Sidste år blev 981 nordiske biler skadet af hagl i Italien. Her er tre råd til at beskytte din bil mod sommeruvejr på kør selv-ferien.
Kør selv-ferien nærmer sig. Selvom sommeren normalt er solrig, skabte en storm med hagl på størrelse med tennisbolde sidste år kaos i Norditalien. SOS Dansk Autohjælp giver dig gode råd til, hvordan du kan sikre dig mod en lignende situation i år.
Danskerne er glade for at tage bilen eller motorcyklen på sommerferie sydpå. Men hvis køretøjet ikke kan fragte dem hjem igen, kan der hurtigt opstå problemer.
- Én ting er, at bilen kan gå i stykker mekanisk, noget andet er, at vejret kan ødelægge eksempelvis forruden, så det ikke er muligt at køre forsvarligt videre, siger vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp, Anette Bjørn Juncher.
Sidste år var det netop voldsomt vejr, der meget pludseligt samlede sig over især Gardasøen i Norditalien, hvor mange danskere ynder at tage på ferie. Her faldt hagl på størrelse med tennisbolde, og i mindst ét tilfælde målte man hagl på 19 cm, hvilket er det største nogensinde set i Europa.
- Det kraftige uvejr skabte et voldsomt pres på hele autoredningsområdet i Norditalien, fordi rigtig mange biler var ødelagt, hvilket også inkluderede lokale biler og vejhjælpsmateriel, fortsætter Anette Bjørn Juncher, som endte med at måtte sende danske autoreddere til Norditalien for at hjælpe de nødstedte rejsende.
Selvom uvejret sidste sommer var usædvanligt kraftigt, så ses der ofte voldsomt vejr i sommermånederne.
Sådan sikrer du din bil mod uvejr på kør-selv-ferien
Først og fremmest er det vigtigt altid at sikre sig selv og sine nærmeste mod personskade.
Hvis vejret er meget voldsomt, skal man naturligvis overveje, om det er forsvarligt at bevæge sig udenfor. Derfor kan man med fordel løbende tjekke vejrets udvikling og tage en række forholdsregler allerede inden, det trækker op til uvejr.
- Vær opmærksom på, hvor du parkerer – især når det trækker op til uvejr. Parker hvis muligt et overdækket sted.
- Hvis det trækker op til haglvejr, og du ikke kan stille køretøjet overdækket, kan du placere hynder eller tæpper på for- og bagrude. Så undgår du forhåbentlig revner.
- Tjek dit vejhælpsabonnement inden afrejse. Vær opmærksom på, om du er dækket i udlandet, og hvilke betingelser, der gælder. Du kan eksempelvis tjekke, om bugsering samt alternativ hjemtransport er inkluderet.
Sidste sommer blev i alt 981 nordiske køretøjer ødelagt på baggrund af uvejret i Norditalien, herunder fik 250 biler nødreparation på stedet og kunne køres hjem, mens 731 biler skulle hjemtransporteres. Det resulterede i, at 1.200 personer måtte fragtes hjem i busser, heraf var langt størstedelen danskere.
Du kan også læse mere om de generelle råd til en god kør-selv-ferie her.
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International: En global virksomhed med nordiske rødder
SOS Dansk Autohjælp er en del af SOS International
SOS International blev grundlagt i 1961 af Den Kongelige Danske Automobilklub samt Zoneredningskorpset og har en global tilstedeværelse med stærke nordiske rødder.
Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance 24/7/365 inden for de tre driftsgrene: Mobility, Travelcare og Healthcare.
SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance, vejhjælp og sundhedsydelser.
SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.
Hver dag hjælper SOS International 3.335 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Husk dette, hvis du kører mod nord i juleferien20.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Står der en køretur til Sverige eller Norge på planen i juleferien, har SOS International et par gode råd, der er værd at kende inden afgang.
Sådan undgår du trængsel og alarm i juletrafikken18.12.2024 09:07:46 CET | Pressemeddelelse
I juledagene er der traditionelt tryk på trafikken, og det giver travlhed hos SOS Dansk Autohjælp. Med nogle få forberedelser kan du bane vejen for en gnidningsfri ud- og hjemrejse i juletrafikken.
Jakob Andersen er ny CIO hos SOS International13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Andersen, der kommer fra en stilling som CIO hos Velliv, tiltrådte 1. november som CIO hos SOS International, hvor han også bliver en del af den øverste ledelse, Group Management.
Hver tiende bilist udfordrer skæbnen: Kører med forkerte dæk29.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulden er for alvor på vej, og SOS Dansk Autohjælp opfordrer bilister til at skifte til vinterdæk nu. For mange danskere kører gennem vinteren på sommerdæk, og det går ud over sikkerheden.
Pas nu på: Det er højsæson for hjortepåkørsler21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt. Lige nu er der særlig stor risiko for at ramme en hjort, når du kører i tusmørket i skovområder. Vær på vagt i trafikken, opfordrer SOS Dansk Autohjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum