SOS International

Turister strander på Vesterhavets strande

Del

Bilister skal være ekstra opmærksomme på, at kørselsforholdene på strandene hurtigt kan ændre sig i en ustadig dansk sommer.

Bil bugseres væk fra strand
Bil bugseres væk fra strand SOS Dansk Autohjælp

Vesterhavets brede, flade sandstrande er et trækplaster for turister fra både ind- og udland. Mange bliver fristet af muligheden for helt lovligt at køre bilen ned på stranden, men det er ikke en helt ufarlig manøvre.

Sidste sommer rykkede SOS Dansk Autohjælp ud 122 gange for at trække biler fri på strandene ved Vesterhavet i perioden fra uge 26 til 32.


Kræver lokalkendskab

Strandbilisterne er ofte turister, som hverken er lokalkendte eller vant til at køre i sand, og det giver udfordringer.

- Når det er ustadigt vejr, kan forholdene på strandene hurtigt ændre sig. Vådt vejr giver hårdere sand, som det er lettere at køre på, men så snart solen bryder frem tørrer underlaget hurtigt op, og man skal derfor være opmærksom på, at føret bliver meget anderledes, siger Jesper Rebsdorf der er distriktschef hos SOS Dansk Autohjælp Sydjylland.

SOS Dansk Autohjælp fraråder at køre bilen helt ned til vandkanten, hvor det våde og fedtede sand kan få bilens dæk til at sidde ubehjælpeligt fast. Samtidig er man mere sårbar over for tidevandet:

- Tidevandet kommer hurtigere, end man regner med, og man kan hurtigt blive ramt af panik og forsøge at få alt pakket sammen, inden man flytter bilen. Men det vigtigste er at få bilen væk med det samme - bilen kan blive dækket af vand på en god halv time, slutter Jesper Rebsdorf.

Hvis det er varmt sommervejr med løst sand, har SOS Dansk Autohjælp typisk tre til fire fritrækninger dagligt på strandene ved Rømø, Fanø og den jyske vestkyst.

SOS Dansk Autohjælps gode råd til kørsel på strand

  • Kør kun der, hvor sandet i forvejen er kørt fladt og fast
  • Undgå hjulspor i løst sand
  • Undgå at køre helt ned til vandkanten
  • Parkér ikke bilen uden opsyn
  • Vær opmærksom på tidevandet
  • Husk fartgrænsen på 30 km/t
  • Sidder du fast? Tilkald SOS Dansk Autohjælp på 7010 8090

Nøgleord

Kontakter

Billeder

SOS International: En global virksomhed med nordiske rødder

SOS Dansk Autohjælp er en del af SOS International

SOS International blev grundlagt i 1961 af Den Kongelige Danske Automobilklub samt Zoneredningskorpset og har en global tilstedeværelse med stærke nordiske rødder.

Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance 24/7/365 inden for de tre driftsgrene: Mobility, Travelcare og Healthcare.

SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance, vejhjælp og sundhedsydelser.

SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.

Hver dag hjælper SOS International 3.335 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande.

Følg pressemeddelelser fra SOS International

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SOS International

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye