Husk lyset i den mørke tid
Med efteråret følger flere mørke timer og lav sigtbarhed på vejene på grund af nedbør og tåge. Under de forhold udgør biler med mangelfuld lygteføring en risiko i trafikken. SOS Dansk Autohjælp giver gode råd til, hvad du som bilist skal være opmærksom på.
Efteråret er lig med kortere mørke dage, vådt vejr og risiko for tåge. Når sigtbarheden i trafikken er lav, er der ekstra god grund til at være opmærksom på sine lygter.
- Vi kender nok alle synet af en bil med slukkede baglygter. Det kan medføre farlige situationer i trafikken med hårde opbremsninger og risiko for uheld, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for SOS Dansk Autohjælp.
SOS Dansk Autohjælp opfordrer derfor alle bilister til at give bilen et lygtetjek, nu hvor efterårsmørket har meldt sin ankomst.
- Vi opfordrer til, at man bruger en halv time på at gennemgå lygterne og få opfrisket, hvordan de virker, og hvad de forskellige symboler på knappen til indstilling af kørelyset betyder, siger Anette Bjørn Juncher.
Det er en god ide at tjekke bilens lygter i de forskellige indstillinger, mens det er mørkt, så man let kan se, om lygterne er defekte eller om der er gået en pære eller lignende.
Hvad siger færdselsloven?
Det er lovpligtigt at køre med kørelys på bilen døgnet rundt. Mens det er lyst og sigtbart, må man godt køre med slukkede baglygter. Men der skal være lys i baglygterne i lygtetændingstiden. Det vil sige mellem solnedgang og solopgang samt når vejret er usigtbart.
Gode huskeregler om lygtetænding
- Tjek om dine baglygter er defekte eller lyser fint op
- Tjek forlygter, nærlys skal lyse mindst 30 meter frem
- Genopfrisk symbolerne på knappen til indstilling af kørelys i bilen, så du har styr på, hvilket lys der passer til hvilke symboler
- Sørg for at lygterne er rene
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance og vejhjælp.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Turister strander på Vesterhavets strande17.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister skal være ekstra opmærksomme på, at kørselsforholdene på strandene hurtigt kan ændre sig i en ustadig dansk sommer.
Sjaskvåd Roskilde Festival gav travlhed hos vejhjælpen9.7.2024 12:44:38 CEST | Pressemeddelelse
Den vådeste festival siden 2007 medførte, at SOS Dansk Autohjælp måtte trække 97 køretøjer fri af mudderet.
Sidste år blev 981 nordiske biler skadet af hagl i Italien. Her er tre råd til at beskytte din bil mod sommeruvejr på kør selv-ferien.26.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kør selv-ferien nærmer sig. Selvom sommeren normalt er solrig, skabte en storm med hagl på størrelse med tennisbolde sidste år kaos i Norditalien. SOS Dansk Autohjælp giver dig gode råd til, hvordan du kan sikre dig mod en lignende situation i år.
Denguefeber spreder sig: Husk myggespray på ferien24.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Denguefeber spreder sig i Europa, og der er rapporteret om sporadiske lokale tilfælde i Frankrig, Spanien, Italien, Portugal (Madeira) og Kroatien. SOS International opfordrer sommerens turister til at huske myggespray.
Regnvåd festival gav travlhed for vejhjælpen17.6.2024 12:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Store mængder regn på Heartland festival betød fritrækninger i massevis. SOS Dansk Autohjælp kom bilister til undsætning 47 gange lørdag og søndag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum