, kønsidentitet, kapitalisme og teknologi. Åbningstalen finder sted på Store Scene fredag d. 3. november kl. 11.00.

Foto: PR
Foto: PR

Traditionen tro er det et prominent forfatternavn, der holder åbningstalen på Bogforum. Efter en række år med etablerede danske forfattere, giver Bogforum i år ordet til den taiwanske forfatter Chi Ta-wei.

Når Chi Ta-wei (f. 1972) indtager Store Scene fredag den 3. november på Bogforum, er det som repræsentant for en særlig litterær tradition: Siden 1980’erne har den taiwanske litteratur nemlig været kendetegn på et globalt litterært udsyn og en kritisk bevidsthed om kolonialisme.

”Vi synes, det har været interessant, og ikke mindst vigtigt, at give plads til en visionær forfatter, som er rundet af en kulturel kontekst og skriver under nogle vilkår, vi i Danmark sjældent hører om,” udtaler festivalleder Andreas Nordkild Poulsen og fortsætter:

”I sit forfatterskab og virke tager Chi Ta-wei fat på nogle af tidens helt centrale spørgsmål.”

Et fremsynet science-fiction værk

Chi Tai-wei er romanaktuel med bogen Membraner, et fremsynet science-fiction værk, der behandler nogle af vores tids vigtigste spørgsmål: klimakrise, kønsidentiteter, kapitalisme og teknologi.

Om sin brug af science fiction-genren siger Ta-wei selv:

”Som taiwansk borger har jeg følt mig usikker på Taiwan, som har været truet af Kina. Delvist på grund af denne usikkerhed valgte jeg at gøre brug af science fiction-genren, afkoblet fra nutidens Taiwan.”

Membraner, som anses et hovedværk inden for den kinesisksprogede queerlitteratur, er netop udkommet på dansk til anmelderroser – og som den første taiwanske bog oversat til dansk.

Opfordring til dialog

Til daglig arbejder Ta-wei som lektor i taiwansk litteratur ved det Nationale Chengchi Universitet i Taiwan. Her forsker han i LGBT-studier, handicapstudier og kinesisksproget litteratur. Han har desuden oversat den italienske forfatter Italo Calvino til kinesisk.

Talen på Bogforum vil, fortæller Ta-wei, være en personlig og uformel tale, der tager fat på hans forestillede og faktiske rejse fra Taiwan til Danmark. Herudover understreger han også, at han ønsker, at talen skal være en opfordring til øget dialog og interesse mellem danske og østasiatiske læsere og forfattere.

Åbningstalen holdes som en del af åbningsceremonien, som finder sted fredag den 3. november kl. 11.00 på Store scene.  

Læs mere om Bogforum 2023 inkl. program og billetsalg på www.bogforum.dk.

Nøgleord

Kontakter

Forlægger og redaktør, Korridor, Simon Darø Kristensen, Simon@korridor.dk / 30 22 35 59

Programansvarlig, Bogforum, Johan Lose, Jolo@bellagroup.dk / 32 47 21 29

Om Bogforum

Bogforum er Danmarks største litterære event, og har været afholdt hvert år siden 1992. I 2012 flyttede Bogforum fra Forum på Frederiksberg til Bella Center Copenhagen på Amager.

Hvert år lægger omkring 35.000 gæster vejen forbi Bogforum, og festivalen trækker mere end 200 udstillere på tværs af litteratur- og kulturbranchen. Størstedelen af Bogforums udstillere er forlag.

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Bellagroup når vigtige milepæle i arbejdet med bæredygtighed og sætter ambitiøse mål for fremtiden2.5.2024 07:40:20 CEST | Pressemeddelelse

Trods travlhed i forretningen har Bellagroup i 2023 holdt fokus på arbejdet med bæredygtighed, og hospitalityvirksomheden er efter blot fire år nu kvart i mål på vejen mod at blive net zero i 2050. Hertil kommer en række nyimplementerede klimamålingsinitiativer og en dugfrisk dobbeltcertificering indenfor flere ISO-standarder. Næste skridt bliver en B Corp-certificering, samt arbejdet med at få kunder og leverandør med dybere ind i bæredygtighedsmaskinrummet.

Near, far, wherever you are: Titanic Live in Concert rammer Bella Arena med 76 mand stort symfoniorkester4.4.2024 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Kendt brancheprofil bliver ny hoteldirektør på AC Hotel Bella Sky3.4.2024 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse

Med sine ikoniske, lænende tårne, 811 værelser og en prisvindende rooftop-restaurant er AC Hotel Bella Sky Copenhagen kendt langt ud over Danmarks grænser. Nu får landets andet største hotel ny General Manager i form af Jesper Olesen, tidligere Clarion & Comfort Hotel Copenhagen Airport, som skal fokusere og accelerere forretningsudviklingen. Den tidligere direktør helliger sig fejringen og repositioneringen af Bellagroups 5-stjernede Marriott-hotel i indre by ovenpå en ambitiøs opgraderingsrejse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye