Plastindustrien støtter et nationalt genbrugssystem for take-away-emballage

Del

Flere organisationer foreslår et fælles nationalt genbrugssystem for take-away-emballage. Plastindustrien bakker op om forslaget.

En række organisationer, forskere og foreninger opfordrer i et åbent brev til at udvikle et nationalt genbrugssystem for take-away-emballage, hvor emballagen indsamles, rengøres og anvendes igen.

Brancheforeningen Plastindustrien bakker op om forslaget. Det siger miljøpolitisk chef, Christina Busk:

- Vi er nødt til at genbruge endnu mere i fremtiden. Et landsdækkende genbrugssystem for take-away-emballage er nødvendigt, hvis vi skal op i en skala, hvor det for alvor gør en forskel. Når vi ser på genbrugsløsninger i dag, ved vi, at det kan være svært at få infrastruktur og økonomi til at hænge sammen. Derfor er vi nødt til at gå sammen og udvikle et fælles system.

Designguide med fokus på genbrug og genanvendelse
Plastindustrien har netop lanceret en ny designguide, der skal sikre at endnu mere plastemballage fra begyndelsen er designet, så det er nemt at genbruge eller genanvende. Designguiden er lavet i regi af Netværk for cirkulær plastemballage, og giver gode råd til både dem, der skal designe og anvende emballager og dem der producerer dem.

- Forslaget om et fælles genbrugssystem er fuldstændig i tråd med anbefalingerne i vores nye designguide. Genbrug skal ses som ét blandt mange tiltag, man kan anvende for at nedbringe mængden af affald. I nogle tilfælde vil det måske være mere hensigtsmæssigt at sortere emballagen som plast, der kan genanvendes som råmateriale i helt nye produkter. Mens man i andre tilfælde skal overveje, om man helt kan undvære en emballage.

Kontakter

Om Plastindustrien

Plasindustrien er brancheorganisation for plastvirksomheder i Danmark. Vi har omkring 275 medlemmer, og vores industri tæller mere end 26.000 danske jobs. Vores mission er at sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes, hvor grøn omstilling er en forudsætning for, at vi passer på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser.

Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye